OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Børnepasning i førskolealderen

Dagpleje syd for grænsen

Dagplejen i Forbundsrepublikken Tyskland og navnlig i de gamle delstater har i flere årtier været en velkendt og anerkendt pasningsform til børn. I den tyske sociallovbog VIII (lov om børne- og ungdomsforsorg) nævnes dagpleje på lige fod med daginstitutionerne som en ydelse under ungdomsforsorgen som et supplement til familien til stimulering af børns udvikling.

Dagplejen som alternativ til børnepasning i vuggestuer
Det særlige ved dagplejen er, at den leveres af private, dagplejerne, i deres private bolig. Dagplejen er vigtig som alternativ til børnepasning i vuggestuer, dvs. med henblik på at stimulere børns udvikling i alderen fra nul til tre år, da børn har krav på en daginstitutionsplads, når de fylder tre (§ 24 i den tyske sociallovbog VIII). Grupper med børn i forskellige aldersgrupper med fleksible tiderudgør det andet kernepunkt som pasningsform efter skoletid som supplement til daginstitutioner, der ligeledes tilbyder grupper med børn i forskellige aldersgrupper.

Dagplejen modtager støtte fra den offentlige ungdomsforsorg (den tyske sociallovbog VIII), men tilrettelæggelsen heraf sorterer under delstaten og det kommunale selvstyre. Disse har også ansvaret for gennem ungdomsnævn (Jugendämter) og andre rådgivningsinstanser i privat eller kirkeligt regi at stille egnede og tilstrækkelige rådgivningstilbud til rådighed for dagplejerne og forældrene.

Det påhviler amterne at kontrollere kvalitetssikringen i dagplejen.
Hvis der er mere end tre børn i dagpleje i en dagplejers husstand (§ 44 i den tyske sociallovbog VIII), kræver dagplejen tilladelse, idet dagplejerens egne børn ikke skal medregnes her. Fra og med det fjerde dagplejebarn skal der meddeles særskilt plejetilladelse til alle yderligere børn. Det hører ind under ungdomsnævnenes kompetenceområde at meddele disse plejetilladelser. Dagplejerne får et fast tilskud til driften af dagplejen, børnenes stimulering og kost, mens de øvrige omkostninger dækkes af forældrene.
www.tagesmuetter-bundesverband.de

Dagpleje nord for grænsen

Dagplejen i Sønderjylland (Nordslesvig) startede i 1964,da Folketinget havde vedtaget en lov, der gjorde det muligt at oprette tilskudsberettiget kommunal dagpleje. Dengang var Dagplejen en midlertidig foranstaltning, en nødløsning, fordi der med et hastigt stigende antal kvinder på arbejdsmarkedet opstod et stort behov for børnepasning. 
Og så var Dagplejen ideel. Den krævede ikke byggeri af nye institutioner, for børnene kunne passes i private hjem. Og personalet var kvinder, der også gerne ville på arbejdsmarkedet, men vel at mærke i eget hjem. 
Det varede ikke længe inden det midlertidige forsvandt og Dagpleje blev en vigtig, stor og anerkendt del af det offentlige tilbud om børnepasning.

En dagplejer modtager typisk fire børn, nogle dage op til fem børn, hvis børn fra andre dagplejere skal passes under sygdom, ferie m.m.. Da Dagplejen startede, omfattede den børn helt op til syv år.
Dagplejerne er organiseret i grupper, der mødes i legestuer, hvor dagplejerne kan udveksle erfaringer, lave fælles aktiviteter og hvor børnene oplever andre børn og nye steder. En dagpleje er åben 48 timer om ugen. Dagplejen er under tilsyn af uddannede pædagoger, der ofte kommer på både anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg.
 
Fra at være en nødløsning er Dagplejen i Danmark vokset til en betragtelig størrelse, hvor en stor del af børnene starter deres udepasning. I lighed med udviklingen i andre tilbud til børn er Dagplejen også blevet et sted, hvor børnene skal udvikle kompetencer. Det skete i begyndelsen af det nye årtusinde med Socialministeriets indførelse af læreplaner for Dagplejen. 
Dermed blev der sat ord på det Dagplejen i stigende omfang havde bidraget til siden starten: At skabe trygge rammer for de mindste og samtidig være med til at give børnene deres første kunnen gennem et målrettet og bevidst arbejde med personlig, sproglig, motorisk udvikling, samvær med andre børn mv. Samtidig har dagplejere og pædagoger også været et netværk, der kunne vurdere om barnet havde brug for en ekstra indsats.
Forældre til børn i Dagplejen har indflydelse på Dagplejen gennem forældrebestyrelsen. Loven om forældrebestyrelser kom i 1996. Forældrebestyrelsen vælges af forældrene en gang om året.
 
Forældrene betaler en del af Dagplejens udgifter. Det er i 2006 en fjerdedel, 25 procent. Tidligere var det 33 procent, men de små årgange og ønsket om at få fødselstallet op i Danmark førte til en nedsættelse af forældrebetalingen som en del af forbedringen af børnefamiliernes vilkår. 

Det startede som en nødløsning. Og det hed dagplejemor. Nu hedder det dagplejer, for der er også mandlige ”dagplejemødre” i Danmark.

Børnehaver syd for grænsen

Ifølge § 24 i den tyske sociallovbog VIII har børn krav på en daginstitutionsplads, fra de er fyldt tre og til de starter i skolen. I Slesvig-Holsten findes der i alt 1.635 daginstitutioner med 93.643 pladser.
 
Retningslinjerne
Ifølge den nye lov om daginstitutioner af 25.10.2005 har de en klar opgave, som går ud på at passe, opdrage og uddanne børnene og fremme deres kompetencer. Derudover har delstatsregeringen udarbejdet uddannelsesretningslinjer som rettesnor for pasningen og tilbuddene. Sprogstimulering og fremme af naturvidenskabelig og matematisk grunduddannelse er vigtige områder, for så vidt angår uddannelsesforpligtelsen, idet den enkelte institution selv kan prioritere inden for den fastlagte ramme.

Retskrav på pasning
Ud over kvalitetssikringen af pasningen er også retskravet defineret nærmere i § 4, stk. II, i bekendtgørelse om daginstitutioner. Man har et generelt retskrav på mindst fire timers pasning fem dage om ugen. Børnehaver kan drives af offentligretlige, almennyttige eller konfessionelle institutioner og organisationer. Da amter og byer, som udgør deres egen amtskommune, er ansvarlige for den offentlige ungdomsforsorg lokalt, skal de for at leve op til deres forpligtelser planlægge og sikre tilbud, der dækker behovet. Det står dem frit for at udvide det generelle retskrav på en daginstitution i deres ungdomsforsorgsudvalg til et individuelt retskrav, f.eks. som det er sket i Flensborg (fem timer til børn under tre år).

Finansiering
Udbuddet af daginstitutioner bliver dels finansieret af forældrene og dels af kommunerne. Det bidrag, som forældrene skal betale, udgør ca. 1/3 af udgifterne, så delstaten og amterne dækker tilskuddene til personaleudgifter fuldt ud. Et evt. tilbageværende underskud må kommunerne så dække.

Daginstitutionerne i grænseregionen
Typisk for Flensborg er det danske bidrag til pasningstilbuddene med 15 daginstitutioner, der bygger på de skandinaviske idéer om samfund og uddannelse og dermed udgør et pædagogisk alternativ. I Flensborg findes der i alt 105 almindelige daginstitutioner, 12 grupper med børn i forskellige aldersgrupper, syv integrationsgrupper, 26 fritidshjem og tre skov-/naturgrupper. 
Også i de andre amter i grænseregionen som Kreis Nordfriesland, Slesvig (14 daginstitutioner, fire danske), Husum (ni daginstitutioner, en dansk) og Rendsburg-Eckernförde er der mulighed for, at børn kan gå i en dansk- eller frisiskorienteret børnehave, hvis forældrene gennem førskoleundervisningen ønsker at tage hensyn til de regionale samfundsmæssige og uddannelsespolitiske kendetegn for regionen. Delstatsregeringen har oplyst, at der for øjeblikket tilbydes dansk og frisisk af i alt 10 organisationer med ansvar for driften af daginstitutioner, og at de lærer ca. 659 børn frisisk og ca. 540 børn dansk. 

www.flensburg.de 
www.husum.de 
www.nordfriesland.de 
www.schleswig.de 
www.kreis-rendsburg-eckernfoerde.de

Børnehaver nord for grænsen

Kommunerne har ifølge ”Lov om social service” pligt til at sørge for det fornødne antal pladser, når det gælder dagpleje, vuggestue, børnehave, fritidshjem og skolefritidsordninger. Det er tilbud, der under et kaldes dagtilbud. Kommunen har ansvaret for at oprette, drive og føre tilsyn med dagtilbuddene.

Dagtilbuddene kan oprettes enten som kommunale, som selvejende, som puljeordninger eller som private institutioner. I udgangspunktet var formålet med børnehaverne at tilbyde pasning af børn for dermed at sikre kvinderne som arbejdskraftreserve. Gennem de seneste årtier er der i stigende grad sat fokus på den pædagogiske kvalitet. Gradvist er der formuleret klare forventninger til rammerne, og hvad børnene skal lære.

Garanti for pasning
Kommunen skal tilbyde pasningsgaranti for alle børn, fra de er seks måneder gamle, og indtil barnet begynder i børnehaveklasse.

I Sønderjylland er der tradition for mange selvejende daginstitutioner. Blandt andre det tyske mindretal i Sønderjylland og kristne frikirker har egne institutioner. Der ydes offentlige tilskud, så prisniveauet ikke adskiller sig væsentligt fra de offentlige børnehaver.

I nogle kommuner er der mulighed for under kommunens tilsyn at få sit barn passet i eget eller andres hjem – såkaldte puljeordninger.
Man kan vælge at få sit barn passet i en anden kommune. Det er for eksempel muligt med visse forbehold at få sit barn passet i den kommune, hvor man arbejder.

Prisen
Kommunalbestyrelsen fastsætter, hvad det koster at have sit barn i børnehaven, og hvilken alder barnet skal have for at blive skrevet på venteliste.

For børn under skolealderen betaler forældrene en fjerdedel (pr. 1.1.2007) af driftsudgiften. Det er typisk 1.300 – 1.400 kroner månedlig. Der ydes dog søskenderabat, så barn nummer to og efterfølgende kun betaler halv pris. Der er mulighed for friplads af enten pædagogiske eller økonomiske grunde.

Leg og læring
Den øverste myndighedpå området er Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender. Regeringen udstikker i en formålsparagraf for daginstitutioner rammerne for børns vilkår i børnehaver mm. Paragraffen omfatter blandt andet omsorg, leg og læring, kultur og miljø. Det er med udgangspunkt i denne paragraf, at alle dagplejer, vuggestuer og børnehaver er forpligtet til at udarbejde pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal, som navnet siger, definere, hvad børnene skal lære. Det kan være formuleret i temaer; for eksempel hvordan det enkelte barn bliver god til at omgås andre (sociale kompetencer) og hvordan det sikres, at det får lært dansk. 
De fleste institutioner har også en virksomhedsplan, der udmønter institutionens holdninger og værdier. Endelig har hver kommune sit eget specifikke idegrundlag for området.

Fra juli 2006 er alle institutioner forpligtet til at udarbejde en skriftlig vurdering af børnemiljøet. Den skal blandt andet indeholde en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

Personale
Daginstitutionernes personale består af seminarieuddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere. Den daglige ledelse ligger i hænderne på enchef og en souschef.

Forholdet mellem antallet af ansatte og antallet af børn (normeringen) er også et kommunalt anliggende. Alt efter kommunes politik og økonomiske formåen varierer antallet af ansatte.

I dagpleje og vuggestuer er der typisk en voksen pr. fire børn, i børnehaver en voksen pr. otte børn. I fritidshjem og skolefritidsordninger er personalenormeringen noget lavere.

Forældres indflydelse
Hver institution er forpligtet til at have en bestyrelse. Det giver forældrene mulighed for at få indflydelse på de pædagogiske principper og på børnehavens økonomi. I de private institutioner er det bestyrelsen, der ansætter personalet.

Det ligger i kommunes hånd at udstikke de konkrete retningslinjer for dagtilbuddene. Derfor er det nødvendigt at kontakte den enkelte kommune, hvis der skal gives svar på konkrete spørgsmål.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart