OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Økonomisk udvikling i nyere tid

Godser, livegenskab og frie bønder

I århundrederne 1500 til 1800 levede de fleste mennesker i Sønderjylland af landbrug ligesom i kongeriget Danmark og det meste af Europa. Et særligt træk ved Sønderjylland var det imidlertid, at der var meget store forskelle i landbosamfundets indretning fra sted til sted. De blev endda øget i løbet af denne periode.

Omkring 1500 havde der omtrent været en gård til hver familie. I løbet af de næste 300 år voksede folketallet kraftigt. Endnu i 1500-tallet blev mange gårde delt, men det ophørte og allerede omkring 1600 var der langtfra gårde til alle. De, der ikke kunne få en gård, fik i stedet et hus og blev husmænd, som i Sønderjylland normalt blev kaldt kådnere eller landbolsmænd. De havde normalt ingen eller ganske lidt jord og levede mest af håndværk eller af at arbejde for bønder og godsejere. En stadig voksende gruppe var de såkaldte inderster, der boede til leje hos bønder eller andre husmænd. I løbet af 1700-tallet kom husmænd og inderster til at udgøre flertallet af befolkningen på landet.

Flertallet af bønderne i Sønderjylland, især i Nordslesvig og den vestlige del af Sydslesvig, hørte efter reformationen under kongen eller hertugen af Gottorf. I 1500-tallet blev de fleste af dem pålagt at arbejde på kongens og hertugens store ladegårde (hoveri), men fra slutningen af 1500-tallet til 1633 blev hoveriet ophævet for langt de fleste af disse bønder, og de blev i stedet forpligtet til at betale store pengebeløb.

I den sydøstlige del af landsdelen mellem Aabenraa og Kiel hørte de fleste bønder under private godser eller godser, der tilhørte hertugerne af Sønderborg, Nordborg, Glücksburg og Augustenborg. De oplevede i løbet af 1500- og 1600-tallet, at mange gårde blev nedlagt og deres jord blev lagt under herregårdene. De tilbageværende bønder blev sat til at gøre mere og mere hoveri.

På egnen mellem Aabenraa og Sønderborg og på Als og Ærø standsede denne udvikling sidst i 1600-tallet. Herregårdene dækkede nu typisk en femtedel af jorden, og bønderne skulle både gøre hoveri og betale penge. Forholdene for disse bønder lignede forholdene for bønder på Sjælland, Fyn og i Østjylland.

På de private godser på halvøerne Angel, Svans og Jernved i den sydøstlige del af hertugdømmet fortsatte man med at gøre herregårdene større helt frem til begyndelsen af 1700-tallet, hvor de var nået op på at dække halvdelen af arealet. De bønder, der blev tilbage, fik til opgave at stille heste og folk til at arbejde på herregårdene. Typisk skulle hver gård stille 2-4 mand hver eneste dag. Til gengæld skulle de ikke betale ret mange penge til godsejeren. Bondebefolkningen på disse godser var fra 1614 undergivet livegenskab. Det varet stavnsbånd, der omfattede både mænd og kvinder og bandt dem til godset for livstid. Det var dermed strengere end det danske stavnsbånd i kongeriget, og ingen steder i det nuværende Danmark var herregårdsmarkerne så store og hoveriet så omfattende.

Den stik modsatte slags landbosamfund fandtes i marskegnene i det vestlige Sydslesvig. Her var der hverken herregårde eller hoveri. Gårdene lå ikke i egentlige landsbyer, men i lange rækker eller spredt. Bønderne var enten selvejere eller forpagtere, og jord kunne både sælges og arves, og ejendomme kunne deles eller slås sammen. Godser og adel fandtes ikke, men til gengæld var der store sociale forskelle mellem bønderne indbyrdes. En gruppe af storbønder var meget velhavende, men ved siden af dem, var der mange småbønder, og marsken var den tættest befolkede del af hertugdømmet.

Livet i byerne artede sig derimod ganske anderledes. Her var det søfarten, som dominerede billedet.

Skibsfart og handel indtil 1750

Østkystens havnebyer var i fremgang i 1700-årene. Bortset fra Haderslev og Schleswig havde de alle fortrinlige havne. De hentede importvarer fra Østersøområdet - bygningstømmer, jern, kalk, tjære, hør, korn osv. og forsynede oplandet helt ud på den træfattige vestkyst. Det bedste opland havde Flensborg. Næsten hele Nordsles vig og Sydslesvig, ja også Ditmarsken var både kunde og leverandør til Flensborg, og Flensborg-købmændene var grossister for kollegerne i Nordslesvig. De store handelshuse leverede hør, salt, "grove varer", kolonial varer og vin - til det vidtstrakte opland. De handlende fra Flensborg var ofte i flertal på markederne i nabobyerne mod nord. Ikke uden grund klagede alle nabobyerne til stadighed over den overmægtige konkurrence. Næsten halvdelen af den samlede import fra udlandet til Schleswig gik i 1765 over Flensborg.

På vestkysten gik købstædernes søhandel i tilbage. Tilsan dende havne voldte problemer i Husum, Friedrichsstadt og Tönning. I Tønder havde digebyggeriet forlængst afbrudt den direkte forbindelse med havet, og varerne måtte i stedet afskibes fra Højer og Rudbøl. Det hindrede dog ikke en udstrakt handel på Hamborg, Altona og Holland, både ad landevejen og søvejen. De importerede kolonialvarer og især tobak blev sendt videre helt ud på østkysten.

 Eksporthandel med korn, smør og ost og med stude og heste fra Schleswig og Jylland gav god næring i de tre store vestkystbyer. Over halvdelen af den samlede udførsel til udlandet fra Schleswig gik over Tønning, Husum og Friedrichsstadt, især til Hamborg, Altona og Holland. Mest stille var der i Friedrichsstadt. Byen opnåede aldrig den overregionale betydning, som var planlagt ved grundlæggelsen, og det var svært at vinde et større opland i konkurrence med naboerne.

Byernes vareomsætning var utænkelig uden søfarten, og Schleswigs byer var kendte med havet. I 1699 havde det relativt lille hertugdømme en tonnage omtrent halvt så stor som kongeri get s. Kun 13 byer i monarkiet rådede 1707-46 over en tonnage på 2000 kommercelæster eller mere. Heraf lå de tre i Schleswig - Aabenraa, Flensburg og Sønderborg, de 8 lå i Norge og kun én i Kongeriget: København.

Aabenraa, Sønderborg, Flensburg og Eckernförde rådede til sammen over 3/4 af Schleswigs tonnage. En stadig strøm af skibe sejlede fra og til Danmark med levnedsmidler. Især Københavns umættelige behov lagde beslag på mange ladninger korn, flæsk, brænde, mursten eller tekstiler fra den lokale produktion. En del lidt større skibe sejlede på Østersøen, Norge eller England og hentede basisvarer til den hjemlige handel. Især Aabenraa-skibene var længe specialiser et i en trekantsfart mellem Sverige, Norge og England. Fra hovedbyen Flensburg sejlede mange af de hjemlige skibe helt til Frankrig og hjembragte vin, blommer, sukker eller salt til omsætning hjemme eller i Østersøregionen.

Skibene fra Schleswig og Holstein begrænsede sig dog ikke til at transportere varer for deres redere eller de hjemlige købmænd. Sammenlignet med kongeriget blev skibsflåden så stor fordi de store søfartsbyer i hertugdømmerne drev fragtfart uden snæver forbindelse til hjembyens egen vareomsætning. Schleswigs skibe blev allerede i 1720'erne flittigt brugt af redere i København, til fragtfart på Nordatlanten og mellem Sverige, England, Holland, Frankrig og hovedstaden. Endnu i 1730'erne holdt frygten for at falde i kløerne på kapere fra Nordafrika de fleste skibe borte fra Sydeuropa. Det blev bedre fra 1746, da traktater med de muslimske lande i Nordafrika og Tyrkiet ydede danske skibe sikkerhed ved sejlads i deres farvande.

Samme fordelagtige effekt for fragtfarten havde de europæiske krige i årene fra 1740-48 og frem. Fragtraterne steg for sejlads med Østersøvarer til Frankrig-Portugal-Middelhavet og retur til Nordeuropa med kolonialvarer eller salt. Det gav lyst til at forsøge lykken på de lange sejlruter. Der kom ekstra gang i skibsbyggeriet i Flensburg, langs Flensburger Förde, i Eckernförde og på andre skibsværfter. Skibene blev sat ind på ruten fra Østersøen og ind i Middelhavet, befragtet af købmænd i Østersøbyerne, i Hamburg, Holland, England, Frankrig eller Sydeuropa.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart