OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Stor diskussionslyst til dialogmøde


08.03.2016 // Strategien for samarbejdet behandlet af regionens partnere


Evalueringsprocessen for det grænseoverskridende samarbejde, som bestyrelsen påbegyndte sidste år, og den strategiproces, der blev vedtaget med afsæt heri, skrider planmæssigt frem. 

I tirsdags mødtes ca. 80 politiske repræsentanter for partnerne for at diskutere den aktuelle status for strategiarbejdet og foretage tilføjelser og justeringer. Emnerne arbejdsmarked og kultur, som er blevet behandlet hidtil, skal bibeholdes og fortsat være med til at fremme sammenholdet og fællesskabet i grænselandet. 

Ikke mindst på grund af kritikken fra Kreis Schleswig-Flensburg er der blevet arbejdet intenst på målsætningerne, indsatsområderne og arbejdsprincipperne for det politiske og administrative samarbejde. Foruden den politiske dialog udgør muligheden for at sparre og gå i dialog med hinanden om alle relevante grænseoverskridende emner kernen i arbejdet, uden at man i den forbindelse glemmer de forhåndenværende ressourcer. 

Repræsentanten for Region Syddanmark, Hans Philip Tietje, som for nylig blev valgt som formand for regionen, udtrykte stor tilfredshed med diskussionsformen og resultaterne: "Det har altid ligget os meget på sinde at give alle partnere mulighed for at blive inddraget, og vi lytter opmærksomt, når der bliver fremsat ønsker, tanker og idéer. I dag er der kommet mange gode tilbagemeldinger, som vi vil tage op og arbejde videre med." 

Efter evalueringen af resultaterne vil forvaltningerne udarbejde et udkast til strategien, som skal godkendes af bestyrelsen i juni og derefter af partnerne. "Så vil vi igen få arbejdsro til at beskæftige os med det indholdsmæssige i det grænseoverskridende arbejde …", udtalte Hans Philip Tietje.

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00