OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Prof. dr. ABC

Professor dr. ABC – et spændende sprogprojekt for børn og unge

Hvem er Professor dr. ABC?
Professor dr. ABC er en forvirret sprogprofessor alias diplom. pæd. Claus Sax Hinrichs. Professor dr. ABC er på ekspedition i det dansk-tyske grænselandet og har brug for hjælp til at undersøge, hvordan det nu lige er, at det hænger sammen med dansk og tysk og grænselandets historie og kultur. Han skal præsentere sine resultater for andre professorkollegaer, men desværre er han ikke så god til at holde styr på tingene. Heldigvis er der en masse danske og tyske børn, der sammen gør deres bedste for at hjælpe professoren med hans forskellige forskningsprojekter. 

Motivation
Professor dr. ABC er en del af sprogkampagnen for Region Sønderjylland-Schleswig, der går ud på at motivere børn og voksne til at lære nabosproget. Tysk har ry for at være et kedeligt sprog, og mange synes, at dansk er svært at lære. Men at lære sprog handler mest af alt om motivation. Formålet med projektet ”Professor dr. ABC” er derfor at give børnene, hvad enten det er børnehavebørn eller indskolingselever, en positiv oplevelse med det tyske og danske sprog og generelt vække deres nysgerrighed over for andre sprog og kulturer. 

At bo i et grænseland
Igennem Professor dr. ABC projektet får børnene et indblik i den sproglige og kulturelle mangfoldighed, der er en naturlig del af det at bo i en grænseregion. De vil gennem projektet gøre sig nogle tanker om, hvordan de er over på den anden side af grænsen – og hvordan de selv opfattes. På den måde er projektet med til at gøre dem nysgerrige og åbne over for andre kulturer. 

Den europæiske sprogpris 2009
Professor dr. ABC projektet fik i november 2009 tildelt den europæiske sprogpris, som er en kvalitetspris for sprogundervisning. Prisen er en stor anerkendelse af det arbejde, der ligger bag projektet, og de mange positive oplevelser, som børn i grænselandet får gennem projektet.


Her kan du se en film om prof. dr. ABC:

http://archiv.rtlregional.de/player.php?id=239

Prof. dr. ABC har sin egen hjemmeside:

http://www.prof-dr-abc.com/

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart