OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Gymnasieuddannelse

Gymnasiale uddannelser generelt syd for grænsen

Gymnasieuddannelsen i Tyskland kan se tilbage på en 200 år gammel tradition og er kendetegnet ved høj kvalitet og stor ydeevne. Dens styrke ligger især i, at uddannelsen som led i forandringerne i samfundet altid har reageret fleksibelt, kreativt og innovativt på nye samfundsmæssige udfordringer. Gymnasiet anses den dag i dag stadigvæk som en skoleform med stor international anerkendelse.

Det, der adskiller gymnasiet fra de andre offentlige skoler, er ikke så meget det indholdsmæssige, men niveauet, bredden og alsidigheden i måden, hvorpå læringsindholdet formidles. På gymnasierne går man således f.eks. mere i dybden med den almene dannelse, og den bliver betragtet mere problemorienteret end på andre skoler.
Gymnasieelevernes individuelt højere præstationsniveau forudsætter, at der bliver stillet højere krav til dem, hvilket er typisk for gymnasiet. Ud over den almene dannelse spiller personlighedsdannelse og værdiopdragelse en stor rolle i gymnasieuddannelsen. Livsbekræftelse, åbenhed, ansvarsglæde og at være kritisk anses for at være lige så vigtige opdragelsesmål som evnen til at sætte spørgsmålstegn ved egne standpunkter. Desuden skal gymnasieuddannelsen leve op til kravene i dagens samfund og formidle en udpræget arbejds- og social adfærd samt en bred metodekompetence.

Bredden i gymnasieuddannelsen omfatter følgende uomgængelige områder:
· modersmålskompetence, herunder at man forholder sig til sprogets litterære arv

· internationalisme gennem fremmedsproglig alsidighed og indblik i andre kulturer

· omfattende matematisk-logisk skoling

· grundlæggende naturvidenskabelig forståelse

· historisk-politisk og økonomisk viden

· teoretisk og praktisk forståelse for kunst, musik og sport

· grundkendskab til religion, etik og filosofi

Den brede almene dannelse skal ikke kun bidrage til udviklingen af en alsidigt uddannet personlighed, men også være en forudsætning for den tilstræbte studieegnethed.

Med henblik på erhvervsorientering indfører mange gymnasier virksomheds- eller erhvervspraktik i 9., 10. og 12. klasse, så eleverne kan gøre sig erfaringer i erhvervslivet uden for skolens regi.

Den gymnasiale overbygning er i de sidste år blevet reformeret fra et valggymnasium med et meget frit valg af to linjefag i 12.-13. årg. og et tilhørende kursussystem med en udpræget holdorganisering i alle fag til en profiloverbygning med fælles kernefag (tysk, matematik, engelsk) og et enkelt profilfag, som eleverne selv vælger og som danner grundlag for en gennemgående klasseorganisering i 11.-13. årg.

Gymnasiale uddannelser generelt nord for grænsen

Ungdomsuddannelserne efter folkeskolens 9. eller 10. klasse omfatter bl.a. de gymnasiale uddannelser, der primært sigter mod at føre til en videregående uddannelse. 
Det drejer sig om de almengymnasiale uddannelser (det 3-årige gymnasium, det 2-årige hf-kursus og det 2-årige studenterkursus), de 3-årige erhvervsgymnasiale uddannelser på handelsskoler og tekniske skoler.
 
Målgruppen er unge med interesse for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion. Uddannelsen udgør en helhed og afsluttes med en eksamen efter national standard.  

De gymnasiale uddannelser og hf er ændrede betydeligt ved en reform, der trådte i kraft i 2005 og som skulle styrke de naturvidenskabelige fag og engelsk samt ny undervisnings- og eksamensformer. De gymnasiale uddannelser har fælles generelt formål, der udover de faglige mål også drejer sig om undervisningsformer, almen dannelse og forberedelse til demokrati.
 
Eleverne i gymnasiet skal gennemføre et fælles grundforløb i  ½ år, der  skal give dem faglig indsigt og give dem indføring i arbejdsmetoderne i gymnasiet, som forudsætning for deres valg og gennemførelse af  deres studieretning, der varer de resterende 2½ år.

Gymnasierne syd for grænsen

Den hurtigste vej til opnåelsen af studentereksamen går gennem gymnasiet og den giver eleverne mulighed for  direkte adgang til alle erhvervsuddannelser og til optagelse på de højere læreanstalter.
Gymnasiet omfatter klassetrinnene 5 til 10 (Sekundarstufe I) og årgangstrinnene 11 til eller 13/eller 12 efter den nye G8-lov (Sekundarstufe II). Med oprykningen i 10. klasse modtager eleverne efter en eksamen 'Hauptschulabschluss', med oprykningen i 11. klasse 'Realschulabschluss', og med oprykningen i 13. klasse 'Fachhochschulreife' og med bestået afslutning af 13. Klasse/eller 12. klassestudentereksamen,  den såkaldte 'allgemeine Hochschulreife' (Abitur). Den afsluttende eksamen er en central stillet eksamen, det betyder at alle elever i Schleswig-Holstein går op i den samme skriftlige eksamen.
Der findes 99 gymnasier i Schleswig-Holstein og der går omkring 85.000 elever på skolerne. I Schleswig-Holstein tager den gymnasiale uddannelse for tiden 9 år: klassetrin 5 til 9 og årgangene 10 til 13. Til skoleåret 2011/12 skal gymnasierne kunne vælge, om de vil tilbyde en 8- eller 9-årig gymnasial uddannelse.

Gymnasierne er indrettet med forskellige specialer. Der findes skoler som
- bygger på de gammelsproglige hhvs. sproglige grene (3 sprog som obligatoriske fag)
- som især lægger vægt på fagene musik eller kunst
- som har specialiseret sig i naturvidenskabelige fag
- som især lægger vægt på faget engelsk og tilbyder tosproget undervisning i fagene geografi, historie eller biologi. 

De almene gymnasier nord for grænsen

For studentereksamen stx gælder, at fagligheden er nært forbundet med sider af videnskabsfagene, og eleverne skal opnå almendannelse og studiekompetence inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Den afsluttende studentereksamen stx kan opnås ved det 3 årige (evt 4 årigt) forløb eller ved studenterkursus, der er en komprimeret 2 årig uddannelse med samme indhold. Desuden kan det opnås ved som en enkeltfagsstudentereksamen. 
I det almene gymnasium består grundforløbet af fagene dansk, engelsk, 2. fremmedsprog,historie, idræt, samfundsfag, et kunstnerisk fag, matematik, fysik, et naturvidenskabeligt grundforløb, almen sprogforståelse og almen studieforberedelse. I grundforløbet indføres eleverne i de fag og arbejdsmetoder der er karakteristiske for uddannelsen. Det rummer et markant gearskifte mellem folkeskolen og den gymnasiale uddannelse, og det faglige indhold er angivet med en række fag på laveste niveau allerede i grundforløbet.
Hele uddannelsen omfatter 25 eller 26 fagmoduler eller blokke, hvor en blok svarer til et fag på C niveau (laveste niveau), 2 blokke til B-niveau og 3 blokke til A-niveau. Alle elever skal gennemføre mindst 4 fag på A-niveau, normalt 3 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau.
Ved afslutningen af grundforløbet fordeles eleverne på hold efter deres valg af studieretning, som de skal følge de næste2½ år. Eleverne skal individuelt sammensætte deres samlede forløb medobligatoriske fag, studieretningsfag samt valgfag. I detalmene gymnasium er de obligatoriske fag for alle: dansk A, historie A, engelsk B, 2. fremmedsprog (begyndersprog A / fortsættersprog B), oldtidskundskab C, religion C, idræt C, matematik C, samfundsfag C, kunstnerisk fag C.Desuden fysik C, og af fagene biologi, kemi eller naturgeografito påniveau C og et påB.
De enkelte almene gymnasier har hver deres tilbud af studieretninger, der normalt omfatter 3 fag. Generelt kan de store gymnasier tilbyde flest studieretninger. Umiddelbart kan fag inden for faggrupperne sprog, humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab og kunstneriske fag kombineres, mens det 3. fag er valgt ud fra dets egnethed til samarbejde med de 2 andre. Eksempler på studieretninger kan være: Matematik A, fysik B og idræt B,- eller Samfundsfag A, matematik B, erhvervsøkonomi C, - eller engelsk A og spansk A. Til studieretningen skal desuden vælges et skriftligt projekt ud fra 2 eller 3 af disse fag. 
Til de enkelte studieretninger er knyttet moduler, der normalt omfatter op til 3 valgfag, men afhængigt af studieretningen. I de to sidstnævnte eksempler f.eks. biologi C og naturgeografi C.
I såvel grundforløb som studieretningsforløb skal klasserne undervises samlet i obligatoriske fag, studieretningsfag og de mindst 2 af fagene biologi, kemi og naturgeografi på mindst C-niveau, der indgår i studieretningsforløbet.
Gymnasierne bliver drevet som selvejende institutioner. Der findes 5 gymnasier i Sønderjylland, hvoraf fire af disse også udbyder hf-kursus. Det drejer sig om Alssundgymnasiet Sønderborg, Sønderborg Statsskole, Aabenraa Statsskole,Haderslev Katedralskole og HF, Tønder Gymnasium og HF . Derudover kan man tage uddannelsen på Studenterkurset og Kostskolen i Toftlund, og det tyske mindretal har sit eget Deutsches Gymnasium i Aabenraa.

De danske gymnasier syd for grænsen

Duborg-Skolen i Flensborg og A.P. Møller Skolen i Schleswig er de danske mindretals gymnasier. Dansk Skoleforening for Sydslesvig stiller det indenfor rammerne af sit børnehave- og skolevæsen til rådighed for det danske mindretal og de med mindretallet samarbejdende frisere.

Duborg Skolen har ca. 700 elever i 7.-13. årgång (heraf ca. 480 i 11.-13. årg., der svarer til 1. - 3. g. i Danmark) og ca. 110 undervisere. A.P. Møller Skolen har på sigt plads til omkring 630 elever.

A. P. Møller Skolen er en gave fra ”A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal” til Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Skolen blev indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe II den 1. september 2008.

Skolerne er underlagt skolelovgivningen i Schleswig-Holstein. Undervisningssproget er dansk i alle fag – bortset fra tysk, der parallelt med dansk undervises på modersmålsniveau. Skolerne er finansieret af Dansk Skoleforening, der igen er finansieret af offentlige tilskud fra Danmark, fra Schleswig-Holstein samt i beskedent omfang ved forældrebidrag. Studentereksamen fra skolen betragtes såvel i Danmark som i Tyskland som en indenlandsk studentereksamen.

Gymnasierne har fra skoleåret 2008/2009 ændret karakter. Mens Duborg-Skolen (A.P. Møller Skolen blev først åbnet i 2008) indtil da var et rent gymnasium, har den udviklet sig til en fællesskole i 7.-10. årg. med en elevtilgang, der alene er geografisk defineret og ikke forudsætter et bestemt fagligt niveau. Derudover er der dog fortsat en gymnasial overbygning i 11.-13. årg. Den gymnasiale overbygning er samtidig blevet reformeret fra et valggymnasium med et meget frit valg af to linjefag i 12.-13. årg. og et tilhørende kursussystem med en udpræget holdorganisering i alle fag til en profiloverbygning med 3-4 fælles kernefag (dansk, tysk, matematik, engelsk) og et enkelt profilfag, som eleverne selv vælger og som danner grundlag for en gennemgående klasseorganisering i 11.-13. årg.

Duborg-Skolen engagerer sig i en lang række internationale og eksterne projekter. Disse er: elev- og lærerudveksling med de nordiske lande, specielt med Aarhus, Göteborg, Bergen og Turku/Åbo, en undervisnings- og elevudvekslingskontakt indenfor EUs European Studies Project (ESP) med skoler fra Belgien, Irland, Italien, Letland, Nordirland og Polen samt en udvekslingskontakt med en skole i North Carolina/USA.

Tre af skolens klasser i 11. årg. har en særlig farvning. Det er en ESP-klasse, der indgår i ESP-projektet, en USA-klasse, der har kontakt med skolen i North Carolina/USA, samt endelig en science-klasse med en særlig vægt på de naturvidenskabelige fag.

Blandt skolens eksterne projekter kan fremhæves det årlige Åbent-Hus-arrangement med forårskoncert og forårsudstilling i maj måned og elevernes arbejde i Flensborg Avis’ Sandpapir-redaktion. Blandt de interne projekter kan nævnes FETE (Fra Elev Til Elev), der tilbyder gensidig og gratis lektiehjælp fra/til elever, ElevBladet, der sammen med DuborgNyt udgives i duborgs SKOLEBLAD 4 gange om året, Elevforeningen, der arrangerer skolefesterne for 10.-13. årg., samt forskellige sport-, drama- og koraktiviteter, herunder de berømte lyspiger, der i december 2006 udvidede deres turnékalender til at omfatte New York.

Endelig er Duborg Skolen og A.P. Møller Skolen årligt vært for et stort antal besøgsgrupper, der modtages af elevguider, mens de såkaldte elevambassadører med støtte fra Grænseforeningen besøger skoler i Danmark.

Det tyske gymnasium nord for grænsen

Deutsches Gymnasium für Nordschleswig i Aabenraa er et lille gymnasium med ca. 140 elever, hvor man som afslutning på den tre-årige gymnasiale uddannelse får en dansk og en tysk studentereksamen. De to afgangsbeviser giver mulighed for at læse i både Danmark og Tyskland på lige fod med danske og tyske studenter. Undervisningssproget er tysk i alle fag undtagen i faget dansk.
Kendetegnende for Deutsches Gymnasium er de små klasser, der kan skabe overskuelighed og tryghed. Klasselærer og studievejleder kan tage sig af den enkelte elev og tage hensyn til personlige behov. Gymnasiet tilbyder fem forskellige studieretninger:

·       matematik-naturvidenskabelig studieretning

·       biologi-matematik studieretning

·       engelsk-fransk studieretning

·       engelsk-kreativ studieretning

·       engelsk-samfundsvidenskabelig studieretning.

Gymnasiet er en åben skole med mange aktiviteter udover dagligdagens undervisning - med et rigt musikliv (jazz- og rockbands, skolekor), dramagruppe, ekskursioner og studierejser også til udlandet, EU-praktik-ophold i Bruxelles, kontakter med andre sprogmindretal i Europa, og mange sportslige aktiviteter.
Eleverne på Deutsches Gymnasium får i 1.g stillet en bærbar computer til rådighed, som både gør det muligt at inddrage internettet i undervisningen foruden at elevens arbejdsplads bliver mere fleksibel.
Deutsches Gymnasium er et privat gymnasium, men der betales der ikke skolepenge. På skolen er der en kostafdeling med plads til 50 elever i dobbeltværelser. På vestegnen af Sønderjylland kører gymnasiets egen skolebus, i resten af Nordslesvig får eleverne tilskud fra den tyske skoleforening til et Sydbus-årskort.

Erhvervsgymnasiale uddannelser syd for grænsen

I Schleswig-Holstein findes der en række skoleformer, hvor man kan tage almendannende afgangseksamener senere i uddannelsesforløbet, herunder også adgangsgivende eksamener til faghøjskoler samt studentereksamen. De vigtigste beskrives i det følgende afsnit:
1. Erhvervsfagskole
På erhvervsfagskolerne kan man på to eller tre år - alt afhængig af uddannelsesretningen - tage en statsligt anerkendt erhvervsuddannelse og en adgangsgivende eksamen til faghøjskoler. I Schleswig-Holstein udbyder erhvervsfagskolerne studieretningerne kemi, elektronik og databehandling, informatik, farmakologi, fysik, socialpædagogik, socialvæsen, idræt og økonomi. For så vidt angår socialvæsen, er det en forudsætning for at blive optaget, at man har taget afgangseksamen efter 9. klasse (Hauptschulabschluss), for de øvrige studieretningers vedkommende kræves der realeksamen. Eksamen inden for socialvæsen omfatter en eksamen, der kan sidestilles med en såkaldt kvalificeret afgangseksamen efter 9. klasse (den såkaldte Hauptschulabschluss) og under visse forudsætninger med realeksamen. Gennemfører man studieretningen økonomi, er man berettiget til at søge ind på faghøjskoler. På de øvrige studieretninger kan man også tage adgangsgivende eksamen til faghøjskoler.

2. Faggymnasium
Elever med en realeksamen over gennemsnittet (gennemsnitskarakter bedre end 3.0) kan komme ind på et faggymnasium i Schleswig-Holstein. Den almendannende og erhvervsrettede undervisning gør, at de kan tage en eksamen svarende til en adgangsgivende eksamen til faghøjskoler eller studentereksamen. Eksamenerne anerkendes dog ikke i alle tyske delstater. 
På faggymnasiet vælger man erhvervsrelaterede linjer. Det kan være ernæring, sundhed og socialvæsen, teknik, økonomi og jordbrug. Det omfatter klassetrinnene 11 - 13. Efter 12. skoleår kan man opnå adgangsgivende eksamen til faghøjskoler. Man er først berettiget til at starte på et studium på en faghøjskole i forbindelse med en etårig praktikperiode, afslutning af en erhvervsuddannelse eller to års erhvervserfaring. 
3. Erhvervsgymnasium
Elever med en erhvervsuddannelse og en såkaldt kvalificeret afgangseksamen efter 9. Klasse (Hauptschulabschluss) eller realeksamen kan gå på et erhvervsgymnasium på fuld- eller deltidsbasis. Ved fuldtidsundervisning kan man tage den adgangsgivende eksamen til faghøjskoler på et år, ved deltidsundervisning tager det to år. Erhvervsgymnasiet tilbydes på 29 skoler i Schleswig-Holstein inden for følgende studieretninger: jordbrug, ernæring og økonoma, design, socialvæsen, teknik og økonomi. Studieretningen afhænger af, hvilken erhvervsuddannelse man har taget. 
4. Fagskole
På fagskolerne tilegner eleverne sig udvidede erhvervsmæssige fagkundskaber. Det er en forudsætning for at gå på denne form for skole, at man har taget en erhvervsuddannelse, har mindst et års erhvervserfaring og - afhængig af studieretningen - har afgangseksamen efter 9. Klasse (Hauptschulabschluss), udvidet afgangseksamen eller realeksamen. Inden for studieretningerne socialpædagogik, nautiker, skibsteknik og specialpædagogik gælder der særlige erhvervsmæssige optagelsesbetingelser.
Fagskolen er i de fleste tilfælde toårig og afsluttes med en statseksamen. Man kan også tage andre afgangseksamener (realeksamen, adgangsgivende eksamen til faghøjskoler). Fagskolen tilbydes inden for forskellige tekniske studieretninger samt virksomhedsøkonomi, databehandling/organisation, håndværksmæssig udformning, økonoma, hotel og restauration, informatik, nautiker, skibsteknik, social- og specialpædagogik.

5. Aftengymnasium
På aftengymnasier kan erhvervsaktive kvalificere sig yderligere. Udbyderne er både dag- og folkehøjskoler. I samarbejde med erhvervsskolerne giver de mulighed for at tage realeksamen, adgangsgivende eksamen til faghøjskoler og studentereksamen. Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager at få sin eksamen, da det afhænger af behovet og af lokale- og lærerkapaciteten. I Schleswig-Holstein findes der aftengymnasier i Kiel, Lübeck og Flensborg.
På adressen http://www.lernnetz-sh.de kan man finde flere informationer, adresser og få et overblik over erhvervsskolerne i Schleswig-Holstein.
Den erhvervsgymnasiale uddannelse hhx og htx nord for grænsen

I Sønderjyllands udbyder 4 handelsgymnasier HHX, hvorimod  EUC Syd udbyder den tekniske gymnasieuddannelse HTX. De er alle erhvervsgymnasiale uddannelser, som giver adgang til de videregående uddannelser. Handelsgymnasierne er:

·Haderslev Handelsskole

·IBC International Business College Aabenraa

·Business College Syd Sønderborg og Mommark

·Tønder Handelsskole 

Hhx (højere handelseksamen)

I handelsgymnasiernes hhx-uddannelse består det halve års grundforløb af fagene dansk, engelsk og matematik samt en ramme (”studieområdet”) for virksomhedsøkonomiske, samfundsøkonomiske og kulturelt orienterede temaer. I temaerne indgår sproglige og kommunikative elementer, IT og iværksætteri. Gymnasiet kan beslutte, at 2. fremmedsprog også indgår i grundforløbet eller begynder samtidig med studieretningsforløbet.
Afhængigt af deres størrelse udbyder handelsgymnasierne et antal studieretningsforløb, der varer de følgende 2½ år. I disseindgår der en række obligatoriske fag, valgfag, studieretningsfag og der arbejdes på tværs af fagene i et studieområde. Uddannelse skal omfatte mindst 4 fag på A-niveau, som er det højeste, 3 på B-niveau og mindst 1 på C.

De obligatoriske fag, som er fælles for alle, omfatter dansk A, engelsk B, 2. fremmedsprog B/A, samtidshistorie B, afsætning B, international økonomi B, virksomhedsøkonomi B, erhvervsret C, matematik C, samfundsfag C. Valgfagene kan f.eks. være kulturforståelse eller virksomhedsøkonomi. 
Studieretningsforløbene falder inden for hovedområderne økonomi, marketing og internationalt, hvor fagene kan kombineres på forskellig måde. Normalt rummer studieretningsforløbet 3 studieretningsfag – f.eks. virksomhedsøkonomi A, international økonomi A og matematik B, - eller afsætning A, virksomhedsøkonomi A og psykologi C, -ellerafsætning A og fransk A eller spansk A, hvor tysk B er obligatorisk som 2. fremmedsprog.

I løbetaf hhx uddannelsen skal eleven deltage i 10 prøver og gennemføre et studieretningsprojekt. For at bestå skal eleven opnå et gennemsnit på mindst 2 (efter den nye 7-trins-skala) i både årskarakterer og ved eksamen.

Htx (højere teknisk eksamen)

Det tekniske gymnasium hos EUC Syd råder over afdelinger i Aabenraa, Haderlsev og Tønder.

Htx-uddannelse består af det halve års grundforløb med fagene dansk, engelsk og matematik samt en ramme (”studieområdet”) for teknologisk, samfundsøkonomiske og naturvidenskabeligt orienterede temaer. Derudover bliver der arbejdet med projekter, hvori emnerne sprog, kommunikation, IT og virksomhedsdannelse indgår. Faget idræt og en introduktion til værkstedsarbejde bliver også tilbudt.

Arbejdet i værkstederne og laboratorierne er en vigtig del i uddannelse, hvor eleverne arbejder praktisk med deres teoretiske viden. Det er et af kendetegnene ved htx.

Efter grundforløbet kan der vælges mellem forskellige studieretninger. I Aabenraa kan man vælge mellem den naturvidenskabelige, biokemiske og teknologiske studieretning. Sønderborg tilbyder sundhedsvæsen, naturvidenskab og IT/kommuniktion. I Haderslev og Tønder kan man vælge mellem den naturvidenskabelige og en IT/kommunikation studieretning.

Eleverne skal vælge mellem forskellige fag, som de skal have på enten A-, B- eller C-niveau. I løbet af den 3-årige uddannelse skal eleverne op i 10 eksaminer og de afslutter deres studentereksamen med et studieretningsprojekt.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart