OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Arkiver

Statslige arkiver syd for grænsen

Overalt, hvor skriftligt materiale er en del af hverdagen, efterlades der før eller siden arkiver bestående af dokumenter, akter og optegnelser. I grænseregionen skete det på forskellige niveauer af den myndighedernes og kirkens administration, men også arkiverne fra selvforvaltende områder på kysten og på øerne kan henregnes hertil. Deres relative selvstændighed byggede ikke mindst på behovet for fællesskabets vedligeholdelse af digerne.
 
Allerede i Middelalderen begyndte man målrettet at samle arkivalier, først i klostrene, senere ved fyrstehoffer og i købstæderne. Det drejede sig i første omgang om at kunne dokumentere sine rettigheder ved hjælp af de opbevarede dokumenter. De herskende familier lagde desuden stor vægt på stamtræer, hvoraf arvefølgen fremgik. Den regerende myndigheds interesse for og kontrol med undersåtterne blev således stadig mere udtalt fra bl.a. de danske kongers og - fra 1544 til 1713 - de gottorpske hertugers side, hvilket gav sig udslag i i omfattende arkiver.
 
Fra det 19. århundrede udnyttede den nye historievidenskab, der var ved at opstå, i stigende grad de indsamlede sagsakter og diplomer (dokumenter) til at beskrive fortiden. Som i de fleste europæiske lande opstod der også opbygget et velorganiseret, statsligt arkivvæsen i Tyskland, nærmere betegnet i kongeriget Preussen, som Schleswig-Holstein og dermed det senere slesvigske grænseland blev en del af i 1867. Efter 1920 var det kun den sydlige del af grænselandet, der hørte ind under Preussens ansvarsområde. Nogle arkivfonds fra hertugdømmet Schleswig, som også vedrører det sydlige område, bliver dog opbevaret i Landsarkivet i Aabenraa.
 
Landsarkivet for Schleswig-Holstein er en statslig institution. Det har sæde i Prinzenpalais i Schleswig. Som statsligt arkiv, der er undergivet ministerpræsidenten, rummer det arkivalier vedrørende Schleswig-Holsteins landdag, forvaltning og delstatens justitsvæsen. Det er gratis at benytte Landsarkivets læsesal og få rådgivning.
Schauenburgerne og Oldenburgerne, som herskede i Schleswig-Holstein, oprettede arkiver helt tilbage i middelalderen for at sikre deres rettigheder, som blev nedfældet i dokumenter. 
I 1870 blev der oprettet et preussisk statsarkiv i Schleswig, hvis efterfølger er Landsarkivet, som har eksisteret siden 1948.
 
Landsarkivets opgaver er opregnet i § 4, i lov om arkiver i Schleswig-Holstein.  
 
• Det skal overtage, sikre og opbevare bevaringsværdigt materiale fra forvaltninger, myndigheder og domstole i Schleswig-Holstein samt disses forgængere. Materialet gøres tilgængeligt med henblik på forskning og uddannelse, forvaltning og retssikring. Bevaringsværdigt materiale af ikke-statslig oprindelse (f.eks. dødsboer, gods-, familie- og foreningsarkiver) kan ligeledes arkiveres. 
• Det informerer, leverer tjenesteydelser i forbindelse med videnskabelig forskning og hjemstavnsforskning, rådgiver brugere og støtter forvaltnings- og uddannelsesinstitutioner. 
• Publikationer, udstillinger og foredragsarrangementer om historiske emner fremmer diskussionen om Schleswig-Holsteins historie og delstatens institutioner. 
• Landsarkivet varetager centrale opgaver i Schleswig-Holsteins arkivvæsen og medvirker til opkvalificering af medarbejderne i delstatens arkiver.
 
• Landsarkivet er "delstatens hukommelse". Dets samlinger af kilder sikrer gennemskuelighed i forhold til forvaltningsmæssige og retlige dispositioner og sikrer de retlige grundlag for delstaten og dens indbyggere. Landsarkivet fremmer videnskaben, forskningen og viden om delstatens historie, kultur og geografi ved at gøre bestandene tilgængelige. 
• Som filmarkiv sikrer Landsarkivet dokumentariske filmoptagelser fra Schleswig-Holstein og stiller dem til rådighed for andre.
• Landsarkivet fører fortegnelsen over kommunalvåben i Schleswig-Holstein. Den indeholder alle for tiden gældende våben og flag for Schleswig-Holsteins kommuner samt alle kommunalvåben, hvis gyldighed er ophørt siden 2000.
Da grænsen mellem Danmark og Tyskland er blevet ændret flere gange, har der været flere ordninger med udveksling af arkivalier. Efter Genforeningen i 1920 blev der for første gang indgået en dansk-tysk overenskomst om udveksling af historiske arkivalier i 1934. Med hensyn til lokale opståede arkivalier skete delingen primært efter områdernes statslige tilhørsforhold, så materiale f.eks. fra de tidligere preussiske kredsforvaltninger Aabenraa og Haderslev i dag i videst udstrækning er placeret på Landsarkivet i Aabenraa.  

Hvad angår arkivalierne fra de højere statslige niveauer, skulle der udarbejdes mere gennemgribende løsninger. Med hensyn til det vel nok vigtigste arkivfond(Tyske Kancelli i København) hjalp det, at dokumenterne allerede var blevet afskrevet af denne myndighed, så både den danske side i Rigsarkivet i København og den tyske side i Landsarkivet i Schleswig kan råde over arkivalier, som på mange områder har det samme indhold.

Landsarkivet for Sønderjylland

Landsarkivet for Sønderjylland i Aabenraa blev oprettet ved lov af 1931 og åbnede i 1933. Det omfatter fortrinsvis arkiver fra offentlige myndigheder og private i området mellem Kongeåen i nord og statsgrænsen i syd, dvs. de dele af Sønderjylland der blev genforenet med Danmark i 1920.

I Landsarkivet finder man størstedelen af kildematerialet til landsdelens historie fra middelalderen til den nyeste tid: Fra den slesvigske regional- og lokaladministration indtil 1867, den preussiske 1867-1920 og den danske efter 1920. Landsarkivet har også adskillige arkivalier fra central- og provinsadministrationen indtil 1864, enten i original eller på mikrofilm.

Grundstammen i Landsarkivets samlinger er skabt ved indsamling af efterladte papirer fra de forskellige grene af den offentlige regionale og lokale administration. Samlingerne på Landsarkivet omfatter f.eks. amternes, domstolenes, politimyndighedernes, præsternes og også mange kommuners arkiver. De er hver især opstillet som de engang fandtes hos den pågældende myndighed.

I dag er alle lokale statslige myndigheder, gejstlige såvel som verdslige, forpligtede til at aflevere deres bevaringsværdige arkivalier til et landsarkiv. Der er udarbejdet bevarings- og kassationsplaner, så myndighederne kan sortere i deres enorme papirproduktion og bevare mest mulig information inden for økonomisk forsvarlige rammer.

Ikke-statslige myndigheder som amtskommunerne og primærkommunerne kan også aflevere deres arkivalier til et landsarkiv, hvis de ikke selv vil opbevare dem. Hvis privatpersoner ønsker at aflevere deres familiers, private institutioners eller foreningers arkiver, kan landsarkivet også modtage den slags materiale, hvis det har historisk værdi.

Landsarkivet for Sønderjylland har p.t. 11 ansatte, heraf 4 akademisk uddannede arkivarer, som udfører en væsentlig del af den historiske forskning i Sønderjylland. Arkivchef Steen Ousager er den fælles leder af Landsarkivet for Sønderjylland og søsterinstitutionen, Landsarkivet for Fyn, samt Dansk Data Arkiv, begge i Odense.

Landsarkivet kan karakteriseres som Sønderjyllands fælles hukommelse.

Alle interesserede kan på landsarkivets læsesal gratis låne de originale arkivalier eller i kopiform. Det kan være kirkebøger, folketællinger, regnskaber eller andre former for unikke dokumenter. Ud fra hensynet til privatlivets fred kan der dog være tidsmæssige begrænsninger i adgangen til arkivalierne.

I arkivalier, der oprindelig er skabt til et andet formål, finder låneren enkeltoplysninger som han kan bruge til at bygge sin egen historiske fortælling. Udover kendskab til den gamle gotiske håndskrift og tidligere tiders administration er det særligt i Landsarkivet for Sønderjylland en fordel også at kunne forstå tysk, da mange arkivalier er skrevet på dette sprog.

Mange besøgende på landsarkivets læsesal søger oplysninger om deres forfædre. Nogle interesserer sig for deres egns historie og andre er akademiske forskere eller studerende, der f.eks. skriver på et historisk forskningsprojekt eller eksamensopgave.

Landsarkivet for Sønderjylland er en del af organisationen Statens Arkiver med hovedsæde i Rigsarkivet i København. Rigsarkivets arbejdsfelt adskiller sig fra landsarkivernes ved at være koncentreret om de centrale myndigheder, f.eks. ministerier, styrelser og landsdækkende institutioner, der traditionelt har ligget i København.

På landsarkivets læsesal kan man også bestille arkivalier fra de øvrige danske statslige arkiver: Erhvervsarkivet i Aarhus, Dansk Data Arkiv i Odense, samt de 3 andre landsarkiver – hhv. for Nørrejylland i Viborg, for Fyn i Odense og for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i København, der rummer materiale svarende til det sønderjyske landsarkiv. Erhvervsarkivet rummer derimod protokoller, dokumenter m.v. fra virksomheder og organisationer inden for erhvervslivet. Dansk Data Arkiv opbevarer historiske og samfundsvidenskabelige undersøgelser i form af registre, databaser og andre oplysninger i elektronisk form.

De nationale mindretals arkiver

Mindretallene i den dansk-tyske grænseregion råder over følgende tre arkiver:
For det tyske mindretal i Nordslesvig er det Arkivet og Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig(HAG), som er mindretallets lokal- og regionalhistoriske forening. Historie spiller en stor rolle i Nordslesvig. Det tyske mindretals Arkiv/Den historiske studieafdeling i Aabenraa er ansvarlig for organisationernes og foreningernes arkiver. Arkivbestandene tilskynder til forskningsarbejde, som fremmes og gennemføres.
Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig, der blev stiftet i 1960, beskæftiger sig med forskning, fremstilling og formidling af historiske emner, herunder lokal- og regionalhistoriske emner, som har haft betydning for den tyske befolkningsdel i Nordslesvig.
Det tyske mindretals arkiv blev i første omgang opbygget ved frivilligt arbejde. I 1992 blev arkivet slået sammen med Den historiske studieafdeling for det tyske mindretal, som indtil da havde været placeret hos Den Tyske Skole- og Sprogforening, og normeret med en fuldtidsansat. Arkivet/Den historiske studieafdeling drives af Heimatkundliche Arbeitsgemeinschaft für Nordschleswig.
Arkivets omfang og indhold
Arkivet, som har en kapacitet på 360 hyldemeter, samler, ordner, registrerer og dokumenterer alt tilgængeligt materiale fra det tyske mindretals organisationer, foreninger og institutioner efter 1920 og også ældre materiale med relation til det tyske sindelags opståen i Nordslesvig i de forudgående årtier og århundreder.

Det danske mindretals arkiv findes i Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek. Arkivet ved Dansk Centralbibliotek i Flensburg drives som en videnskabelig institution sammen med Studieafdelingen samme sted. Arkivet er det danske mindretals kollektive hukommelse i Sydslesvig. Det har eksisteret i sin nuværende form siden 1989. 
Arkivet omfatter næsten 1.000 løbende hyldemeter historisk materiale og dokumenter. Sammen med Studieafdelingen bliver der drevet historieforskning, som bliver udgivet i en separat skriftrække. Arkivet omfatter følgende bestande fra ca. 1840 og frem til i dag: 
■ ca. 670 personarkiver om kendte og ukendte danske sydslesvigere
■ ca. 360 foreningsarkiver for danske sammenslutninger som idrætsforeninger, ungdomsgrupper, spejderforeninger, kulturforeninger m.m.
■ ca. 40 kirkearkiver for Dansk Kirke i Sydslesvig
■ ca. 100 institutionsarkiver for SSF-sekretariater, uddannelses- og kulturinstitutioner, partiet SSW, mindretalsunionen FUEV, alderdoms- og ungdomshjem m.m.
■ enkelte firmaarkiver, herunder meget værdifulde bestande for Kobbermøllen i Kruså og redaktionen på Flensborg Avis siden 1869
■ private optegnelser, bidrag til slægtsforskning, forordninger, mindre trykte skrifter m.m. vedrørende den danske befolkningsdel i Sydslesvig og hermed forbundne institutioner og personer
■ ca. 70.000 fotografier fra fotografiets barndom og frem til i dag, talrige historiske kort, stik og plakater
■ en omfattende samling af avisudklip om personer i Sydslesvig
Arkivalierne vedrører primært perioden efter 1920, men talrige arkiver og billeder stammer helt tilbage fra det 19. århundrede. Man kan finde yderligere information og arkivfortegnelser på adressenhttp://star.dcbib.dk/  


Det frisiske mindretals arkiv findes på biblioteket og arkivet ved Nordfrisisk Institut. Specialbiblioteket for Nordfrisland, der drives som præsensbibliotek, omfatter ca. 15.000 bind. Der kommer ca. 500 nye bind til om året. Der hjemtages regelmæssigt fagtidsskrifter og årbøger fra ind- og udland. Biblioteket indsamler publikationer om alle emner vedrørende Nordfrisland, Øst- og Vestfrisland og de tilgrænsende områder. Jan-Tjittes-Piebenga-Biblioteket ved Nordfrisisk Institut rummer den største samling af vestfrisiske publikationer i Tyskland. 
Avisudklipssamlingen omfatter mere end 70.000 artikler om alle vidensområder, hvorfor man regelmæssigt gennemgår otte dagblade og flere ugeblade. 
Instituttet selv indsamler bøger, skrifter og materiale om Nordfrisland, dets delregioner, herunder Helgoland, om de regionalsprog, der tales her (især frisisk), om Schleswig-Holstein og nordsøkysten (for så vidt det måtte være af interesse for Nordfrisland), Øst- og Vestfrisland, den dansk-tyske grænseregion, mindretalsspørgsmål i et regionalt, nationalt og europæisk perspektiv samt grundlæggende værker og opslagsværker inden for sprogvidenskab og historie, herunder regionalhistorie.
Instituttet opbevarer også arkivalier om plejen af det frisiske sprog og den frisiske kultur. De fleste af disse arkivfonds er ordnet efter de principper, der gælder for instituttets bibliotek, dokumentation og avisudklipssamling.
Instituttets arkiv omfatter flere efterladte arkiver fra nogle af de personer og nordfrisiske hjemstavnsforskere, som har haft betydning for den regionale sprog-, kultur- og historieforskning i Nordfrisland, en foto- og kortsamling samt forskellige andre samlinger. Til bestandene hører f.eks.: 
Christian Jensen (1857-1936)
Nis Albrecht Johannsen den Ældre (1888-1967) og Nis. Albrecht Johannsen den Yngre (1855-1935)
Dr. Ernst Obsen George (1889-1970)
Personarkiver for Schmidt, Kambeck, Hansen og Nickelsen
Steensen-samlingen
Samlinger vedrørende frisiske foreninger
I 1994 etablerede Nordfrisisk Institut det Nordfrisiske Udvandrerarkiv. Det har til opgave at udvide kendskabet til den frisiske udvandring til Amerika gennem egen forskningsvirksomhed, foredrag, publikationer, studierejser og kongresser. Udvandrerarkivets database omfatter for øjeblikket oplysninger om ca. 5.000 personer, der udvandrede til Amerika fra Nordfrisland og den nuværende danske nordvestlige del af det tidligere hertugdømme Slesvig.
Projektet Guide til kilderne i Schleswig-Holsteins landbrugshistorie, som omfatter hele delstaten og har været placeret under Nordfrisisk Institut siden 1996, frembringer værdifulde registre amt for amt, som primært viser amatørforskere vej til de for dem vigtige kilder i Landsarkiverne i henholdsvis Slesvig og Aabenraa, i diverse amtsarkiver og stads-, gods- og klosterarkiver i Schleswig-Holstein. Af publikationer med relevans for grænseregionen kan nævnes:
Harry Kunz: Wegweiser zu den Quellen der Haus- und Hofgeschichte Nordfrieslands (1998) og Harry Kunz: Wegweiser zu den Quellen der Landwirtschaftsgeschichte Schleswig-Holsteins. Kreis Schleswig-Flensburg (2001).

Kommunalarkiver og lokalarkiver syd for grænsen

Centralen på syd for grænsen er Landsarkivet for Schleswig-Holstein (Landesarchiv Schleswig-Holstein) i Schleswig, der er knudepunkt i netværket af kommunalarkiver i Schleswig-Holstein, som Stadsarkivet i Flensburg (Stadtarchiv Flensburg), Fællesarkivet for Kreis Schleswig-Flensburg og Schleswig by i Schleswig samt Amtsarkivet for Nordfrisland (Kreisarchiv Nordfriesland) i Husum også er en del af.

Det retlige grundlag for Landsarkivet og kommunalarkiverne/lokalarkiverne fremgår af lov om arkiver i Schleswig-Holstein (Landesarchivgesetz), som trådte i kraft den 11. august 1992, hvor opgaverne er beskrevet som følger i paragraf 1:

"Offentlige arkiver tjener til forskning og uddannelse, forvaltning og retssikring og gør det muligt at forholde sig til historie, kultur og politik. De beskytter det offentlige arkivmateriale mod at blive tilintetgjort og splittet op og er tilgængelige for offentligheden. De udgør en delstats offentlige hukommelse."

Som led i et projekt ved Nordfrisisk Institut i Bredstedt, som omfatter hele Schleswig-Holstein og modtager støtte fra en fond i Kiel ved navn Stiftung Schleswig-Holsteinische Landschaft, bliver der udarbejdet vejvisere til kilderne, dvs. til de steder, som arkiverne vedrørende landbrugshistorien stammer fra. Vejviseren for Kreis Nordfrisland udkom i 1998, den for Kreis Schleswig-Flensburg i 2001.

Den Nordelbiske Kirke har sit eget arkivvæsen med en central i Kiel og egne arkiver i de enkelte provstier. I en lang række pastorater er der også bevaret arkivalier som kirkebøger og registre over dåb, konfirmationer, vielser og dødsfald.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensburg samler arkivalier om udviklingen i det nationale danske mindretal. Nordfrisisk Institut i Bredstedt indsamler materiale til en særlig samling om den frisiske bevægelse.

Lokalarkiver og Institut for Sønderjysk Lokalhistorie

Et lokalarkiv er et lokalt dokumentationscenter for historie, hvor enhver interesseret se en række historiske kilder, enten i kopi eller som originale dokumenter. Et lokalarkiv kan f.eks. indeholde lokale aviser og evt. særlige udklipssamlinger, fotos og film, foreningers og virksomheder arkiver, private personers erindringer. Sommetider rummer de også kommunale arkivalier.

De fleste lokalarkiver har også kopier af lokale, men statslige arkivalier, der skal afleveres til Statens Arkiver. Det kan være bestemte års indførsler i kirkebøger, folketællinger og skifteprotokoller for lokalområdet og tilgrænsende områder

Lokalarkivernes samlinger af originalt materiale er meget varierende i størrelse, fra ganske få hyldemeter til flere hundrede meter. Der er for tiden (2006) 58 lokalhistoriske foreninger, arkiver og samlinger i Sønderjylland

De fleste lokalarkiver drives på frivillig basis af en lokalhistorisk forening, der måske får kommunal støtte. Enkelte lokalarkiver fungerer officielt som et kommunalt eller stadsarkiv og vil da også rumme de kommunale arkiver. For Sønderjyllands vedkommende drejer det sig dog kun om Haderslev Byhistoriske Arkiv, men Kommunalreformen2007 kanføre til dannelsen flere stadsarkiver. Mange lokalarkiver i Danmark er tilsluttet Sammenslutningen af Lokalarkiver i Danmark (SLA). På SLA’s hjemmeside kan man få mere generel information om lokalarkiverne.

Lokalhistoriske Arkiver og Samlinger i Sønderjylland (LASS) er en forening til fremme og støtte af det lokalhistoriske arbejde i landsdelen. Den arrangerer hvert år kurser, møder og andre arrangementer i samarbejde med Institut for Sønderjysk Lokalhistorie. LASS blev stiftet i 1979 og omfatter i dag alle landsdelens 58 lokalhistoriske arkiver. På LASS’ hjemmeside er der links til de tilsluttede lokalarkiver og samlinger.

lederen af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie fungerer som lokalhistorisk konsulent for de lokalhistoriske foreninger og arkiver i Sønderjylland. Han yder desuden rådgivning i arkivfaglige spørgsmål som pakning, registrering, opbevaring og kassation af arkivalier. Desuden kan han give råd om, hvordan man udgiver lokalhistoriske bøger og artikler.

Institut for Sønderjysk Lokalhistorie
Institut for Sønderjysk Lokalhistorie (ISL) i Aabenraa er en del af Museum Sønderjylland og har til formål at formidle sønderjysk historie og sønderjysk kulturhistorie i videste forstand. ISL vejleder de lokalhistoriske foreninger og arkiver i Sønderjylland med hensyn til at tilvejebringe, registrere og drive samlinger af billeder, film og elektroniske medier om sønderjysk historie ogkulturhistorie. Instituttet rummer også båndoptagelser med de sønderjyske dialekter. I øvrigt redigerer instituttet Sønderjysk Månedsskrift, Danmarks eneste historiske månedstidsskrift. Det udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland.

Samlingerne i Institut for Sønderjysk Lokalhistorie omfatter ca. 400.000 billeder, ca. 1.200 spole- og kassettebånd, 150 film samt en samling af traditionsstofdvs. noder, sangbøger, salmebøger, skolebøger og andet materiale.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart