OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Nye dimensioner i kulturarbejdet


12.10.2015 // „KursKultur“ giver millioner til kultur over grænsen


Kulturen i regionen får et stort løft. Indtil 2019 står mere end 30 millioner kr. til rådighed for kulturarbejdet. Med kultur- og netværkspuljen fremmer KursKultur det grænseoverskridende samarbejde inden for områderne kultur, sprog, børn, unge og fritid. 

Den første ansøgningsrunde er netop startet. Fristen for ansøgninger til kultur- og netværkspuljen for i år er den 27. oktober. Ansøgningsskemaer, vejledning og informationer om puljen findes på www.kulturfokus.dk/kurskultur og kan downloades direkte. Foreninger, organisationer og øvrige initiativgrupper kan søge om midler. En af de vigtigste tilskudskrav er, at mindst en dansk og en tysk partner kommer fra Region Sønderjylland-Schleswig. 

”Projektet KursKultur kan i væsentlig grad bidrage med at støtte innovative og spændende dansk-tyske projekter. Det er til fordel for hele regionen men rækker også ud over regionens grænser. Hvis I endnu ikke har jeres projekt på plads, kan I også søge sidst i januar måned 2016, hvor der vil være en ny ansøgningsfrist. KursKultur har tre årlige ansøgningsfrister for projekter tæt på borgerne”, siger Anne-Mette Olsen, Regionskontoret med faglig ansvarlighed for hele det kulturelle arbejde på Regionskontor & Infocenter. 

Netop mødet mellem børn og unge på tværs af grænsen prioriteres højt i det nye projekt, og der er afsat midler til at få udviklet og afprøvet dansk-tyske undervisningsforløb i samarbejde med kulturinstitutioner fra begge sider af grænsen. Projektet skal også give forskningsbaseret viden om, hvordan dansk-tyske børn- og ungemøder bedst tilrettelægges, så børnenes og de unges interkulturelle og sproglige kompetencer styrkes. Desuden vil KursKultur bruge specifikke marketingtiltag til at styrke hele Kulturregionen og borgernes interesse og mobilitet i forhold til kulturarrangementer på tværs af grænser. 

Kurskultursekretariat er en del af Regionskontor & Infocenter og består af Vincent Büsch (projektkoordinator), Angela Jensen (kommunikation), Julia Bick (projektmedarbejder) og Karin Hildebrandt (sekretariat).

KursKultur er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere om Interreg Deutschland-Danmark på www.interreg5a.eu. KursKultur finansieres desuden med støtte fra de regionale partnere, de regionale idrætsorganisationer, UC Syddanmark, Kulturregion Vadehavet, Kulturministeriet og Ministerium für Justiz, Kultur und Europa des Landes Schleswig-Holstein.

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00