OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Social udvikling i middelalderen

Bønder i sønderjysk middelalder

Mens man med betegnelsen bonde i det danske vikingetidssamfund mente en fuldborger, en krigsdygtig mand, der mødte på tinge og forsvarede sin sag, kom ordet i middelalderen til at dække en jordbruger, der ejede sin egen gård, en selvejer. Med middelalderen kom også en ny type jordbruger - den mand, der for jordleje sad på en gård. Fæstebonden blev hans navn i senmiddelalderen og senere, men i 1200-1300-tallet kaldte man ham for en landbo.

Sønderjylland havde som det øvrige Danmark ikke kun landbrug, dyrket af selvejere og fæstebønder. Middelalderen oplevede gejstlighedens og herremandsstandens fødsel. Disse stænder levede af indtægter fra jordegods, og skønt de ofte valgte at udleje deres jord til netop landboer og fæstere, kunne de bruge deres jord under andre former. Jorden omkring deres hovedgård kunne de få husmænd til at dyrke, folk med småbrug som i tiden 1200-1350 kaldtes gårdsæder, eller de kunne leje løs arbejdskraft. I tiden 1200-1350 blev det også almindeligt for godsejerne at bortforpagte større gårde på andelsbasis. Man kunne sætte en såkaldt bryde på gården, forsyne ham med besætning og redskaber og hvert år dele udbyttet med ham. Brydegårdene stod imidlertid for fald. Deres driftsform med anpartsbrug var knyttet til 1200-tallet, hvor jord ryddedes og priserne steg, og i 1300-tallet vendte udviklingen. 

1300-tallet, navnlig dets anden halvdel, blev præget af krig, stormflod og pest. Stormfloden 1362 oversvømmede store dele af Schleswigs vestkyst, men navnlig pesten, Den Sorte Død, der ramte landet 1349-50, førte til en nedgang i befolkningen. Folketabet skabte store problemer med at drive de store brydegårde. Man kunne helt opgive dem. I Vedsted sogn (Gram herred) lå brydegården Keldholm med tilstødende fiskedamme, som bispen i Schleswig købte i 1289, og hvor han med sine folk opholdt sig i 1311. I 1437 var gården øde, og jorden skovbevokset. En klogere måde at gå til sagen på var dog at nedlægge storgårdene og udlægge dens jord til bondebrug. På Sundeved gennemførte bispen i Schleswig f.eks. omkring 1460 en samlet regulering på sit gods, hvor større gårde blev delt ud, og de mindre fik jord. Ud af de hidtidige otte gårde blev der på denne måde skabt 11.

Problemerne med arbejdskraft gennemtvang altså forandringer i landbruget. Storgår de, drevet af ejeren eller forpagtet til bryder, forsvandt i stort tal. Familiebruget viste sin kraft i den pressede situation, og det betød, at de folk, der hidtil måtte friste en kummerlig tilværelse på småbrugene som gårdsæder og landboer nu fik mulighed for større gårde. På denne vis kom der til at ske en tilnærmelse til normalgården i tiden. Fæstegården blev almindelig og sluttede sig nu størrelsesmæssigt til de selvejergårde, som der fortsat var flest af i Sønderjylland. Først i 1500-tallet kan vi ansætte det samlede antal gårde i Sønderjylland, fæstere som selvejere, til i alt 14.500.

I 1400-tallet og først i 1500-tallet styrkedes bondens position. Der var ikke mere den store forskel på selvejere og fæstebønder. De samarbejdede om landsbyens dyrkning, og de kunne optræde i fællesskab udadtil. Mange bønder blev også velhavende. Der var penge at tjene på den oksehandel, der blomstrede op efter midten af 1400-tallet. Penge kunne man også tjene på salg af heste og korn samt på pengeudlån. Det bevirkede, at der i landsbyerne opstod en gruppe af rige bønder. En særlig privilegeret gruppe blandt dem betegnes fribønder. 

Man kan sige, at mens bondestanden fødtes i middelalderens første århundreder, var det i dens sidste århundreder, at den fik den en form, der skulle vare frem mod vor tid.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart