OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Grænsedragningen 1920

Den ny grænsedragning i 1920

Den nuværende dansk-tyske grænse blev fastlagt i 1920, og den er en følge af det tyske nederlag i Første Verdenskrig. Stærke danske kræfter havde presset på for, at hertugdømmet Slesvig, som hørte til Preussen op til Kongeåen, blev "genforenet" med Danmark. Der blev afholdt to folkeafstemninger i grænselandet i 1920 for at få spørgsmålet afklaret.

Området var inddelt i to zoner. I zone I nord for den senere grænse blev der stemt en bloc, og der var et klart flertal for Danmark. Der blev ikke taget hensyn til, at der var tysk flertal i enkelte områder, f.eks. i byerne Aabenraa, Sønderborg og Tønder. På tysk side blev dette opfattet som en lusket fremgangsmåde. Her havde man i forvejen svært ved at affinde sig med krigsnederlaget og acceptere den for Tyskland belastende fredsslutning i Versailles, som grænseafstemningerne var en af konsekvenserne af. 

Efterfølgende opstod der en heftig propagandakamp om afstemningen i den anden zone syd for grænsen. Her skulle hver kommune stemme for sig. Med glødende begejstrede og også dybt hadefulde ytringer blev befolkningen opfordret til at tage stilling. Med undtagelse af to små landsbyer på den vestlige del af øen Föhr erklærede borgerne i hver enkelt kommune i anden zone at ville forblive tysk - for det meste med stort og nogle steder overvældende flertal. På dette grundlag blev demarkationslinjen mellem de to afstemningszoner fastlagt som ny statsgrænse.
I den østlige halvdel forløb grænsen langs de gamle preussiske amtsgrænser. I den vestlige del blev det store Tønder Amt gennemskåret, og amtsbyen Tønder kom til at høre til Danmark. Det nye amt Kreis Südtondern blev dannet af det resterende område mod syd, hvortil også øerne Sild, Amrum og Föhr hører. Forvaltningen fik sæde i landsbyen Niebüll ved jernbanen, som først fik købstadsrettigheder i 1960. 
Den danske befolkning i Nordslesvig fejrede deres tilbagevenden til den danske krone, og kongefamilien bød de nye landsbørn velkommen på en rundrejse, der blev mødt med begejstring. Samtidig dannede der sig et tysk mindretal i den nordlige del af Schleswig, som havde en revision af den nye grænse som mål. På dansk side lød argumentationen derimod, at den egentlige gamle rigsgrænse forløb ved Ejderen og også skal flyttes hertil igen. 

I skyggen af denne konflikt skete der en opsplitning af den frisiske bevægelse i Nordfrisland. Ud over Nordfriesischer Verein für Heimatkunde und Heimatliebe, som entydigt havde erklæret sig for Tyskland og også agerede i overensstemmelse hermed i grænsekampen, fik man i 1923 Den frisisk-dansksindede Forening, som tilstræbte en anerkendelse af friserne som et nationalt mindretal og nærede sympati for den danske side. 

Den forbitrede modsætning mellem forskellige nationale mindretal var et væsentligt element i den ophedede politiske stemning i Weimarrepublikken. Den økonomiske krise, som af mange blev opfattet som meget truende, kombineret med især de smertelige strukturforandringer i landbruget gav nationalsocialisterne rig lejlighed til at udnytte denne stemning i deres propaganda.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart