OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Skolesystemet i grænselandet

Skolesystemet syd for grænsen

Skolesystemet i Schleswig-Holstein undergår store forandringer for tiden. Det hidtidige tredelte system med de parallelle skoleformer hovedskole, realskole og gymnasium efter grundskolen bliver gradvist afskaffet til fordel for fællesskoler og regionalskoler, som gør det muligt at undervise eleverne længere tid sammen til 10. klasse. Gymnasierne vedbliver med at bestå. I det følgende beskrives de nye skoleformer nærmere, og de fortsat eksisterende skoleformer, som nu vil blive udfaset (hovedskole og realskole) bliver også skitseret kort.

Pålidelig grundskole
Alle børn i Schleswig-Holstein går fire år i grundskole, som bygger videre på undervisningen i daginstitutionerne. Grundskolerne har været såkaldte "pålidelige grundskoler" siden skoleåret 2007/2008. Den pålidelige grundskole opdrager og underviser børnene pålideligt inden for en fast tidsramme. Den garanterer, at der f.eks. også bliver formidlet lærestof, hvis undervisningen bliver aflyst, og den giver forældrene mulighed for bedre at forene familie- og arbejdsliv. Den enkelte skole bestemmer selv, hvornår skoledagen begynder og slutter, men der garanteres et bestemt antal undervisningstimer.

Grundskoler er kendetegnet ved, at eleverne ikke får karakterer de første to skoleår, men en mundtlig bedømmelse. Man undgår derved at udsætte eleverne for et konkurrenceræs på for tidligt et tidspunkt. Fra og med tredje skoleår får de så karakterer. Grundskolen skal støtte eleverne i udviklingen af deres intellektuelle, psykiske og fysiske evner. De bliver som regel undervist i fagene tysk, religion, orientering, matematik, musik, idræt, teknik og tekstillære. Alle 3. og 4. klasser har to timers engelskundervisning på skemaet.

Fællesskole
At undervise eleverne længere tid sammen er i centrum for de nye fællesskoler i Schleswig-Holstein. I denne skoleform føres eleverne fra 5. til 10. skoleårgang under samme tag frem til afgangseksamen efter 9. klasse, mellemeksamen efter 10. klasse eller til den gymnasiale overbygning.

Fællesskolen blev indført som videreførende skole i Schleswig-Holstein i 2007. Undervisningen foregår overvejende sammen i udelte klasser, ved behov kan der dog også dannes læringsgrupper på tværs af klasser og årgange. På den måde kan der tages hensyn til elevernes individuelle læringsforudsætninger i den fælles undervisning. Det er også kun i undtagelsestilfælde muligt at gå en klasse om eller springe en klasse over.

Sommer og vinter dokumenteres elevernes præstationer skriftligt i en standpunktsudtalelse/et karakterblad, og det er op til den enkelte skole, hvordan bedømmelsen af elevernes præstationer udformes. Ved udgangen af 8. klasse skal der dog skrives udtalelser med karakterer.

Eleverne kan tage afgangseksamen efter 9. klasse, hvor de skal deltage i en eksamen med opgaver, der bliver stillet fra centralt hold. Det samme gælder for mellemeksamen, hvor der kan aflægges eksamen efter 10. klasse.
De hidtidige enhedsskoler, som der findes i alt ca. 25 af i Schleswig-Holstein, er alle blevet omdannet til fællesskoler.

Regionalskole
De tidligere hoved- og realskoler er blevet til regionalskoler, og også de gør det muligt at undervise eleverne længere tid sammen.

Regionalskolen omfatter klasserne 5-10 (Sekundarstufe I) og har et fælles orienteringstrin (5. og 6. klassetrin) for alle elever. Ved udgangen af 6. klasse bliver eleverne så indstillet til de uddannelser, der fører til henholdsvis afgangseksamen efter 9. klasse eller realeksamen. I fagene tysk, matematik og engelsk undervises der på forskellige niveauer, i de andre fag samt de obligatoriske valgfag er fælles undervisning også mulig.

Ved udgangen af 8. klasse angives der en eksamensprognose på alle elevers karakterblad. I regionalskolen har man mulighed for at tage to forskellige eksamener: afgangseksamen efter 9. klasse og mellemeksamen efter 10. klasse.

Om der er tale om en kvalificeret afgangseksamen eller kvalificeret mellemeksamen, afhænger af karaktererne på karakterbladet. I tysk, matematik og engelsk skal eksamensgennemsnittet være højere end 2,4, man må ikke have fået karakteren 6 i noget fag, og det samlede eksamensgennemsnit skal mindst være 3,0. Med en kvalificeret afgangseksamen kan man tage regionalskolens 10. klasse. En kvalificeret mellemeksamen giver adgang til at gå på den gymnasiale overbygning på et gymnasium, en fællesskole eller et erhvervsfagligt gymnasium.

Hovedskole og realskole
Langt de fleste hoved- og realskoler er nu blevet slået sammen til regionalskoler eller omdannet til fællesskoler.
Hovedskolen omfatter klassetrinnene 5-9. På nogle hovedskoler kan eleverne også tage 10. klasse med henblik på viderekvalificering. Som regel tager eleverne afgangseksamen efter 9. klasse.

I hovedskolen modtager eleverne grundlæggende og virkelighedsnær undervisning. De skal blive i stand til at begå sig i en omverden under konstant forandring, til at kommunikere og til at samarbejde. På mange skoler lægges der vægt på, at eleverne samler erfaring på arbejdsmarkedet og kommer i erhvervspraktik. 

Realskolen giver eleverne et uddannelsesniveau, der ligger mellem hovedskolen og gymnasiet. Den omfatter klassetrinnene 5-10 (Sekundarstufe I). Efter 10. klasse tager de realeksamen, der nu hedder mellemeksamen, som kan give adgang til mange uddannelseserhverv, men også til tillægsuddannelser, der fører til studentereksamen. Realskolen giver en bred og praksisorienteret grunduddannelse.

Åben heldagsskole
Omkring halvdelen af alle skoler i Schleswig-Holstein er heldagsskoler, langt størstedelen af dem er åbne, og nogle få af dem er bundne heldagsskoler. Den åbne heldagsskole er kendetegnet ved frivillig deltagelse i skoleaktiviteter, som tilbydes i tillæg til den normale undervisning. Kurserne og aktiviteterne tilbydes af skolen, samarbejdspartnere uden for skolens regi og af den lokale ungdomsforsorg. Det finder alt sammen sted på skolen, hvilket gør den til et sted, hvor eleverne kan lære og leve, og som har åbent hele dagen. Der tilbydes f.eks. lektiehjælp, specialundervisning til elever med særlige behov og til særligt begavede elever, musisk-kulturelle uddannelses- og undervisningstilbud, bevægelses-, lege- og idrætstilbud, tilbud om miljøundervisning og projekter under ungdomsforsorgen, især ungdomsarbejde og uddannelse uden for skolens regi samt erhvervsorienterende tilbud.

I modsætning til den åbne heldagsskole har man (delvis) pligt til at deltage i aktiviteterne i den bundne heldagsskole.

Skolesystem nord for grænsen

Det er overraskende for mange, at der ikke er skolepligt i Danmark, men nok 9 års undervisningspligt. Denne pligt gælder fra august i det år, hvor barnet fylder 7 år.

Skolen skal ifølge loven give børnene både faglige kvalifikationer og forberede dem bredt til rollen som borgere i et demokratisk samfund. Skolen samarbejder tæt med forældrene. Der tages udgangspunkt i den enkelte elevs evner og ønsker. Eleverne undervises normalt klassevis og samlet gennem hele skoleforløbet. Inden for skolens rammer er der undervisningsdifferentiering.

Grundskoleområdet under ét omfatter kommunale folkeskoler, private skoler, dvs. frie grundskoler, efterskoler samt specialskoler for svært handicappede elever. Den offentlige folkeskole dækker den største del af undervisningen. Folkeskoler og private grundskoler omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10.klasse.

Børnehaveklassen er frivillig for eleverne, men skal tilbydes af kommunerne. Siden 1986 har der været mulighed for at samordne dele af undervisningen for børnehaveklassen, 1. og 2. klasse. Næsten alle tager imod tilbuddet om at lade barnet starte i børnehaveklassen. Også 10. klassen er frivillig, men i den kommunale folkeskole vælger halvdelen at fortsætte i 10. klasse, mens det for grundskolen generelt,inkl. privatskoler og efterskoler) er omkring 60%.

Langt hovedparten af eleverne går i den kommunale Folkeskole, der omfatter en etårig børnehaveklasse, en 9 års grundskole og en etårig 10. klasse. Børnehaveklassen og 10. klasse er ikke omfattet af undervisningspligten. 
Folkeskolen er en enhedsskole med undervisning, der i princippet er udelt og man søger så længe som muligt at undgå at adskille eleverne. Klassen er den grundlæggende undervisningsenhed, hvor der undervises samlet i størstedelen af tiden.Holddannelse kan dog finde sted. Fra børnehaveklasse og til 2. klassetrin kan undervisningen tilrettelægges samordnet og være fælles for flere klasser og klassetrin. Undervisningen skal differentieres under hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og tilrettelægges, så den rummer udfordringer for alle elever. 
Fagkredsen er fastsat af Folketinget i den gældende Folkeskolelov, mens fagenes formål udstikkes af undervisningsministeren. Folkeskolens afgangsprøve er frivillig og kan aflægges efter 9. og 10. klasse. Efter 10. klasse kan 10. klasse-prøven aflægges. 
Den lokale kommunalbestyrelse har det overordnede ansvar for kommunens folkeskoler, bl.a. for de økonomiske rammer, læseplaner, ansættelse af lærere, mens den valgte skolebestyrelse ved den enkelte skole fastlægger principper for skolens drift.

De danske folkeskoler drives af kommunerne. Men de overordnede retningslinjer fastlægges i Folkeskoleloven, som vedtages i Folketinget. Som en central del af de offentlige ydelser er folkeskolen omgivet af stor opmærksomhed også når samfundets udvikling stiller nye krav til skolerne og deres undervisning.
De seneste initiativer til ændring af folkeskolens tilbud fokuserer på:
- forberedelse af børnene til skolegang og bedre indskoling
- styrkelse af fagligheden 
- fremme af evalueringskulturen
- holddannelser

Forberedelse af børnene til deres skolegang og bedre indskoling
Sproget og de sproglige færdigheder er grundlaget for undervisningen og omgangsformerne. Derfor lægger den nye lov om folkeskolen vægt på børnenes sproglige udvikling.
Arbejdet med børnenes sproglige udvikling begynder i dagpleje og daginstitutioner og der er rettet en særlig opmærksomhed overfor tosprogede børn. Det er målet med denne indsats, at der sker en løbende sproglig udvikling fra førskolealderen og indskoling, så der skabes et godt fundament for barnets forsatte udvikling som skoleelev.

Styrkelse af fagligheden
På grundlag af internationale sammenligninger er der opstået et ønske om at styrke fagligheden i folkeskolen. Med dette mål fastsætter udviklingsplanen en række ændringer:
- Øget timetal i dansk og matematik
- undervisning i engelsk påbegyndes fra 3. klassetrin
- øget timetal og øget tværfaglighed indenfor naturfag
- udvidelse af faget historie til også at omfatte 9. klassetrin
- øget timetal for undervisning i idræt

Nationale mål og trinmål
Gennem en række tiltag er det målet at elevernes udbytte af folkeskolens tilbud er det samme over hele landet. Derfor fastlægges en række krav og kriterier centralt fra Undervisningsministeriet.
- Antallet af undervisningstimer fastlægges centralt
- Der fastlægges nationale mål, slutmål og trinmål for evalueringen af elevernes resultater

Kommunerne er forpligtede til at følge disse mål og udarbejder beskrivelser for lærerens planlægning af undervisningen; herunder også planlægningen af tværfaglige forløb og tilpasningen til den enkelte elevs udvikling og behov.

Fremme af evalueringskulturen
Fastlæggelsen af de nationale mål og trinmål følges af en øget kontrol gennem test og skriftlig evaluering af den enkelte elevs resultater.
Fremover vil eleverne blive testet i:

Matematik i 3. og 6. klasse
Læsetest i dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse
Engelsk i 7. klasse
Fysik/ kemi i 8. klasse
Biologi i 8. klasse
Geografi i 8. klasse

Testresultaterne indgår den ”elevplan”,som indeholder oplysninger om testresultater og opfølgning herpå. Elevplanen er en vigtig del af grundlaget for samarbejdet med forældrene. 
Testresultaterne indgår også i et samlet landsresultat af test. Dermed forventer man at kunne aftegne en ”national præstationsprofil”. Denne profil sammenholder elevernes resultater med de nationale mål og trinmål.

Klasse- og holdundervisning
De udelte klasser, som er omdrejningspunktet i folkeskolens 9 år lange forløb, er fortsat udgangspunktet for undervisningen og det øvrige arbejde i skolen.
Med udviklingsplanen åbnes der mulighed for at etablere hold indenfor og på tværs af skolens klasser, når det er ”praktisk og pædagogisk begrundet” – f.eks. i de løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen.
Grundlaget er fortsat, at skolen ikke skal være niveaudelt, og at eleverne som hidtil skal undervises samlet i den overvejende del af undervisningstiden. Det betyder, at den samlede tid, hvor der kan ske holddannelse, skal udgøre mindre end halvdelen af den samlede undervisningstid. 
Elever med indlæringsvanskeligheder og andre særlige problemer skal fortsat tilbydes specialundervisning via den pædagogisk-psykologiske rådgivning, hvis de har behov for det.

Privatskoler syd for grænsen

Ved siden af de offentlige skoler findes der en række privatfinansierede skoler i Slesvig-Holsten, som f.eks. kan være drevet i kirkeligt regi, af foreninger, fonde eller fagforeninger. Desuden findes der kostskoler, f.eks. Nordsee-Internat St. Peter-Ording eller Internat Louisenlund ved Slesvig, hvor børnene bor og bliver undervist fra grundskolen (Nordsee-Internat) eller fra 5. klasse (Louisenlund) og hvor de kan tage alle statsligt anerkendte afgangseksamener.

Også afgangseksamenerne fra privatskoler, fra afgangsprøve til studentereksamen, er som regel statsligt anerkendte. Hvis forældre ønsker at sende deres børn på kost- eller privatskole, skal de betale et skolegebyr, som kan være afhængigt af deres indkomst eller også et fast beløb. Efterspørgslen efter en skoleuddannelse på privatskoler er steget i Slesvig-Holsten i de senere år.

Waldorfskoler
Privatskoler bygger ofte på et særligt ideologisk eller pædagogisk koncept. Den mest udbredte privatfinansierede skole i Slesvig-Holsten er Waldorfskolen, som også er kendt under navnet Steinerskolen efter den af Rudolf Steiner udviklede Waldorfpædagogik. Der findes tolv Waldorfskoler i Slesvig-Holsten, og mange af dem har en Waldorfbørnehave tilknyttet.

I Waldorfskoler bliver der først givet karakterer efter 10. klassetrin. Af hensyn til den sociale enhed kan man ikke gå en klasse om, og børnene lærer fremmedsprog allerede i første klasse. Som regel har man engelsk som obligatorisk fag, fra første eller anden klasse kommer så fransk eller russisk til. I Waldorfskolerne bliver der også lagt vægt på kreativ og praktisk undervisning som formning, sløjd eller stenhugning. Undervisningen bliver suppleret med praktikophold af flere ugers varighed. Desuden opfører de enkelte klasser hyppigt teaterstykker, hvor alle elever tager del i arbejdet både på og bag scenen (lys, lyd, opbygning af kulisser osv.).

Privatskoler nord for grænsen

Forældrenes frie skolevalg er sikret ved et alternativ, de frie grundskoler, der findes ved siden af den offentlige skole. De er private selvejende institutioner fra børnehaveklasse til 10. klassetrin. De bestemmer selv indhold og formål og støttes med et generelt driftstilskud svarende til 75% af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen. De uddannelsesinstitutioner bygger på Friskoleloven af 1970 ogdækker mange forskellige behov for undervisning ud fra ideologi, religiøse, pædagogiske, nationale m.m. synspunkter. Det tyske mindretals skolevæsen drives efter denne lov.

Det danske mindretals institutioner

Mindretallets skolevæsen drives af ”Dansk Skoleforening for Sydslesvig”. Den  blev dannet efter folkeafstemningen i 1920 af dansksindede forældre i Flensborg området, der ønskede at sikre deres børn dansk undervisning.  Foreningens formål er at føre børnene  ind i dansk sprog og kultur. Skolen skal fremme elevernes bevidsthed om samhørighed med den danske befolkningsdel i Sydslesvig og det danske folk. Samtidig skal den dygtiggøre eleverne til at virke i det tyske samfund. Det danske mindretals skolevæsen består af  47 skoler med et samlet elevtal på ca. 5200 elever. Skolerne omfatter også to gymnasier, Duborg Skolen i Flensburg og A.P. Møller Skolen i Schleswig, som blev åbnet i 2008.
Derudover er der 55 børnehaver med ca. 2100 børn  samt en række andre institutioner som ungdomskollegium i Flensborg, en højskole i Jaruplund, en efterskole i Ladelund og feriekolonier og skolehjem i Danmark.
De danske privatskoler er statsanerkendte med eksamensret og under tilsyn på samme vilkår som de offentlige tyske skoler for at sikre et ensartet niveau. Undervisningssproget er dansk, både fagene dansk og tysk foregår som modersmålsundervisning. Med en tysk og dansk anerkendt skoleafslutning kan eleverne efterfølgende tage en uddannelse såvel i Danmark som Tyskland .Økonomisk set får skolerne samme beløb pr. elev som den offentlige tyske skoler i Slesvig-Holsten, men det dækker kun omkring 40% af udgifterne ved skoledriften. Den danske stat  yder et tilskud på godt 50%, og resten stammer fra kommuner og  forældrebidrag.  Skoleforeningen opfatter sine privatskoler som offentlige skoler for mindretallet, der er gratis for forældrene.

Det tyske mindretals institutioner

Nord for grænsen driver det tyske mindretal både daginstitutioner og skoler. Institutionerne er tysksprogede og formålet er at pleje mindretallets tyske kultur og historie. Dette tilbud er primært rettet til mindretallet selv, men det står også åbent for andre uden historisk tilknytning til mindretallet, men som anerkender  institutionernes målsætning. 
Mindretallet ønsker at forberede sin ungdom på et liv i danske omgivelser. Derfor undervises der også i dansk på modersmålniveau. Dansk historie og kultur er også en naturlig del af undervisningstilbuddet. Mindretallet peger bl.a. på, at børn i deres institutioner fra barnsben vokser op med to sprog og to kulturer, og at de  med en tysk og dansk anerkendt skoleafslutning kan tage en uddannelse såvel i Danmark som Tyskland.

Det tyske mindretals skoleorganisation ”Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig” (DSSV) varetager centrale opgaver vedrørende undervisningens tilrettelæggelse og skolernes økonomi. Organisationen står for driften af de 23 børnehaver og fritidshjem med i alt 600 børn, samt 15 almendannende skoler og et gymnasium i Aabenraa. I alt undervises der omkring 1.380 elever.

Børnehaverne er private institutioner, der på linje med danske institutioner drives på grundlag af en overenskomst med den lokale kommune. Dette udløser et tilskud  på ca. 2/3 af de anerkendte driftsudgifter. Resten dækkes ved forældrebetaling. Både børnehaver, fritidshjem, klubber m.m. er også en del af kommunens socialpædagogiske tilbud. 
Skolerne drives som private skoler og hver enkelt skole er godkendt efter den danske friskolelov. De er forholdsvis små institutioner, der hver især drives af en lokal skoleforening med egen forældrebestyrelse. Driften betales for 70 % vedkommende af tilskud fra den danske stat. Resten må skolerne selv skaffe, og såvel landet Schleswig-Holstein som den tyske forbundsregering yder tilskud.  

En særstilling indtager mindretallets gymnasium  ”Deutsches Gymnasium für Nordschleswig”, hvor de unge efter 9.-10. klasse kan optages på en treårig uddannelse i Aabenraa.  Eleverne kommer tit langvejs fra og  derfor er der knyttet en kostafdeling til gymnasiet.

Specialundervisning syd for grænsen

Nogle børn og unge har behov for særlig pædagogisk støtte, f.eks. som følge af fysiske eller psykiske handicap. I Slesvig-Holsten får disse børn tilbudt specialundervisning eller undervisning på specialskoler. 
Specialundervisningen finder sted på almendannende skoler, hvor den integreres i den øvrige undervisning. 
Omkring 30 procent af alle elever med et behov for specialpædagogisk bistand gør brug af dette tilbud. Forældrene inddrages tæt i børnenes støtteproces i specialundervisningen. Med henblik på at støtte og rådgive forældrene og lærerpersonalet ved de almendannende skoler, trækkes der på "specialskolepædagoger" fra specialskolerne, som er uddannet heri.
Elever med et intensivt behov for specialpædagogisk bistand bliver undervist permanent eller midlertidigt på de 135 specialskoler i Slesvig-Holsten. Der er tale om børn og unge med fysiske, psykiske eller sociale vanskeligheder, som ikke har mulighed for at få støtte på almendannende skoler. Undervisningen på specialskolerne orienterer sig mod læseplanerne for de almendannende skoler og har som mål at genintegrere eleverne i de almendannende skoler. De unge kan tage eksamen fra de almendannende skoler, skolen for psykisk handicappede eller fra specialskolen, når de afslutter skoletiden.
Af specialskoler kan f.eks. nævnes Staatliche Schule für Sehgeschädigte (statslig skole for synsskadede), Schule für Kranke (skole for syge) og Staatliche Internatsschule für Hörgeschädigte (statslig kostskole for høreskadede), som alle ligger i Schleswig. Derudover findes der skoler for sproghandicappede samt psykisk og fysisk handicappede i hele Slesvig-Holsten.

Specialundervisning nord for grænsen

Når skoleelever i folkeskolen får behov for støtte i undervisningen, kan skolelederen indstille dem til en undersøgelse hos Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Men forældrene eller eleven selv kan også anmode om en vurdering af elevens behov. PPR rådgiver efter undersøgelsen om, hvad støttebehovet er, og giver et bud på en indsats til afhjælpning.

Da PPR’s rolle er at være rådgivende, ikke at være myndighed, placeres afdelingen som oftest som en stabsfunktion i den kommunale forvaltning, som har børneområdet som arbejdsfelt. PPR’s ansatte er typisk skolepsykologer (lærere med en psykologisk videreuddannelse), kliniske psykologer samt konsulenter inden for forskellige områder(læsning, tale- / høre- m. fl.)

Bestemmelserne for den specialpædagogiske indsats findes i:

  • Folkeskoleloven. Her står bestemmelserne i § 3, stk. 2, § 21, stk. 5, § 22, stk. 6, og 30 a. Klagemuligheder er beskrevet i §51 og § 51 a.
  • Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Mens PPR’s rolle således er at være rådgivende, er det skolens leder, der træffer beslutningerneom indsatsen.

Foreligger der ikke et tilsagn fra forældrene, kan der kun iværksættes specialpædagogisk bistand, hvis skolens leder finder, at bistanden er absolut påkrævet af hensyn til elevens udvikling. Bestemmelserne siger, at der skal lægges betydelig vægt på forældrenes ønskermed hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand.

Specialpædagogisk bistand kan gives som :

  • Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling.
  • Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven.
  • Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens forudsætninger for indlæring. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter deres særlige behov.
  • Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.
  • Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen.
  • Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.

Eleven kan modtage specialpædagogisk bistand integreret i den almindelige undervisningi folkeskolen eller uden for denne: 

  • Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse og deltager i den almindelige undervisning, men således at eleven modtager støtte i nogle eller alle timer.
  • Eleven bevarer tilhørsforholdet til den almindelige klasse, men således at eleven modtager særligt tilrettelagt undervisning i et eller flere fag uden for den almindelige undervisningstid.
  • Elevens tilhørsforhold til den almindelige klasse ophører, idet hele undervisningen gives i en specialklasse, der er placeret på en almindelig folkeskole, på en specialskole eller på et regionalt undervisningstilbud.
  • Elevens har et tilhørsforhold til enten en almindelig klasse eller en specialklasse, men modtager undervisning i begge disse klasseformer.
  • Eleven undervises i et dagbehandlingstilbud eller i et anbringelsessted

Hvis skolens leder vurderer, at en elev, der har bevaret tilhørsforholdet til den almindelige klasse, ikke får tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens almindelige undervisning i et eller flere fag, kan den særligt tilrettelagte undervisning i det pågældende fag foregå parallelt med klassens undervisning. Beslutning herom træffes af skolens leder efter samråd med forældrene. Beslutningen forudsætter, at elevens vanskeligheder ikke i tilstrækkeligt omfang kan afhjælpes ved undervisningsdifferentiering, holddannelse og rådgivning/ vejledning af elevens lærere, så eleven får tilstrækkeligt udbytte af at deltage i den almindelige undervisning i klassen.

Udgifterne til specialundervisningen påhviler kommunerne. Antallet af elever, der går i specialklasser eller specialskoler, er på landsplan ca. 3 %, og dette tal svarer meget godt til tallene for Sønderjylland.

Undervisningsmidler syd for grænsen

I hele Tyskland bliver skolernes undervisningsmidler udarbejdet af skolebogsforlag og solgt direkte til skolerne. I modsætning til i Danmark findes der ingen center for undervisningsmidler. 
 
Skolerne køber selv de materialer, de har behov for – finansieret af den organisation/myndighed, de drives af - og låner dem ud til eleverne. I Slesvig-Holsten er det fortsat sådan, at undervisningsmaterialerne - med få undtagelser som f.eks. romaner og fortællinger - skal stilles gratis til rådighed for alle elever. De undervisningsmidler, der benyttes i Slesvig-Holsten og dermed også i grænseregionen, skal være i overensstemmelse med den her gældende læseplan, for kravene til undervisningens indhold falder ind under delstaternes suverænitet på kulturområdet. 
 
De danske skoler på den tyske side af grænsen er private skoler. De kan selv vælge deres undervisningsmidler, men hvad undervisningsstoffet angår, skal de overholde den her gældende læseplan og opfylde forudsætningerne i forhold til afgangseksamener.
 
Hidtil har det slesvig-holstenske undervisningsministerium og Institut für Qualitätsentwicklung an Schulen Schleswig-Holstein IQSH (Institut for Kvalitetsudvikling ) i fællesskab udarbejdet en liste til de tyske skoler med undervisningsmateriale, som opfyldte kravene i den slesvig-holstenske læseplan. Skolerne kunne så selv sammensætte deres sortiment ud fra denne liste, hvorefter de bestilte og købte materialet direkte hos forlagene. 
 
Med den ændring af skoleloven, der trådte i kraft pr. 1. august 2007, skal skolerne udvise større selvansvar, og de har fået videregående valgmuligheder med hensyn til de undervisningsmidler, de benytter. I fremtiden kan de frit vælge deres materiale, og Institut for Kvalitetsudvikling og undervisningsministeriet stiller en håndbog til rådighed som hjælp. Håndbogen indeholder kriterier for de bøger og materiale, der vælges.
 
Denne kriterieliste omfatter f.eks. indholdsmæssige principper som at materialet skal opfylde kravene i læseplanen, livsnærhed, didaktiske principper som indre differentiering, metodemangfoldighed, skoleorganisatoriske principper som at materialet skal kunne indgå i en tværfaglig sammenhæng og også økonomiske aspekter som f.eks. materialets holdbarhed. Ved hjælp af disse kriterier kan skolerne så sammenligne skolebogsforlagenes samlede tilbud og vælge det, der passer bedst til deres behov.
 
IQSH (Institut for Kvalitetsudvikling) udvikler endvidere selv uddannelses- og efteruddannelsesmateriale til lærerne, der viser eksempler på undervisningsenheder, beskriver undervisningsmetoder og giver impulser til en god undervisning. Instituttet udarbejder dog ikke egentlige undervisningsmidler.
Center for Undervisningsmidler nord for grænsen

Center for Undervisningsmidler er service- og udviklingscentre for uddannelsesinstitutioner i regionerne. De tilbyder skolerne rådgivning, efteruddannelse, udlån af undervisningsmidler m.m.

Center for Undervisningsmidler i Aabenraa rummer en informationssamling med ajourførte undervisningsmaterialer, som kan hjemlånes på almindelige biblioteksvilkår. Distributionssamlingen indeholder supplerende undervisningsmaterialer i klassesæt heriblandt videobånd, dias, lydbånd og billedkunst. Centretsbogbiler leverer og afhenter materialer til uddannelsessteder og biblioteker.

Center for Undervisningsmidler huser også Mediecentret, som yder rådgivning vedrørende medieanvendelsei skolernes undervisning. Båndcentralen har optaget et bredt udsnit af programmer fra TV og radio -DR1, DR2, og TV2, der kan lånes.

Legeteket udlåner undervisningsmaterialer og legetøjtil børn og unge, som p.g.a. fysiske eller psykiske handicap har særlige behov for stimulering.

Desuden deltager Center for Undervisningsmidler i kulturformidlingen til skolerne, idet den formidler tilbud om skolekoncerter, forfatterbesøg, teaterbesøg og udstillinger.

Center for Undervisningsmidler har også en kursusvirksomhed, der retter sig mod efteruddannelse af skolelærere og andre undervisere i Sønderjylland. Desuden yder centret pædagogisk rådgivning og vejledning vedrørende lærerrollen, materialer, læringsprocesser og det fysiske rum.

Endelig er Center for Undervisningsmidler aktiv på IT-området.Det varetager Syddansk IKT-support. Vedrørende Skolernes IT-Support (SITS) tilbyder centret opsætning af Windows-løsninger samt fejlfinding på hard- og software.

Ungdomsarbejde syd for grænsen

Ungdomsarbejdet i Tyskland henvender sig i princippet til alle børn og unge under 27 år, men de facto først og fremmest til børn og unge i alderen 6-18 år. Det bidrager til de unges personlighedsudvikling, idet de får stimuleret og formidlet personlige og sociale kompetencer som

  • selvstændighed, selvtillid, selvværd
  • de får opbygget et værdisystem
  • de lærer selv at tage ansvar, lærer ansvarsbevidsthed og evnen til at indgå i et fællesskab
  • kommunikations-, samarbejds- og konfliktevne samt
  • selvorganisation.

Opgaverne inden for ungdomsarbejdet varetages af offentlige og af uafhængige organisationer og udføres for en stor dels vedkommende af frivillige. Det har man sigtet målrettet mod i Tyskland for at opbygge et ungdomsarbejde, der er baseret på mangfoldighed og forskellig overbevisning. De uafhængige organisationer er foreninger, forbund og ungdomsinitiativer. De offentlige institutioner er kommuner, amter, byer, delstater og staten. 
I den forbindelse spiller ”Landesjugendring”  en væsentlig rolle. Den er en sammenslutning af ungdomsorganisationer med alsidige tilbud til de unge. Den er organiseret i hele Tyskland og også regionalt i de enkelte delstater, amter og byer, der udgør deres egen amtskommune. I Slesvig-Holsten er mere end 500.000 medlemmer repræsenteret i 24 medlemsforbund, som er hovedudbydere af ferie- og fritidsaktiviteter samt uddannelsestiltag over for de unge.

Der findes forskellige former og metoderinden for ungdomsarbejdet, bl.a.:

  • støtte til unge, der befinder sig i en vanskelige situation
  • pigearbejde
  • drengearbejde
  • fritidsfaciliteter til børn og unge (legepladser, skate- og idrætsanlæg, streetballbaner, ungdomslokaler, ungdomshuse, ungdomsklubber, ungdomstræf, ungdomscentre eller ungdomscaféer, eventyrlegepladser, legepladser med tilhørende dyrehold m.m.)
  • vandrerhjem
  • rådgivningskontorer og tilbud om hjælp
  • selvorganisationer inden for børn- og ungearbejde samt
  • mobile tilbud (f.eks. streetwork, kommunalt arbejde, fanprojekter på fodboldstadioner, opsøgende socialt arbejde, legemobilarbejde, mobilt ungdomsarbejde…)

Særligt i ferierne, hvor skolens daglige rammer mangler, og mange børn og unge ikke ved, hvad de skal lave, findes der mange tilbud. I mange kommuner har man f.eks. tilbud som feriepasaktioner og af feriebørsen for Slesvig-Holsten ”Ferienbörse Schleswig-Holstein” med en regional søgefunktion fremgår andre tilbud.

I Danmark varetages disse opgaver inden for ungdomsarbejde primært af efterskoler/ungdomsskoler. Der findes ikke noget tilsvarende i det tyske eller det slesvig-holstenske skolesystem. I Ladelund driver Dansk Skoleforening for Sydslesvig dog en ungdomsskole efter dansk forbillede for børn i grænseregionen, nemlig Ladelund Ungdomsskole.

Ungdomsarbejde nord for grænsen

Ungdomsskolen er en særlig dansk skoleform. Som det er fastlagt i Ungdomsskoleloven, er det en kommunal forpligtelse at give kommunens unge i alderen 14-18 år et tilbud om ungdomsskole. Det erkommunens opgave at fastlægge den økonomiske ramme for skolens drift. Dernæst påligger det ungdomsskolens bestyrelse at bestemme, hvordan disse rammer skal udfyldes – dvs. at bestyrelsen fastlægger, hvad ungdomsskolen skal tilbyde.
Ungdomsskolen er et frivilligt tilbud og for unge er undervisningen gratis.

Mange ungdomsskoler deler lokaler med andre kommunale institutioner som f.eks. folkeskoler, musikskoler eller kulturhuse. Men et stigende antal ungdomsskoler tilbyder heltidsundervisning, særlige opgaver i tilknytning til SSP-arbejdet og forskellige projekter, der gennemføres i normal undervisningstid. Disse særlige tilbud er alternativer for unge, hvis behov ikke modsvares af folkeskolens tilbud.

Formålsparagraffen i Ungdomsskoleloven tager udgangspunkt i de unges behov for dannelse og i samfundets behov. Ungdomsskolen lægger vægt på at være baseret på frivillighed og på de unges mulighed for at øve indflydelse på skolens aktiviteter.

Tilbuddene omfatter bl.a.
- Almenundervisning
- Heltidsundervisning
- Prøveforberedende undervisning
- Knallertføreruddannelse
- Ungdomsskoleuddannelse: EGU
- Klubvirksomhed
- Indvandrerundervisning og integrationsprojekter
- Forebyggende arbejde (SSP m.m.)
- Natur- og friluftsaktiviteter
- Internationalt arbejde
- 10. Klasse

Efterskoler og folkehøjskoler syd for grænsen

Der findes ikke noget, der svarer til de danske ungdoms- og efterskoler i det tyske eller det slesvig-holstenske skolesystem. 
 
I Ladelund i Kreis Nordfriesland driver Dansk Skoleforening for Sydslesvig en ungdomsskole efter dansk forbillede for børn i grænseregionen, nemlig Ladelund Ungdomsskole. Den blev grundlagt som kostskole i 1982 og har siden haft i gennemsnit 55 elever om året. De kommer hovedsagelig fra de danske skoler i Sydslesvig, men der går også ca. fem elever fra Danmark på skolen hvert år.
 
I Danmark er ungdoms- og efterskoler et tilbud til unge, typisk i puberteten, om at komme væk fra den normale skolehverdag og blive taget mere intensivt af på disse kostskoler, hvor aktiviteter, der ikke er direkte skolerelaterede, prioriteres meget højt. Eleverne går på Ladelund Ungdomsskole mellem et og tre år. Som led i skolereformen blev Ladelund Ungdomsskole til en fællesskole (7. - 9. klasse) fra og med skoleåret 2008/2009, ligesom det er tilfældet med de fleste danske grund-, hoved- og realskoler i Slesvig-Holsten.
 
Da Ladelund Ungdomsskole er en kostskole, skal forældrene betale for deres børns ophold på skolen. Beløbets størrelse afhænger af forældrenes indkomst.
 
De fleste elever forlader skolen med afgangseksamen efter 9. klasse, der aflægges i henhold til den slesvig-holstenske læseplan.

Efterskolerne nord for grænsen

Efterskoler er en speciel dansk skoleformfor unge mellem 14 og 18 år og fungerer for mange som et alternativ til Folkeskolens 8.-10. klassetrin. 
Efterskolerne er private, selvejende institutioner og hører til de frie skoler, der kan drives udfra en bestemt ideologi eller holdning.De drives som kostskoler med statstilskud. Forældrene betaler for opholdet, men kan få statslig tilskud til opholdet. Størrelsen af tilskuddet er afhængig af forældrenes indkomst, således at forældre med høj indkomst kun får et lille tilskud.

Efterskolen kan afholde folkeskolens afsluttende prøver og dermed give de samme tilbud som Folkeskolens 8., 9. og 10. klasse. Der er 21 efterskoler i Sønderjylland.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart