OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Sport fra A-S

Atletik syd for grænsen

Atletik er et overbegreb for forskellige løbe-, spring- og kastediscipliner. Atletik adskiller sig fra de kraftbetonede sportsgrene som brydning og vægtløftning og andre discipliner, hvor det drejer sig om at støde og kaste meget forskellige tunge vægte. 
Atletikken har sin oprindelse i oldtiden, hvor man allerede på et meget tidligt tidspunkt begyndte at dyste mod hinanden i kast, spring og løb.

Til Sommer-OL er der i alt 24 atletikdiscipliner. Løbedisciplinerne omfatter 13 forskellige strækninger, herunder 100 m sprint, mellemdistanceløb på 800 og 1.500 m og langdistanceløb på 5.000 og 10.000 m. Den længste strækning er maratonløbet på 42,195 km. Derudover løbes der hækkeløb og stafetløb. Højdespring, stangspring, længdespring og trespring hører til springdisciplinerne. Kastedisciplinerne til OL er kuglestød, diskoskast, hammerkast og spydkast. En anden atletikdisciplin er mangekamp.
Tyske foreninger/klubber med atletik på programmet er tilknyttet det tyske atletikforbund Deutscher Leichtathletik-Verband (DLV), som blev stiftet i 1949. Det er det sjette største specialforbund under den Tyske Olympiske Komité.

Schleswig-Holsteinischer Leichtathletik-Verband e.V. (SHLV) med sæde i Kiel er Schleswig-Holsteins forbund i DLV. Det er en sammenslutning af alle foreninger og forbund i Schleswig-Holstein, der dyrker atletik, og den fremmer denne idrætsgren på elite-, fritids- og breddeplan. Ungdomsarbejdet har høj prioritet. Desuden organiserer SHLV konkurrencer, informerer om tidspunkter, tilbyder kurser og arrangerer forbundsdagen hvert andet år. Inden for breddesporten informerer forbundet om løbe- og walkingtræf, og på området for uddannelse/skole aflægger trænerne deres prøver over for SHLV, som også står for tildelingen af licenser.
15 amtsforbund er tilknyttet Schleswig-Holsteins atletikforbund. De nordligste er Flensburg by, Schleswig-Flensburg og Nordfriesland.
Der findes således også mange foreninger i grænseregionen, hvor man kan dyrke atletik og løbemotion. Mange foreninger arrangerer løbetræf, har ungdomsafdelinger og afholder konkurrencer.

Alene i amtsforbundet Kreisleichtathletikverband Flensburg-Stadt er der registreret otte foreninger, bl.a. 1. Flensburger Lauftreff, ETSV Weiche, Leichtathletik Klub-Weiche, Polizei SV Flensburg, SV Adelby, Trias Flensburg, TSB Flensburg og LG Weiche Adelby.

Amtsforbundet Kreisleichtathletikverband Schleswig-Flensburg  har 24 foreninger, f.eks. TSV Böklund, TSV Glücksburg 09, TSV Nord Harrislee, TSV Kappeln og TSV Schleswig.


Amtsforbundet Kreisleichtathletikverband Nordfriesland har sågar 34 foreninger, bl.a. Bredstedter TSV, TSV Husum, LAV Husum, Wyker TB og TSV Westerland.

Atletik nord for grænsen

Atletikken er, sammen med brydning, en af de ældste idrætsgrene, hvor der er afviklet konkurrencer efter aftalte regler. Længdespring, spydkast, diskoskast og løb er atletikdisccipliner, som der blev dystet i ved de antikke olympiske lege tilbage til ca. 800 før vores tidsregning.
Mange illustrationer på krukker og vaser og skulpturer fra oldtidens Grækenland viser fascinationen ved idrætsudøvelsen, og en af de mest kendte er diskoskasteren udført af den græske billedhugger Myron fra ca. 430 før vores tidsregning.

Selv om atletik er en gammel idrætsgren hører den medlemsmæssigt til blandt de mindre idrætsgrene. I Dansk Athletik Forbund– specialforbund under Danmarks Idræts Forbund - var der 2006 ca. 33.000 medlemmer, hvoraf 25.000 var fyldt 24 år. I foreninger under DGI var der registreret lidt over 12.000 medlemmer, hvoraf de ca. 8.000 var fyldt 24 år. Den forholdsvis store andel af voksne atletikudøvere skyldes sandsynligvis den øgede fokus generelt i samfundet på sundhed/motion og mange atletikforeninger har løbeafdelinger, hvor der mulighed for at motionere sammen med andre på samme niveau som en selv. Ligeledes er der en lang tradition for veteranatletik.

Danmark har kun ganske få udøvere som kan gøre sig gældende på internationalt niveau. Den mest kendte er kuglestøderen Joakim B. Olsen, som i 2007 har det 3. længste stød i verden. I Sønderjylland er det Gerd Larsen, som deltog som mellemdistanceløber ved de olympiske lege i München og Tokyo, dog uden at komme på præmieskamlen. Hans karriere toppede i slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne.

Aabenraa IGs damehold har gennem en årrække været blandt landets bedste og blev i 2006 placeret som nr. 3 i den landsdækkende elitedivision og Anne Møller Eskildsen blev i 2007 dansk mester i 100 m hækkeløb og højdespring.

I de sønderjyske atletikklubber satses der primært på ungdomsarbejdet. Det er bl.a. en konsekvens, at de unge efter endt ungdomsuddannelse flytter fra området for at få en videregående uddannelse.

En forudsætning for at dyrke atletik på et højt plan er, at der er faciliteter til træningen. I Haderslev, Aabenraa og Sønderborg er der fuldt udstyrede kunststofstadions. I Tinglev (ved den tyske efterskole) og i Rødekro er der kunststofbelagte stadions, men de er ikke fuldt udstyrede til konkurrenceatletik.

På trods af, at atletik hører til blandt de små idrætsgrene og der kun er ganske få anlæg, er der mange foreninger, hvor der er mulighed for at dyrke atletik/løbemotion. F. eks. er der i Hammelev og Ballum foreninger med store ungdomsafdelinger og i Ballum afvikles der i skolernes sommerferie en uges atletikskole for ungdomsudøvere fra hele Sønderjylland.

Cykelsport syd for grænsen

Alle sportsgrene, der udføres på cykel, sammenfattes under begrebet cykelsport. Hertil hører landevejscykelsport, cykelmaraton, mountainbike, unicykling, motionscykling, indendørs cykelsport (bl.a. kunstcykling og cykelbold) og andre discipliner. Spinning, også kaldet Indoor Cycling, har udviklet sig til en træningsform og selvstændig fitnesstræning.
Der skelnes primært mellem professionel cykelsport og motionscykling. I Vest- og Centraleuropa hører landevejscykelsporten til de mest populære sportsgrene overhovedet. Cykelsporten er utrolig populær i Frankrig, Italien og Spanien.I Tyskland, hvor de førende hold som Gerolsteiner, T-Mobile og Milram har fået en fast plads i offentligheden, har cykelsporten i de senere år udviklet sig til at være mere end en marginalsport takket være gode ryttere som Dietrich Thurau, Jan Ullrich, Erik Zabel og Jens Voigt. På det seneste har sporten dog lidt under gentagne dopingtilfælde.
Også motionscykling, den klassiske form for cykling, har haft stor søgning i de senere år. Motionscykling går ud på at cykle gennem landskabet i adstadigt tempo uden tids- og konkurrencepres, at have det sjovt sammen med andre og have socialt samvær i klubben. De sportslige ambitioner kommer i anden række for motionscyklister. Det at have det sjovt, mens man motioner, have fælles oplevelser, f.eks. kulturelle seværdigheder, se smuk natur og have gode stunder sammen er det vigtigste ved motionscykling. I Schleswig-Holstein og i grænseregionen tæt på Danmark er motionscykling ligeledes meget populær. 
Paraplyorganisationen for cykelsporten i Schleswig-Holstein hedder Radsportverband Schleswig-Holstein e.V., som er medlem af det tyske cykelforbund Bund Deutscher Radfahrer , der er øverste forbund for de 17 tyske delstatsforbund.
53 medlemsklubber er tilknyttet Radsportverband Schleswig-Holstein. I grænseregionen findes der også diverse klubber, bl.a. TriAs Flensburg i Tarp, Sportverein Adelby i Flensburg med afdelinger for cykelbold og motionscykling, Radsport Club Oeversee i Munkbrarup og TSV Oeversee . Andre klubber i det nordlige Schleswig-Holstein er Borener SV i Kappeln, Radsport Verein Schleswig  og Radsportverein Husum . Nogle klubber tilbyder også aktiviteter som cykelture, mountainbike, motionscykling, cykelbold og cykelløb.
Radsportverband Schleswig-Holstein og medlemsklubberne arrangerer også løb, cykelture (den sportslige pendant til motionscykling), seminarer og motionscykelture som f.eks. rundstrækningsløbet "Rund in Osterby" arrangeret af Rendsburger BC og Nortorfer Radtouren-Woche.
En forholdsvis ny sportsgren er unicykling, som de fleste sikkert kender fra cirkus. I Schleswig-Holstein findes der nu ca. 30 grupper, der dyrker unicykling. De er for det meste organiseret i idrætsforeninger, arbejdsgrupper i skoler eller i ungdomscentre.
Indendørs cykelsport er til gengæld en marginalsport i Schleswig-Holstein, som er blevet dyrket i næsten 100 år af de gamle cykelklubber i delstaten, men som nu kun bliver tilbudt i nogle få klubber. Til indendørs cykelsport hører også konkurrencesportsgrenen cykelbold.
Cykelturismen i Schleswig-Holstein får flere og flere tilhængere. Ferielandet mellem Nord- og Østersøen har mange smukke cykelstier i et varieret landskab, f.eks. Østersøruten (Ostseeküstenradweg), ruten Nord-Ostsee-Kanal-Route  langs Kielerkanalen og cykelstien Wikinger-Friesen-Radweg , der forbinder østkysten og vestkysten.

Cykelsport nord for grænsen

Cykelsporten i Sønderjylland har udgangspunkt i en hel række klubber, der alle er medlem af Danmarks Cykleunion i daglig tale kaldet DCU. Klubberne er opdelt i motionsklubber og eliteklubber.

I de fleste klubber er der i sommerhalvåret arrangeret fællestræning et antal gange om ugen, og der er opbygget og godt kammeratskab omkring cykelsporten. Typiske aktiviteter i klubberne er:

- Træning / træningslejre
- Træningsture, og rejser til udlandet, 
- Deltagelse i motionsløb.
- Deltagelse i Licensløb 
- Sociale arrangementer
- Vintertræning i form af spinning og styrketræning.

I det sønderjyske område findes der 11 eliteklubber. Klubberne er enten rene eliteklubber, eller kombinerede elite og motionsklubber.  Medlemmerne træner med henblik på deltagelse i konkurrence cykelløb.

·Agerskov CK  

·Haderslev CK76 

·Rødekro CC 

·Sønderborg CK 

·Bov CC 

·TCM elite

·Tønder  ACR

·Esbjerg Cykel Ring 

·Varde Cykelklub 

·Vejen BC 

·Kolding 

Udover eliteklubberne findes en række motionsklubber i området de kan findes på www.cyclingworld.dk.

I landevejssæsonen fra april til udgangen af september arrangeres der en række cykelløb, hvor licensrytterne kan deltage. Rytterne er opdelt i en række klasser.

Børn og unge

U11, U13, U15, U17, samt junior.

Senior klasser

A, B, C, H40, H50, H60, Dame A, Dame B, Begynder.

Løbsdistancen varier mellem 15 km og 190 km afhængigt af den aktuelle klasse.

I perioden oktober til januar kører en del ryttere fra området cykel-cross. Løbene køres på en kombineret terræn og landevejsrute, cyklen er en blanding mellem en alm. Racer og en MTB. 
Over det meste af året findes der MTB – løb rundt omkring i området både licens og motion.

Nærmere oplysninger om løbsformer, regler og klubber kan findes på www.cyclingworld.dk

Samtlige klubber i området er åbne for nye medlemmer, kontaktoplysninger for den enkelte klub ses i det ovenstående.

Dans syd for grænsen

Dans spiller en stor rolle i samfundsmæssig og kulturel henseende, da den anses for at være et af menneskets mest oprindelige og instinktive udtryksmidler. Det er derfor kun naturligt, at tilbuddene også er meget mangfoldige i Schleswig-Holstein og i grænseregionen, hvor to kulturer jo mødes.

Der findes musik- og bevægelsesgrupper for de helt små børn i kravlealderen. Derefter kan børnene samle mere danse erfaring i børnehaver og skoler, og senere koncentreres tilbuddene til unge og voksne i forskellige foreninger og skoler.

Der findes private danseskoler, som for det meste er tilknyttet den tyske danselærerforening ADTV (Allgemeiner Deutscher Tanzlehrerverband), idrætsforeninger, der kun har dans på programmet, eller danseafdelinger i normal breddeidrætsforeninger.

De private danseskoler tilbyder som regel det typiske repertoire inden for standarddanse og latinamerikanske danse, hvor man også kan tage de anerkendte dansemærker. Desuden findes der for det meste også jazzhold, Rock'n'Roll-hold og ballet. Også modedanse som disco-fox, merengue, salsa eller Free Dance vinder mere og mere frem.

Danse- og/eller idrætsforeningerne tilbyder noget tilsvarende. Rock'n'Roll-dans er så populær, at den har sit eget landsforbund på delstatsplan, hvoraf tre af dets fem tilknyttede foreninger ligger i grænseregionen (RRC Flying Sauers i Flensborg, TSG Blau-Gold i Eckernförde og Nimbus 2004 i Slesvig/Husum). På adressen www.tanzen-in-sh.de findes der en liste over foreninger under Schleswig-Holsteins sportsdanseforbund (Tanzsportverband Schleswig-Holstein).

Egns- og folkedansene spiller også en væsentlig rolle for en regions og et samfunds traditioner, historie og kultur, og det gælder i særdeleshed for grænseregionen. Landesarbeitsgemeinschaft Tanz (LAG) er paraplyorganisation for danse- og folkedragtgrupper i Schleswig-Holstein med ca. 10.000 dansere fra 500 dansegrupper. Man kan se en liste over de mange forskellige grupper på adressen www.sh.lag-tanz.de, og man kan sortere dem efter forskellige kriterier som f.eks. postnummer eller by. Foreningen "Landes- Trachten- und Volkstanzverband Schleswig-Holstein" under paraplyorganisationen SHHB (Schleswig-Holsteinischer Heimatbund e.V.) har eksisteret i 25 år.

Dans nord for grænsen

Også i Sønderjylland finder man et bredt spektrum af tilbud for den, der interesserer sig for dans. De traditionsrige ”danseskoler” åbner mulighed for undervisning selskabsdans såvel som mere specialiserede danseformer og den sportsprægede sportsdans. Desuden findes en lang række foreningsbaserede aktiviteter indenfor dans.

Danseskoler
Til forskel fra de fleste andre sportsgrene, hviler sportsdans sjældent på en foreningsmæssig organisering, men på et privat, forretningsmæssigt initiativ. I de fleste større byer vil man finde såkaldte ”danseskoler”, som tilbyder undervisning i dans som social og selskabelig omgangsform og som konkurrenceidræt.

Danseskolernes tilbud tager som regel udgangspunkt i de ti forskellige dansearter, som er opdelt i kategorierne standarddans (engelsk vals, tango, wienervals, slowfox og quickstep) og latinamerikansk dans (samba, cha-cha-cha, rumba, pasodoble og jive). 
Men ofte finder man repertoiret suppleret med danseformer, som har deres udspring i nyere subkulturelle udtryk og deres forbindelse med film- og musikindustrien – f.eks. de danseformer der knytter sig til rock ´n roll, disco og hiphop.

Folkedans
De helt traditionelle danseformer, folkedansen, er almindeligvis organiseret i foreninger. Folkedans udøves – af gode grunde – i sammenhæng med spillemandsmusik, ligesom der ved særlige anledninger bæres folkedragter. 
Flere af folkedanserforeningerne i Sønderjylland er medlemmer af den landsdækkende Landsforeningen Danske Folkedansere.  

Andre danseformer
Mere sporadisk finder man også eksotiske danseformer som f.eks. mavedans og afrikansk dans. Disse danseformer tilbydes lejlighedsvis fra aftenskolerne eller fra private initiativer. De eksotiske danse tilbydes også som indslag ved fester og andre sammenkomster.


Faustball

Moderne Faustball, på dansk kaldes spillet også Fistball eller nævebold, bliver hovedsagelig spillet i Europa og Sydamerika, men også enkelte steder i Nordamerika, Afrika og Asien. Spillet er mest udbredt i lande med en høj andel af tysksprogede indvandrere.

Til de førende nationer i Faustball hører Tyskland (9-dobbelt verdensmester hos mændene, dobbelt verdensmester hos kvinderne), Brasilien (dobbelt verdensmester hos mændene), Østrig (dobbelt vinder af World Games hos mændene) og Schweiz (1 verdensmesterskab hos kvinderne). Men Faustball spilles også i Argentina, Canada, Chile, Danmark, Grækenland, Indien, Italien, Japan, Malta, Mexico, Namibia, Paraguay, Polen, Spanien, Taiwan, Tjekkiet, Ukraine, Ungarn, Uruguay og USA.

Verdensmesterskaber afholdes hvert fjerde år og første gang var i 1968 for mændenes vedkommende og 1994 for kvinder. Der afholdes også kontinentale mesterskaber (f.eks. europamesterskaber) og kontinentale mesterskaber på klubplan (Europa-pokal, Sydamerika-pokal, Afrika-pokal, Verdenspokal, IFA-Pokal). Faustball er ganske vist ikke på det olympiske program, men har været repræsenteret ved World Games i mange år.

De fleste lande med mange Faustball-tilhængere har nationale mesterskaber lige fra de fornemste rækker til de mere sekundære rækker for mænd, kvinder, unge og skoleelever. Den højest rangerende liga i Tyskland er den todelte Faustball-Bundesliga, der er opdelt i en nord- og en sydliga.

I Danmark bliver der kun spillet Faustball i Sønderjylland. De aktive spillere stiller op for FC Saxburg og spiller med i Schleswig-Holstein. Selv om de næppe er mere end en halv snes stykker, har de opnået bemærkelsesværdige resultater. I udendørssæsonen 2007 skal holdet bl.a. spille mod modstandere fra Berlin i 2. Bundesliga-øst. Modstanderne i denne række har indtil for nylig også været de nordfrisiske hold fra Bredstedt og Ohrstedt. FC Saxburg er stort set identisk med det danske landshold. Til VM i 2003 i Porto Alegre i Brasilien spillede holdet sig til en sensationel sjetteplads blandt 10 deltagere, og til EM i 2006 tabte danskerne kampen om tredjepladsen til Tyskland. 
Om spillet
Faustball er et boldspil, som går ud på at returnere bolden. Som ved volleyball står de to hold over for hinanden på to banehalvdele. De er adskilt af en midterlinje og et 5 cm bredt, netagtigt rødt-hvidt bånd (også kaldet line), som er spændt op mellem to stolper i op til 2 meters højde - afhængig af aldersklassen. Hverken spillere eller bold må berøre linen (så er der fejl). Hvert hold består af fem spillere, som forsøger at slå bolden hen over linen med armen eller næven og placere den på modstandernes halvdel på en sådan måde, at de ikke kan nå den.
Pointtælling
Der spilles efter point. Når et hold begår en fejl, får det andet hold et point, også selv om det ikke havde serven. Det hold, der begik den sidste fejl, server. Det hold, der først vinder tre sæt (til mesterskaber eller turneringer undertiden to), har vundet kampen. Et sæt går til 20 point, idet der skal være mindst 2 points forskel. Sættet er dog senest slut ved 25 point (man kan altså vinde 25:24). I lavere rækker eller til turneringer kan man også spille på tid (f.eks. to halvlege a 10 minutter). I nogle ungdomsrækker eksperimenteres der også med kortere sæt (til 11). 
Inden- og udendørssæson
Faustball er ikke en sæsonbetonet sportsgren. Om sommeren (udendørssæson) spiller man på en sportsplads (på en 50 x 20 m stor bane). Om vinteren (indendørssæson) spiller man i en hal, hvor man benytter håndboldbanen som bane (40 x 20 m). Indendørs dømmes der fejl, når bolden berører væggen. Bolden må gerne berøre loftet, undtagen når man forsøger at slå bolden over linen og placere den på modstandernes halvdel (så er der fejl).

 

Fodbold syd for grænsen

Fodbold er den mest populære idrætsgren i Tyskland. Ligesom nord for grænsen i Danmark følger fodboldfansene i Tyskland også intenst med, når det går deres landshold godt til VM eller EM.
Seks millioner mennesker i hele Tyskland er aktive i 27.000 fodboldklubber, hvoraf nogle af dem ligger i Schleswig-Holstein.

Fodboldspillet kom til Tyskland fra de britiske øer i 1873. Efter at det tyske fodboldforbund var blevet stiftet i 1900, begyndte de første tyske hold at dukke frem, bl.a. også den vel nok mest kendte nordtyske klub Holstein Kiel.
Fodbolden i Tyskland har et ligasystem med 1. og 2. liga som de fornemmeste rækker. Siden sæsonen 2008/2009 vil der også være en 3. liga. Derudover findes der en regionalliga, Bundesliga for kvinder, 2. Bundesliga for kvinder, Bundesliga for A-juniorer, Bundesliga for B-juniorer og amatørligaerne. Professionel fodbold er organiseret under det tyske fodboldforbund Deutscher Fußballbund (www.dfb.de).

Delstatsforbundene organiserer fodbolden i de enkelte delstater. I Schleswig-Holstein sorterer den under Schleswig-Holsteins fodboldforbund Schleswig-Holsteinischer Fußballverband e.V. (www.shfv-kiel.de) med sæde i Kiel. Også her er der forskellige rækker (veteraner, oldboys, herrer, A-G-juniordrenge, damer og A-E-juniorpiger), som spiller i forskellige ligaer: Bezirksliga, Kreisliga, Kreisklassen og Verbandsliga.
Den kendte nordtyske klub Holstein Kiel (www.holstein-kiel.de), tysk mester i 1912, blev i år mester i Oberliga Nord. I juni 2008 vandt Holstein Kiel Schleswig-Holsteins pokalfinale over ærkerivalerne fra VfB Lübeck og kvalificerede sig dermed til den tyske pokalturnering 2008/09.

De andre større og kendte klubber i Schleswig-Holstein er VfB Lübeck (www.vfb-luebeck.de), Schleswig 06 (www.schleswig06.de), Heider SV (www.heidersv.de), Husumer SV (www.husumersv.de) , Flensburg 08 og FC Kilia Kiel (www.fckiliakiel.de).

Der findes også mange fodboldklubber i grænseregionen. Desuden er fodbold den mest populære breddesport og således også skole-, fritids- og firmasport.

I området omkring Flensburg er Flensburg 08 (www.flensburg08.de) med ca. 540 medlemmer og mere end 20 senior- og ungdomshold den mest kendte fodboldklub. Flensburger Sportvereinigung von 1908 e.V. opstod den 15. maj 1908 af Flensburger Fußballclub von 1908 og senere sammenslutninger med forskellige idrætsforeninger i Flensburg.  
En anden klub i grænseregionen er DGF Flensburg (www.dgf-flensburg.de) , en af det danske mindretals klubber, med en fodboldafdeling med seks herre-, et pige- og 11 ungdomshold.
Derudover findes der IF Stjernen Flensborg (www.stjernen.de), som blev stiftet i 1948 som en af det danske mindretals klubber i Flensburg, med i alt 950 medlemmer. IF Stjernen har fire herre-, et veteran-, otte ungdoms-, et pige- og et damehold. Andre klubber er TSB Flensburg (www.tsb-flensburg.de) med fire herre- og 16 ungdomshold, Sportgemeinschaft Deutsche Jugendkraft e.V. (www.djk-flensburg.de), FC Polonia Flensburg e.V., Polizei Sportverein, Postsportverein, ESTV Weiche von 1930 e.V., Flensburger Betriebssportgemeinschaft m.fl.

I Schleswig hører Schleswig 06, 1. Schleswiger Sportverein von 1906 og VfR Schleswig (www.vfrschleswig.de) samt Slesvig IF (www.slesvig-if.de) til de kendte klubber. VfR Schleswig har tre herre-, et veteran-, to dame-, et pige- og syv ungdomshold. Især B-pigerne, som blev distriktsmester, er gode. Slesvig IF er en af det danske mindretals klubber med to herre-, et veteran- og syv ungdomshold.

I Husum findes der tre fodboldklubber: Husumer SV (www.husumersv.de), Rödemisser SV (www.roedemisser-sv.de) og SV Schobüll.


Af andre fodboldklubber i det nordlige Schleswig-Holstein kan nævnes TSV Kropp (www.tsv-kropp.de), FC Angeln 02 fra Süderbrarup (www.fc-angeln-02.de), FC Sörup-Sterup von 1999 e.V. (www.fc-soerup-sterup.de), en af de største fodboldklubber i grænseregionen mellem Nord- og Østersøen, FC Tarp-Oeversee von 1999 (www.fc-tarp-oeversee.de), Bredstedter TSV von 1864 e.V. (www.bredstedter-tsv.de) og FC Blau-Weiß Friedrichstadt v. 1952 e.V..

Der findes langt flere mindre fodboldklubber, men det er ikke muligt at nævne dem alle her.

Fodboldskolerne, som bliver støttet af Schleswig-Holsteins fodboldforbund, er en stor succes for fodbolden i Schleswig-Holstein. Den største er idrætsskolen ved SHFV Malente (www.shfv-malente.de), som er fodboldforbundets uddannelsescenter. I andre byer findes der også fodboldskoler, fodboldcamps i ferierne og yderligere træningsmuligheder.

Fodbold nord for grænsen

Fodboldsporten er det nærmeste, vi i Danmark kommer betegnelsen nationalsport. Når det går godt for det danske landshold opstår der en fodboldfeber og der bliver talt fodbold overalt. Sidst vi oplevede det for alvor, var i 1992, da Danmark startede med at komme med på et afbud, men opnåede at blive europamestre. Da var der en næsten sydlandsk stemning med biler, der kørte i gaderne med hornet i bund, og  folk samledes spontant foran rådhuset for at fejre sejren.

Den store interesse for fodbold betyder, at medierne massivt dækker de bedste fodboldrækker og det danner grundlag for store sponsorindtægter og at fodbold på topplan kører som professionelle forretning. Med det svage befolkningsmæssige grundlag i Sønderjylland er det vanskeligt at være med i denne konkurrence.

På topplan på herre- og damesiden er Sønderjylland repræsenteret ved 1. holdet i SønderjyskE.

Fodbold er den idrætsgren i hele Danmark, som har flest registrerede udøvere. I 2005 var der i klubber under Dansk Boldspil Union (DBU) ca. 300.000 og i foreninger tilsluttet DGI ca. 237.000 udøvere. I stort set hver eneste by – stor som lille – er der mulighed for at dyrke fodbold.

I Sønderjylland er der næsten 130 klubber (heri inkluderet ungdoms- og efterskoler), som er tilsluttet DGI. Knap 100 foreninger i Sønderjylland er tilsluttet DBU.

Fodboldspillet har over en længere årrække været gennem en udvikling, hvor spillet, banens og målets størrelse er blevet tilpasset børn, ligesom der spilles fodbold på oppustelige baner. Mixfodbold og fodboldkampe/turneringer for f.eks. 7 mands hold har været med til at holde på fodboldspillerne, idet det for nogle foreninger kan være vanskeligt at stille med 11 mands hold i de enkelte aldersgrupper.

En af de helt store succeser for fodboldspillet er de fodboldskoler, som både DGI og DBU tilbyder. Her får børn/unge mulighed for i en uge i sommerferien at spille og træne fodbold hele dagen.

Herrerne/drengene er i klart overtal, men op gennem 90’erne og fortsat i det nye årtusinde er antallet af aktive fodboldspillere blandt damer/piger vokset kraftigt, med en stigning på omkring 50 %.

Fodboldskolerne har især været med til at fremme interessen hos pigerne. I Sønderjylland er der næsten 30.000 registrerede medlemmer i fodboldklubber. Selv om der fraregnes en dobbeltregistrering (medlem hos både DGI og DBU) er der omkring 20.000 fodboldspillere i Sønderjylland – et ganske imponerende tal ud af en befolkning på omkring 250.000.

Golf syd for grænsen

Golfsporten er meget populær i både Tyskland, Slesvig-Holsten og i grænseregionen. Golf har udviklet sig til en breddesport i de senere år, da man ikke længere behøver at være medlem af en golfklub og betale relativt høje optagelsesgebyrer, men også kan blive medlem af sammenslutningen af klubløse golfspillere. Hvis man så i øvrigt har den fornødne golfviden, kan man spille på de enkelte baner mod betaling.
 
For mange, som besøger regionen af helbredsmæssige årsager, er det et ekstra pluspunkt, at man kan udøve denne sportsgren her. Ved Nord- og Østersøen er klimaet sundt, banerne er alsidige og anlagt i et meget afvekslende landskab. Golf er desuden en afslappende og moderat sport, hvor man også kan spille sammen, selv om man har forskellige niveauer. På de fleste baner behøver man heller ikke at gå runderne til fods, da mange klubber stiller elbiler til rådighed under særlige omstændigheder.
 
Ud over muligheden for at spille golf, kan medlemmer og gæster i de slesvig-holstenske golfklubber benytte deres træningsbaner, trænere, golfshops og gode restauranter, og de har mulighed for at deltage i åbne turneringer. Er man ikke medlem af den klub, man besøger, kan man gå en runde på banen, hvis man betaler greenfee. 
 
Der findes også introduktions- og særlige begynderkurser samt kurser, hvor man kan opnå ret til at benytte golfbanen eller et handicap. Endvidere findes der ofte særlige tilbud som "golf og gourmet", "golf og familie" eller "golf og wellness".
 
For mange vil det såkaldte "Golfküsten*-card" være interessant. 45 attraktive golfbaner er med i ordningen med dette golfküsten*-card, hvor man kan spille golf mod betaling af en meget fordelagtig greenfee. Man vælger 5 yndlingsbaner, som man kan spille på om hverdagen i et helt år for 149 euro.
 
I grænseregionen ligger følgende klubber ved Nordsøen:
- Golf Club Föhr eV (18 huller/par 72)
- Golf Club Gut Apeldör (18 huller/par 72, 9 huller/par 36)
- Golf Club Hof Berg eV (18 huller/par 68)
- Golf Club Husumer Bucht eV (18 huller/par 72)
- Golf Club Sylt eV (18 huller/par 72)
- Marine Golf Club Sylt eG 
- Nordsee-Golfclub St. Peter-Ording eV
I grænseregionen ligger følgende klubber ved Østersøen:
- Förde-Golf-Club eV Glücksburg (18 huller/par 72, 4 huller/par 3)
- Golf Club An der Schlei eV (18 huller/par 72, 9 huller/par 70)
- Golfclub Altenhof eV (18 huller/par 72)
 
Yderligere informationer:
http://www.gvsh.de/ (det slesvig-holstenske golfforbund)
http://www.vcg.de/ (sammenslutningen af klubløse golfspillere)

Golf nord for grænsen

I Sønderjylland har der været en tilsvarende stigende interesse for golf, og der er senest åbnet i ny golfbane på halvøen Løjt og en ny er under opførelse på Rømø. Udviklingen i grænseregionen  svarer til den almindelige danske tendens hvor golfsporten har gennem en årrække været i en kraftig vækst.

Medlemstallet i Dansk Golf Union (DGU), som er et specialforbund under DIF, er 2001 – 2005 steget med 28 % til 128.837. Til sammenligning tjener at antallet af medlemmer i DIF samme periode er steget med 2% og i DGI med 4%. Forøgelsen af medlemstallet har betydet et øget pres på de eksisterende baner samt et behov for nye baner.

En styrke ved golfspillet er, at der spilles med handicap, hvorved mindre gode spillere kan spille på lige fod med gode spillere. Samtidig kan det fysiske aktivitetsniveau tilpasses den enkeltes formåen. Det betyder, at mange ægtefæller spiller sammen og der her en mulighed for at være sammen på lige fod om en fælles interesse.

Størstedelen af golfspillerne er motionsspillere, men de Sønderjyske klubber deltager også i divisionsturneringerne under Dansk Golf Union. Som i en række andre idrætsgrene er der i golf også mulighed for at danne holdfællesskab (fusionshold).

Hos herrerne er Sønderjylland præsenteret med to hold i 3. division– et fusionshold med navnet FH Sønderjyske Eagles og Benniksgård Golf Klub.

Hos damerne har Sønderjyske Eagles et hold i 1. division. Fusionsholdet er ligeledes præsenteret i 2. division.

I Sønderjylland har følgende klubber golfbaner:

- Aabenra Golfklub, Sandskærvej 150, Løjt, 6200 Aabenraa
- Alssund Golf Klub, Gunstrup 2, 6440 Augustenborg
- Arrild Golf Club, Golfvej 1, 6250 Toftlund (9 baner)
- Benniksgaard Golf Klub, Sejrsvej 113, Rinkenæs, 6300 Gråsten
- Toftlund Golf Club, Brundtland Allé 3, 6520 Toftlund
- Haderslev Golfklub, Viggo Carstensenvej 7, 6100 Haderslev
- Nordborg Golfklub, Johan Bondesvej 9, 6430 Nordborg
- Sønderjyllands Golfklub, Golfbanevej 1, Uge Hedegaard, 6360 Tinglev
- Tønder Golf Klub, Tidsholmvej 6, 6270 Tønder

Håndbold syd for grænsen

Det tyske håndboldforbund Deutscher Handballbund (DHB, www.dhb.de) er paraplyorganisation for de tyske håndboldklubber. Forbundet blev stiftet den 1. oktober 1949 i Mühlheim an der Ruhr, men der blev spillet håndbold langt tidligere. Sporten har sin oprindelse i England og Frankrig, hvor man kendte til håndbold allerede i middelalderen. I 1920 blev håndbold til et konkurrencespil. DHB er det største håndboldforbund i verden med mere end 830.000 medlemmer, 5.700 klubber og 33.000 hold i hele Tyskland. Håndboldforbundet har haft sæde i Dortmund siden 1995.
Landsholdenes succes taler for sig selv: mændene har vundet VM 3 gange (senest i 2007), er blevet nr. 2 ved VM fire gange, og i 2004 vandt de EM. Kvinderne har vundet VM fire gange og er blevet nummer 3 ved VM fire gange (senest i 2007).

DHB har fem regional- og delstatsforbund. Det nordligste delstatsforbund er Nordostdeutscher Handball-Verband og består af delstatsforbundene for Schleswig-Holstein, Hamborg, Mecklenburg-Vorpommern, Berlin og Brandenburg og blev stiftet i 1991. Schleswig-Holstein hører under det Schleswig-Holsteinske håndboldforbund Handball-Verband Schleswig-Holstein (www.hvsh.de) med sæde i Kiel.
NOHV har følgende Bundesligaklubber: THW Kiel og SG Flensburg-Handewitt 
(1. Bundesliga for herrer), TSV Altenholz (2. Bundesliga for herrer) og TSV Nord Harrislee (2. Bundesliga for kvinder).

I sæsonen 2007/2008 spillede følgende Schleswig-Holsteins hold i Regionalliga Nordost hos herrerne: VfL Bad Schwartau, DHK Flensborg, SG Flensburg-Handewitt II, HSG Tarp-Wanderup, Bramstedter TS og HSG Hohn-Elsdorf.

Hos kvinderne spillede HSG Kropp-Tetenhusen, HSG Tarp-Wanderup, VfL Bad Schwartau, SC Kisdorf, TSV Owschlag og TSV Altenholz i Regionalligaen.

Som man kan se, har Schleswig-Holstein og også grænseregionen professionelle og kendte håndboldhold at byde på. Her skal især fremhæves de to europæiske topklubber inden for håndbold: SG Flensburg Handewitt (www.sg-flensburg-handewitt.de) og THW Kiel (www.thw-handball.de), som har været tysk mester adskillige gange. 
Hvis man er til sport og spænding i grænseregionen, skulle man prøve at købe et årskort til Bundesligaen i håndbold. SG Flensburg-Handewitt har givet Schleswig-Holstein et godt ry i hele Europa med sin tophåndbold. Og siden Campushalle i Flensburg med sine 6.000 pladser er blevet bygget, kan man nogle gange sågar være heldig at få en plads til hjemmekampene.

Derudover findes der også andre håndboldhold i grænseregionen, som spiller i højere nationale ligaer, f.eks. TSV Nord Harrislee (2. Bundesliga for kvinder, www.tsv-nord-harrislee.de) i Tysklands nordligste kommune. Klubben blev stiftet i 1950. Endvidere er det danske mindretal repræsenteret med en klub i Tyskland, nemlig DHK Flensborg (www.dhk-flensborg.de), der spiller i Regionalligaen for herrer. Den blev stiftet i 1979 som Dansk Håndboldklub Flensborg. SG Flensburg-Handewitt II (Regionalliga for herrer, www.sg-flensburg-handewitt.de), HSG Tarp-Wanderup (Regionalliga for herrer og kvinder, www.hsg-tarp-wanderup.de) og TSV Owschlag (Regionalliga for kvinder) er andre kendte hold.

Schleswig-Holsteins håndboldforbund opdeler holdene i rækkerne "Oberligen" og "Landesligen". Desuden er forbundet underopdelt i fem regioner: Nord & Nordsee, Mitte, Förde, Ostsee og Süd. Regionen Nord & Nordsee er igen inddelt i amtshåndboldforbundene Flensburg (www.khv-flensburg.de), Nordfriesland (www.khv-nf.de), Schleswig og Dithmarschen. Her kan man finde flere klubber i det nordlige Schleswig-Holstein og i grænseregionen, bl.a. IF Stjernen Flensborg (en af det danske mindretals klubber), TSV Süderbrarup, SG Oeversee/Jarplund-Weding, TSV Munkbrarup, MTV Leck, TSV Hürup, Bredstedter TSV, TSV Garding, SG Husum og TSV Kappeln. Det er ikke muligt at nævne alle håndboldklubber i grænseregionen og den nærmeste omegn på dette sted.

Med disse små og større håndboldklubber er håndboldsporten i Schleswig-Holstein ikke kun en professionel sport, men også en populær breddesport. Det har det boom, der blev udløst, da herrerne vandt VM, bl.a. bidraget til i hele Tyskland og også i Schleswig-Holstein. Klubberne har haft stor søgning, og især børnehåndboldholdene er fuldt optaget, men også skolehåndbold er meget populær for øjeblikket. Ud over børnehåndbold og skolehåndbold udgør beachhåndbold endnu en gren inden for denne breddesport.

Håndbold nord for grænsen

Håndbold har en speciel status i Danmark fordi spillet er ”opfundet” her.

Æren for spillets oprindelse bliver almindeligvis tillagt oberst og lærer Holger Nielsen fra Ordrup ved København. Han var i øvrigt også ophavsmand til den berømte Holger Nielsen metode til kunstigt åndedræt. Metoden anvendes dog ikke mere. Et årti tidligere blev der dog også spillet håndbold på Borger – og Kommuneskolen i Nyborg, hvor læreren Rasmus Nicolaj Ernst var initiativtager.

På landsplan klarer de danske hold sig godt, også set i et internationalt perspektiv. Specielt det danske kvindelandshold har gennem en lang årrække været blandt de allerbedste. I 1996, 2000 og 2004 vandt det danske landshold guld ved de olympiske lege.

Samtidig med kvindelandsholdets succes har der været en massiv TV dækning af både den hjemlige håndboldturnering, både kvindernes og mændenes turneringer. Dette har dog ikke medført en medlemstilgang til håndboldklubberne.

Håndboldspillet er af de idrætsgrene, hvor de kvindelige deltagere er i overtal og det gælder i alle aldersgrupper. Man kunne fristes til at formode, at det skyldes kvindelandsholdets resultater – dette er dog ikke tilfældet, da kvinderne også var i overtal i starten af 90’eren.

I Sønderjylland er der cirka 100 klubber, hvor der spilles håndbold med i alt omkring 10.000 spillere fra de yngste til over 60 årige.

I Sønderjylland er der en række divisionshold med Tønder som det bedste herrehold, som ligger i 1. division. Hos kvinderne spiller SønderjyskE i 1. division.

I Tønder området er der en lang tradition for at spille håndbold på topplan. Der har således været et 2. divisionshold i både Møgeltønder og i Tønder (dengang var 1. division landets bedste række). Disse hold er blevet sammen, da der ikke længere var basis for 2 hold på højt niveau – men håndboldtraditionen lever stadig, hvilket blandt kan ses af de publikumsmæssige opbakning der er til 1. holdets hjemmekampe, hvor det ikke er usædvanligt med 1000 tilskuere – et tilskuerantal som flere ligahold ville være glade for at have.

En konsekvens af kampen om topplaceringer er, at mange klubber danner holdfællesskaber eller decideret slår klubberne sammen også i ungdomsrækkerne. Det betyder færre klubber og længere afstand til træningen og har måske også den effekt, at nogle af de håndboldspillere som dyrker spillet for motionen og samværets skyld forlader håndboldklubberne.

Organisatorisk hører håndbolden i Sønderjylland enten med til Dansk Håndbold Forbund  kreds 7 (som dækker den vestlige del af Sønderjylland om til Esbjerg) og kreds 8 (den østlige del af Sønderjylland op til Vejle). Hvis man søger efter en forening som er med i en af disse kredse, kan det ske med hjemmesiden http://www.dhf.dk/

Kegling syd for grænsen

Keglespillet er en af de mest kendte og ældste sportsgrene i verden, som kan føres tilbage til egypternes højkultur. Allerede i middelalderen var keglespil en udbredt folkefornøjelse. Indtil det 18. århundrede blev det udelukkende spillet i det fri. I 1885 blev det organisatoriske grundlag skabt for tysk keglesport i sin nuværende form, da centralforbundet for tyske kegleklubber "Zentralverband deutscher Kegelklubs" blev stiftet i Dresden i Sachsen. På det tidspunkt begyndte man også at dyrke keglesporten efter ensartede regler og på standardiserede baner i lukkede lokaler. I det 20. århundrede bredte sportskegling sig så med stor hastighed.

De tyske sportskeglere er organiseret i det tyske kegle- og bowlingforbund Deutscher Kegler- und Bowlingbund (DKB) - www.deutscher-keglerbund.de. Det er forbundet for kegle- og bowlingsporten i Tyskland og medlem af den Tyske Olympiske Komité. DKB er opstået af centralforbundet for tyske kegleklubber og tog navneforandring i 1887. Det er opdelt i fire disciplinforbund (svarende til banetyperne): Deutscher Bohle-Kegler-Verband (DBKV) til keglesport på Bohlebaner, Deutscher Schere-Keglerbund (DSKB) til Scherenbaner, Deutscher Keglerbund-Classic til Classic/asfalt (DKBC) og Deutsche Bowling-Union (DBU) til bowling.

I 2007 blev det første EM afholdt, og i maj 2008 fandt den første Europapokal for klubhold sted.
Schleswig-Holsteinischer Sportkeglerverband e.V. er paraplyorganisation i Schleswig-Holstein. Forbundet blev stiftet den 1. januar 1948 under navnet "Fagudvalg for sportskegling Schleswig-Holstein".  I SHKV er der igen amtskegleforbund og foreninger. Amtskegleforbundene i grænseregionen og det nordlige Schleswig-Holstein hedder Schleswig-Flensburg og Nordfrisland.

SHKV arrangerer kampe mod andre delstater, afvikler delstatsmesterskaber, turneringskampe og regionsmesterskaber. Desuden medvirker det ved de tyske mesterskaber og Europa Cup'en. Den 11. Europa Cup fandt sted i Husum i 2007. Derudover offentliggør SHKV tidspunkter og spilleplaner, informerer om resultater og efteruddannelse og organiserer den årlige forbundsdag. I år blev formanden for SHKV, Uwe Oldenburg, hædret med delstaten Schleswig-Holsteins sportsplakette. 

Af kegleklubber under SHKV i grænseregionen kan bl.a. nævnes VfB Flensburg, VFK Flensburg, KSC Fleckeby, VHK Husum, VFK Friedrichstadt, VHK Heide, SKV Niebüll, VSK Schleswig og TSV Tarp.
Inden for keglesport skelnes der mellem sportskeglere, breddesportskeglere og fritids- og hobbykeglere.

Breddesportskeglerne har været organiseret i kegle- og bowlingforbundet siden 2006 og dyster ligesom sportskeglerne i ligaer, til delstatsmesterskaber og til tyske mesterskaber. Kegling er desuden en populær fritidsaktivitet, der ofte dyrkes ved festlige lejligheder og for hyggens skyld i det nordlige Schleswig-Holstein.

Kegling nord for grænsen

I sammenligning med det øvrige er Danmark har keglesporten stor udbredelse i Sønderjylland. Dette skyldes uden tvivl indflydelsen fra Tyskland. Keglesporten er opstået i Tyskland, hvor der er optegnelser om keglespillet helt tilbage omkring 1200 tallet og i Tyskland er det stadig  rigtig mange kegleanlæg.
 
Keglesporten og bowlingsporten er internationalt samlet i ét forbund med to afdelinger, hvor keglesporten hører til i World Ninepin Association og bowling i World Tenpin Association. Navnene antyder forskellighederne mellem kegling og bowling. 
  
I kegling spilles med 9 kegler og i bowling med 10 kegler, men der er en række andre forskelle. Kegling spilles på en træbane, som er konkav (højst i siderne og lavest midtpå). Dette betyder, at kuglen skal løbe fra side til side, mens den er på vej mod keglerne. Kuglen har en glat overflade uden huller, og antallet af væltede kegler tælles efter hver kastet kugle. Tidligere var der keglerejsere – på de anlæg der anvendes i dag bliver keglerne rejst med et automatisk styret snoretræk. 
På landsplan er keglesporten organiseret i Dansk Kegle Forbund, som er et specialforbund under Danmarks Idræts Forbund og som en idrætsgren i Dansk Firmaidrætsforbund. 
I Dansk Firmaidrætsforbund er der registreret ca 1500 keglere og Dansk Kegle Forbund knap 6000 keglere. Det reelle antal keglere er dog væsentlig højere, idet keglesporten i høj grad bruges som selskabelige foreninger, hvor det typisk er foreninger med omkring 20 medlemmer som mødes en gang eller to om måneden for at spille kegler og ellers hygge. Tidligere var der mange steder foreninger for specielle erhverv, f.eks. bagermestrenes kegleklub eller for ledere fra erhvervslivet, men i takt med, der er blevet færre håndværksmestre, er grundlaget for disse klubber forsvundet. 
Keglespillet bliver først og fremmest dyrket af voksne. I turneringssporten i Dansk Kegle Forbund er ca. 5 % af medlemmerne under 25 år. For hyggespillernes vedkommende, som er langt den største gruppe af keglere, er denne tendens endda endnu mere udtalt.

Der er kegleanlæg jævnt spredt ud over hele Nordslesvig: Christiansfeldt, Haderslev, Vojens, Toftlund, Bredebro, Løgumkloster, Aabenraa (2 stk), Kliplev, Sønderborg, Augustenborg, Tandslet, Nordborg, Tønder og Gråsten.

Motionsidræt syd for grænsen

Europas største regionale stisystem for løbere, vandrere, stavgængere m.m. findes i ferielandet ved Schleswig-Holsteins østersøkyst, hvor der er et sundhedsfremmende klima. Stisystemets samlede længde er 800 km, og alle ruter er forsynede med informationsskilte.

Stisystemet har forskellige sværhedsgrader, og det bliver jævnligt kontrolleret og vedligeholdt. Hotellerne ved østersøkysten har også sammensat særlige tilbud til deres bevægelses-aktive gæster.

Ferie- og motionstilbuddene suppleres mange steder langs nord- og østersøkysten af seminarer for løbere og stavgængere samt af rådgivning om sund kost. I handelen og på turistbureauerne www.sh-tourismus.de kan man naturligvis også få et udførligt oversigtsmateriale, guider, planer over ruterne og vandrekort. Deutscher Volkssportverband, Landesverband SH/HH/MV har information om dette på sin hjemmeside (http://www.dvv-sh-hh.de/aktuell.htm).

Året rundt afholdes der mange folkeløb i Schleswig-Holstein, og som regel har de også tilbud til stavgængere og inlineskatere og ofte med et løb for de mindste. 

Andre tilbud fra grænseregionen findes på adresserne
www.st.peter-ording.de 
www.nordseetourismus.de

På adressen www.sylt.de er der information om fitnessparken på Sild, der omfatter et 220 km langt stinet fordelt på 26 ruter, der varierer mellem 1,6 km og 18,7 km længde, og som har 3 sværhedsgrader og en maraton- og en halvmaratondistance.

Motionsidræt nord for grænsen

Befolkningens idræts- og motionsvaner er under forandring. Det betyder bl.a., at en stor del af de voksne/ældre motionerer, men de ønsker at gøre det, så det tidsmæssigt passer ind i en travl hverdag. Samtidig har en øget bevidsthed om, at motion er en vigtig faktor for at undgå en række livsstilsygdomme ført til en vækst i antallet af private/kommercielle motionscentre, hvor deltagerne kan komme på det tidspunkt der passer den enkelte bedst.

I Sønderjylland er der en lang række af muligheder for de der ønsker at dyrke motion. I de mange skove specielt på østkysten og på Als er der afmærkede vandreture. De lokale turistbureauer har kort, hvor man kan se hvor ruterne er.

Der arrangeres der en lang række motionsløb, hvor deltagerne både kan løbe og gå, og i langt de fleste tilfælde er også stavgængere velkommen til at være med. Blandt de største løb er Grænseløbet i september måned med omkring 1200 deltagere. Det er enestående derved, at det er et grænseoverskridende løb, med start i Danmark og hvor grænsen til Tyskland krydses to gange. http://www.graenseloebet.dk/

Aabenraa Bjergmarathon i juni måned afvikles i 2010 for 11. gang. Ved Aabenraa Bjergmarathon er der mulighed for at deltage på forskellige distancer og der er bl.a. decideret børneløb på kun 470 m.Se mere på http://www.bjergmarathon.dk/

Sønderjylland rundt på cykel er et motionscykelløb som afvikles i august måned med distancer på 30, 80, 125, 165 og 225 km. Yderligere oplysninger på http://www.allercykelmotion.dk/

eller http://www.vandrekalenderen.dk/ (Dansk Motions Forbund). For dem, der hellere vil bruge cyklen som motionsmiddel, er der på

http://www.cybercycling.dk/nyttigt/klubsogning.asp en oversigt over nogle af de cykelmotionsklubber som findes i Sønderjylland.

Motorsport syd for grænsen

Motorsport dækker alle sportsgrene, hvor det drejer sig om at føre et motordrevet køretøj i mål så hurtigt eller  dygtigt som muligt. Det drejer sig hovedsagelig om automobilsport, gokartsport, motorcykelsport og motorbådsløb. Derudover hører også konkurrencer med specielle køretøjer som f.eks. traktorer (Tractor Pulling) eller lastbiler (Truck Racing) til motorsport.
Motorsporten opstod omkring 1900, hvor de første bilejere begyndte at køre væddeløb mod hinanden.

Især de internationale Motorcykel Grand Prix og Formel 1-løb er kendte og professionelle motorsportsarrangementer.

Til forskel fra andre sportsgrene findes der ingen store "turneringer" inden for motorsport. Alligevel taler man om "klassiske løb", som betragtes som en milepæl i en kørers karriere, hvis han vinder dem. Formel 1-løbet i Monaco, Rally Monte Carlo og 24-timers racerløbet i Le Mans hos bilerne betragtes f.eks. som klassikere. Den mest kendte Formel 1-bane i Tyskland er Nürburgring 90 km sydvest for Köln.
Mange arrangementer inden for motorsport regnes som breddesport, f.eks. motocross, Rally 200, men også det tyske rally som VM-løb,  gokartløb og manøvreprøver/klubrally.
Motorsporten i Tyskland er organiseret i Deutscher Motorsport Verband DMV  (www.dmv-motorsport.de), Deutscher Motor Sport Bund DMSB  (www.dmsb.de) - som står for gennemførelsen af den organiserede motorsport i Tyskland efter ensartede regler - Deutscher Sportfahrerkreis DSK (www.dskev.de) og Allgemeiner Deutscher Automobilclub ADAC (www.adac.de).
I Schleswig-Holstein er motorsporten for størstedelens vedkommende organiseret i den Schleswig-Holsteinske delstatsgruppe under Deutscher Motorsport Verband (www.dmv-sh.de), i ADAC Schleswig-Holstein og i Schleswig-Holsteinischer Fachverband für Motorsport (www.shfm.info).

Dette sidstnævnte Schleswig-Holsteinske specialforbund for motorsport har også den Schleswig-Holsteinske ungdomsafdeling inden for motorsport under sig og organiserer ungdomsmesterskaber i motocross, biltrial, pålideligheds- og økonomiprøver samt gokartslalom.

Førnævnte delstatsgruppe Landesgruppe des Deutschen Motorsport Verbandes Schleswig-Holstein har sæde i Kiel. Den blev stiftet i 1980 og har fem medlemsklubber. Delstatsgruppen organiserer arrangementer som billøb og motocrossløb, veterantræf og gokartløb.

ADAC Schleswig-Holstein sammenfatter aktuelle informationer, resultater, mesterskabsstillinger og meget mere inden for motorsport og ungdomsarbejde. Den inddeler motorsporten i Schleswig-Holstein i forskellige kategorier: automobilsport, gokartsport, quadsport, motorcykelsport, motorbådssport og veteransport.

Automobilsport
De lokale klubber inden for automobilsport arrangerer årligt mere end 100 automobilsportsarrangementer både med og uden licens inden for mange forskellige sportsgrene. Der tilbydes således rallystævner og manøvreprøver og andre arrangementer, herunder løb med 4x4 offroadere, som alle kan deltage i. Af klubber kan bl.a. nævnes MSC Holstein e.V. og Automobilclub Pinneberg.

Gokartsport
Efter at det blev kendt, at den mangedobbelte verdensmester i Formel 1, Michael Schumacher, startede sin motorsportskarriere med gokartsport, har denne sport oplevet et boom. I Schleswig-Holstein findes der forskellige former for gokartsport, f.eks. almindelige kartløb, Super Kart-slalom, ungdomskartslalom og slalomløb for elektriske gokarts. Den mest kendte klub er Kart-Racing-Club Schleswig-Holstein, og det mest kendte arrangement er Norddeutscher ADAC-Kart-Cup.

Quadsport
Quadsport er en ny motorsportsserie for unge, som blev startet som pilotprojekt i september 2004 af ADAC Schleswig-Holstein med støtte fra ADAC's støttefond til fremme af breddesport. I denne sport er børn startberettiget, når de er fyldt syv år, og derfor lægges der stor vægt på sikkerheden. Wühlmäuse Schleswig-Holstein e.V., AC Kellinghusen e.V. og MSC Lägerdorf von 1925 er quadsport-klubber i Schleswig-Holstein.

Motorcykelsport
ADAC Schleswig-Holstein og de lokale klubber arrangerer talrige motorcykelsportsarrangementer fra motocross over Enduro og speedway til trialsport. MSC Nordmark Kiel er en klub i Schleswig-Holstein.
Motorbådssport
Inden for motorsport er sportsfolkene også aktive på vandet. Ud over den traditionelle motorbådsturnering for ungdom, får klassen MS11 stadig flere tilhængere. En klub er Jugend-Motorboot-Gemeinschaft Schleswig-Holstein.
Veteransport
Veteransporten er en form for motorsport i Schleswig-Holstein, som dyrkes af mange. Der afholdes en række arrangementer for veteranbiler, f.eks. Flora Veteranen Fahrt under MSC Elmshorn og ADAC Hanse Historic des Travemünder ASC.
Af andre motorsportsklubber i grænseregionen kan nævnes IMC Motorclub Service GmbH i Flensburg (www.imc-motorclub.dk), en international, dansksproget motorklub, Veteranen-Club Nord e.V. i Sankelmark, Motorsportclub Tarp og MSC Schleswig.

Motorsport nord for grænsen

Motorsport dækker over en lang række forskellige aktiviteter. I pressen er det primært speedway som får opmærksomhed, og her har Sønderjylland været på banen ved en af speedway sportens allerstørste stjerner, Ole Olsen.

Ole Olsen blev verdensmester i 1971, 1975 og 1978, og allerede efter det første verdensmesterskab i 1971 opstod behovet for at kunne vise international speedway i Danmark, men der var ingen baner som havde standarden til det. Med Ole Olsen som ihærdig frontløber og i samarbejde med Vojens byråd blev det besluttet at etablere en international bane i Vojens kommune. Banen, Vojens Speedway Center, blev indviet i september 1975 – kort tid efter Ole Olsen havde vundet sit 2. verdensmesterskab på Wembley i London.

Åbningen blev markeret med et stort internationalt stævne, hvor mere end 40.000 tilskuere så de kendte verdensstjerner Ivan Mauger, Barry Briggs og Egon Müller køre mod hinanden. Banerne i Vojens har siden starten flere gange dannet rammerne for de helt store arrangementer – der har bl.a. været afviklet verdensmesterskaber for hold og i 1988 blev VM finalen i individuel speedway afholdt i Vojens.

Speedwaysporten er organiseret i Dansk Motor Union(DMU) som er et specialforbund under Danmarks Idræts Forbund. DMU organiserer udover speedway også BMX cykling, moto cross og roadracing. På hjemmesiden www.dmusport.dk findes oplysninger om, hvor der er foreninger som dyrker de forskellige sportsgrene.

I Sønderjylland ligger en af de få motorsportsbaner i landet, som kan bruges til baneløb nemlig  Padborg Park. Ud over denne er der uden for landsdelen Jyllandsringen og Ring Djursland.  Padborg Park, som blev åbnet i 2003, er et af landets længste køretekniske anlæg med en motorsportsbane der 2150 m lang med 4 højresving, 5 venstresving og 1 chikane. På Padborg Park køres der for løb for standardvogne og løb for Formel Ford 1800. På www.padborgpark.dk kan der hentes oplysninger om de løb, der afvikles på denne bane.
Motorsporten i Danmark er organiseret i Dansk Automobil Sports Union (DASU) under Danmarks Idræts Forbund. Forbundet er et af de mindre i DIF med ca. 8.000 medlemmer i 90 foreninger. På www.dasu.dk er der mulighed for at se nærmere om klubber og aktiviteter.

Ridning syd for grænsen

Ridesporten er både en populær turnerings- og breddesport i Schleswig-Holstein. Desuden er regionen et attraktivt mål for ferier "højt til hest", og den kan byde på kendte ridesportsarrangementer.

Hestesportsforbundet Pferdesportverband Schleswig-Holstein e.V. (www.pferdesportverband-sh.de) repræsenterer alle ridesportsaktive i Schleswig-Holstein. Det har i alt 46.000 medlemmer i foreninger/klubber og rideskoler. 370 medlemsforeninger og 390 medlemshestebrug er tilknyttet hestesportsforbundet. Det arrangerer turneringer, stævner og prøver og uddeler 10.000 breddesportsmærker og ridemærker årligt. Forbundets kontor ligger i Bad Segeberg.
Mange succesfulde sportsryttere kommer fra Schleswig-Holstein. Inden for turneringssporten bliver unge talenter udvalgt målrettet og støttet med rådgivning og træning fra trænere og instruktører i hele deres sportskarriere. Desuden overvåger og støtter hestesportsforbundet al turneringssport i Schleswig-Holstein.
Inden for breddesporten er der hvert år siden 1996 blevet afholdt et breddesportsstævne i Bad Segeberg med alle hestesportens discipliner. Også i forbindelse med efteruddannelse, organisering af arrangementer og i projektet "Skole og forening" hjælper forbundet mennesker, som synes det er sjovt at pleje og omgås heste.
Pferdesportverband Schleswig-Holstein er inddelt i 14 rideforbund. De enkelte rideforbund i delstaten afholder amtsmesterskaber, stævner og konkurrencer. 
Rideforbundene i den dansk-tyske grænseregion er Reiterbund Nordmark Schleswig-Flensburg e.V. med sæde i Großenwiehe og Süderbrarup ved Flensborg og Reiterbund Nordfriesland med sæde på øen Föhr.
Reiterbund Nordmark Schleswig-Flensburg e.V. består for øjeblikket af 48 rideklubber og 12 hestebrug og har i alt ca. 5.880 medlemmer. Rideforbundet omfatter primært Kreis Schleswig-Flensbrg og StadtFlensburg. Alene i området omkring Flensburg findes der mere end 10 rideklubber, bl.a. Flensburger Reit- und Fahrverein von 1924, Pony Power e.V. i Flensburg, Reitverein Am Treenetal i Sankelmark og Reitverein Handewitt.
Reiterbund Nordmark har som formål at fremme hestesporten og fritidsridning. Desuden lægges der meget arbejde i holdkonkurrencer for seniorer, firekamp, femkamp etc.
Under Reiterbund Nordmark Schleswig-Flensburg dyrkes følgende discipliner aktivt: spring, military, dressur, hestekørsel, voltigering og fritidsridning.
Reiterbund Nordfriesland er det nordligste rideforbund i Schleswig-Holstein. 32 klubber og 17 hestebrug med mere end 5.500 medlemmer er samlet og organiseret i denne paraplyorganisation. Reiterbund Nordfriesland har disciplinerne dressur, spring, military, voltigering, hestekørsel og fritidsridning. Sportverein Dagebüll med sin rideafdeling, Reitverein Niebüll, Ringreiterbund Eiderstedt i Tating og Turnier- und Reitsportgemeinschaft St. Peter-Ording hører f.eks. til Reiterbund Nordfriesland.
Området mellem Nord- og Østersøen er også attraktivt for turister til hest. I "hestelandet Schleswig-Holstein" finder sportsryttere, ryttere og rideturister et tæt net af ridestier og køreveje, talrige hestesportsarrangementer og venlige værter. På den måde bliver en hesteferie til en helt speciel oplevelse. Man kan finde udførlig information om rideferier i Schleswig-Holstein og i grænseregionen på www.sh-tourismus.de.
Af kendte ridesportsarrangementer i Schleswig-Holstein kan nævnes det internationale ridestævne Baltic Horse Show i Ostseehalle i Kiel og "Pferdefest des Nordens", som finder i Bad Segeberg på Rennkoppel. Også Holsteiner Masters 3plus 1, som omfatter i alt fem kendte stævner er blevet et vigtigt stævne i Schleswig-Holstein.
Schleswig-Holstein kan også byde på en kendt årlig hestemesse, NORDPFERD, i Holstenhallerne i Neumünster.

Ridning nord for grænsen

I Sønderjylland er ridesporten en folkelig og populær fritidssport. Det skyldes, at hesteavlen altid har været populær i landbruget, hvor man før avlede trækheste/ brugsheste.
I de seneste 60-70 år hvor landbruget skiftede til at bruge traktorer, moderniserede man hesteavlen og fremavlede en moderne, let, ædel, ridelig konkurrencebetonet ridehest. Avlen af konkurrenceheste i Sønderjylland er blandt Danmarks bedste, og de er kendt og solgt til ryttere i hele Europa og i USA.

I Sønderjylland findes to hovedformer for konkurrence ridning:

a) Ringridning

b) Konkurrenceridning i disciplinerne: Dressur, spring og military.            

Den folkelige ringridning, afholdes i næsten alle små landsbyer og samtidig har den udviklet sig til at være den lokale byfest.  Derudover afholdes der de 3 store ringriderkonkurrencer i byerne Gråsten, Sønderborg og Aabenraa, hvor ca. 600 ryttere hvert sted dyster efter kongeværdigheden om at tage flest ringe i galop ” det i luften frit svævende hul ”.

De tre store ringriderkonkurrencer har med årene også  udviklet sig til at være den årlige store byfest. De er gamle og f.eks. Amtsringriderforeningen i  Aabenraa  er stiftet i året 1896.

Den anden konkurrence form er: Dressur, military og springsport, såvel for pony som for store hest.
Denne konkurrence form er organiseret.
For at kunne deltage i undervisning og konkurrencer skal man være medlem af en rideklub. Rideklubben er medlem af hovedorganisationen Dansk Ride Forbund og som igen er medlem af Dansk Idrætsforbund. Derudover er Dansk Rideforbund medlem af det internationale Rideforbund FEI.

Dansk Rideforbund har opdelt rideklubberne i 14 distrikter. Sønderjylland er distrikt 8 og består af 39 klubber. Forbundet har ca. 72.000 medlemmer fordelt på mere end 430 rideklubber.

Rideklubberne har som fælles formål: At udvikle og udbrede kendskab til sammenspillet mellem hest og menneske, at oplære ungdommen i hestens brug og pleje, omgang og respekt for dyret, hesten, og at få viden om begrebet heste velfærd, samt at undervise og uddanne ryttere til konkurrencer.
I Sønderjylland har næsten samtlige 29 klubber ridehuse, deraf en del endda 2 ridehaller, således at man kan dyrke ridningen hele året rundt uden at være afhængig af det danske vejrlig. Der afholdes konkurrencer  på forskellige niveauer i alle klubber  såvel udendørs i sommerhalvåret, som indendørs i vinterhalvåret.
De største dressur og spring stævner er de seneste år afholdt i byerne:

Tinglev, Vester Sottrup, Sønderborg, Gråsten, Nr. Hostrup og Aabenraa indendørs i vinterhalvåret og udendørs i sommerhalvåret i klubberne i Sdr. Hygum og Nr. Hostrup. Det største ridestævne er i  Aabenraa Rideklub på Mønterhøj. Her afvikles et dressur Derby og et spring Derby, som er meget populært blandt ryttere fra hele Sydjylland og godt besøgt af tilskuere.
Derudover afholder Sønderskov Rideklub, Aabenraa, militarystævner på meget højt plan/sværhedsgrad bl.a. med afholdelse af Danmarks mesterskab.

Elever undervises i alle klubber såvel på  egne heste/ponyer, som på lejede klub elevheste og ponyer.

I sommerferien, i månederne juli – august afholdes der hvert år ridelejr i Aabenraa Rideklub på Mønterhøj for unge ryttere, af en varighed af 7 dage med ophold, og med egen eller lejet hest. Denne undervisning og pony/heste legene er meget besøgte og populære.

Der bliver i alle klubber lagt vægt på sikkerhed og  viden om god horsemanship ved uddannelse af heste og ryttere fra begyndere til eliteniveau.

Om  ridning: se Dansk Rideforbund, hvor  distrikt 8 Sønderjylland rummer kluboplysninger, der fører til de enkelte hjemmesider.

Om ringridning:
Se www.ringrider.dk 
www.ringriderfesten.dk  

Roning syd for grænsen

Roning har en særlig status i Schleswig-Holstein, da roning her er en elitesportsgren. Det har roakademiet i Ratzeburg, som er det første sportsinternat i Schleswig-Holstein for roning og samtidig elitecenter for det tyske roforbund, helt sikkert bidraget til.

Rosporten i Schleswig-Holstein har ligesom nord for grænsen i Danmark i det hele taget oplevet en markant større søgning i de senere år. Det skyldes nok til dels havkajakkens udbredelse, men også at roning bliver mere og mere populær som fritidssport. En rotur på en smuk flod eller sø er en yndet fritidsbeskæftigelse, som forbinder natur, sportslig aktivitet og det sociale fællesskab.

Roning i Schleswig-Holstein er således elitesport og fritidssport samtidig.

Den professionelle rosport er organiseret i det tyske roforbund Deutscher Ruderverband, som er paraplyorganisation for alle delstatsroforbund i Tyskland. DRV har sæde i Hannover. Det blev stiftet i 1883 og er således det ældste tyske idrætsforbund, og det er det nationale roforbund i verden, som har flest medlemmer. Roklubber for kvinder er blevet optaget i det tyske roforbund siden 1932. I 1968 blev ungdomsorganisationen Deutsche Ruderjugend under DRV stiftet.

I Schleswig-Holstein er rosporten organiseret i det Schleswig-Holsteinske roforbund Ruderverband Schleswig-Holstein (www.rish.de).

For øjeblikket er 37 klubber medlem af Schleswig-Holsteins roforbund. Derudover findes der en række rohold for skoleelever og to regattaforeninger, Lübecker Regattaverein og Schleswig-Holsteinischer Regattaverein med sæde i Rethwisch. Roforbundet offentliggør tidspunkter, informerer om regattaer, konkurrencer og seminarer og organiserer ungdomsroerne i Schleswig-Holstein.

Af roklubber i grænseregionen kan nævnes Ruderklub Flensburg e.V., Flensborg Roklub, en af det danske mindretals klubber, og Friedrichstädter Rudergesellschaft von 1926. Rudervereinigung Kappeln e.V. er en stærk roklub i grænseregionen, og klubben blev for nylig tildelt Schleswig-Holsteins idrætsforbunds Hans-Hansen-pris og i juli det "Grønne Bånd" for klubbens forbilledlige talentarbejde. I Schleswig findes der Domschulruderclub Schleswig og Slesvig Roklub, en anden af det danske mindretals klubber.

Schleswig-Holsteins roforbund henviser på sin hjemmeside også til det tyske mindretals roklub i Danmark Nordschleswigscher Ruderverband og har også en dansk side: "Roning i Danmark". Her kan man klikke sig videre til Nordschleswigscher Ruderverband og seks andre danske og tyske roklubber nord for grænsen.

Kanal-Cup i Rendsborg (som nu hedder E.ON Hanse Canal-Cup - www.eonhansecup.de) og verdens hårdeste romaraton er en kendt robegivenhed i Schleswig-Holstein. I tre dage dyster verdens bedste roere i spændende konkurrencer på Kielerkanalen. Også under Kielerugen spiller roregattaer og konkurrencer en stor rolle ud over sejladserne.

Roning nord for grænsen

Roning er en af de sportsgrene, som har oplevet en tilvækst gennem de seneste år, hvilket bl.a. kan skyldes udbredelsen af roning i havkajak, en bådtype udviklet med model i den grønlandske kajak. Men populariteten skyldes formentlig også, at roning er en sport, der i særlig grad opmuntrer til social deltagelse på tværs af køn og alder – samtidig med at såvel naturoplevelsen som sportens konkurrenceelement kan dyrkes. 

Som motionsidræt og konkurrenceidræt såvel som ramme for socialt fælleskab og naturoplevelse har rosporten i Sønderjylland en rig tradition. Og dertil kommer, at der i Sønderjylland er gode, naturlige forudsætninger for at dyrke roning - hvilket også afspejles i de mange klubber og faciliteter for roning. Det store antal viser formentlig også hen til den kendsgerning, at roklubberne spiller en væsentlig rolle i det tyske mindretals sociale og kulturelle arbejde.

Klubberne
Rosporten i Sønderjylland er velorganiseret med et vidt forgrenet netværk af klubber og organisationer. Klubberne råder over både af forskellige typer – traditionelle kaproningsbåde af forskellig størrelse, kajakker og kanoer.
Klubbernes aktiviteter spænder over et vidt spektrum, så man de fleste steder kan tilgodese alle aldersgrupper og ambitionsniveauer. De typiske aktiviteter i sommerhalvåret er faste træningstider, lejlighedsvis instruktion ved særlige kapaciteter, stævner og længere udflugter med bådene. I vinterhalvåret kan mange af roklubberne tilbyde faciliteter til fysisk træning, men også vedligeholdelse af både, udstyr og klublokaler er en væsentlig del af klubbernes arbejde.

Organisationerne
Dansk Forening for Rosport (DFfR) er hovedorganisation for rosporten i Danmark. I medlemskredsen finder man både de danske og mindretallets roklubber i Sønderjylland. Mindretallets roklubber er samtidig også organiseret i Nordschleswigscher Ruderverband (NRV) Organisationernes arbejde består i hovedsagen i at servicere klubberne bl.a. gennem udlån af udstyr og organisering af stævner, regattaer og lignende.

Sejlsport syd for grænsen

Sejlsport er meget udbredt i Schleswig-Holstein, da regionen mellem Nord- og Østersøen er et oplagt sejlsportseldorado, hvor man også kan sejle på talrige indsøer. Sejlsport hører til elitesportsgrenene i Schleswig-Holstein og er ligesom beachvolleyball, hockey, roning og svømning en af de idrætsgrene, der nyder særlig fremme i det olympiske elitecenter Olympiastützpunkt Hamburg / Schleswig-Holstein.

I årevis har Schleswig-Holsteins landsholdssejlere hørt til de bedste blandt de delstater, der dyrker sejlsport.

Inden for sejlsport findes der to forskellige former for sportslig sejlads: kapsejlads og tursejlads. Kapsejlads er en konkurrencesport, hvor to eller flere både sejler på en på forhånd fastlagt rute på samme tid. En konkurrences varighed kan variere fra flere timer ved jollekapsejladser til flere måneder ved kapsejlads på de store oceaner.

Ved tursejlads forstås sejlture, som kan være mere eller mindre sportsprægede, og mere går ud på at slappe af eller bare komme fremad, snarere end at konkurrere med andre både. Tursejlads kan omfatte sejlture af kortere varighed eller verdensomsejlinger, der varer flere år.

Paraplyorganisationen for sejlsporten i Tyskland er den tyske sejlunion Deutsche Segler- Verband. Segler-Verband Schleswig-Holstein med sæde i Kiel er den Schleswig-Holsteinske sejlunion i DSV. Den er igen underopdelt i amtssejlunioner. I alt er mere end 250 klubber/foreninger og forbund organiseret i Schleswig-Holsteins sejlunion. Ungdomssejlerne er også organiseret under den Schleswig-Holsteinske sejlunion.

Omkring Flensborg findes der syv sejlklubber, bl.a. Segel-Sportverein Harrislee, Segler-Vereinigung Flensburg og Wassersportclub Flensburg. I Kreis Nordfriesland er der registreret 22 klubber og i Kreis Schleswig-Flensburg 27. I grænseregionen i den nordlige del af Schleswig-Holstein findes der således også mange aktive sejlklubber.
Flensborg Yacht-Club med sæde i Flensborg er det danske mindretals sejlklub.

Sejlsportsarrangementer
Verdens to største sejlsportsarrangementer og dermed vigtige highlights inden for sejlsporten er Kielerugen og Travemünder Woche. Begge stævner er events og folkefester, der er kendt langt uden for Schleswig-Holsteins grænser. Til Kielerugen er der kapsejlads i olympiske og ikke-olympiske bådklasser, og til Travemünder Woche dystes der i 34 klasser.
Derudover findes der Flensburg Nautics (www.flensburg-nautics.de) i grænseregionen, som er et stort træf for windjammere, sletskonnerter og jagter, der finder sted hvert andet år i højsommeren og er en rejse tilbage i den danske og tyske maritime fortid. 
Sportsgrene som windsurfing, katamaransejlads, isbådsejlads og strandsejlads er beslægtet med sejlsport.

Sejlsport nord for grænsen

Sønderjyllands østkyst indbyder til lystsejlads under alle former pga. de ideelle fjorde, det relativ beskyttede farvand, den korte afstand mellem havnebyerne og ikke mindst den smukke natur. Ud for kysten i kort afstand ligger flere mindre øer, som indbyder til et besøg enten ved en lille bro eller for anker i en naturhavn. .

I dag omfatter sejlsporten i Sønderjylland mange organiserede aktiviteter. Der er maritime idrætsgrene som sejlsport (sejl- og motorbåde), windsurfing, roning og kano/kajaksport.

Hertil kommer mange ikke-organiserede aktiviteter på vandet med fartøjer af varierende art og alder, og til mange formål! Det går fra joller over speedbåde til fiskefartøjer mv.

Der findes ca. 40 registrerede lystbådehavne i området fra Hejlsminde i nord til Kollund Mole i syd med ca 4000 bådpladser. Langt størstedelen af havnene er klub- eller kommunal ejede, og resten er privatejede. Udover de registrerede havne i Dansk Sejlunion har Unionenudlagt 11 registrerede bøjer i udvalgte naturhavne, hvor sejlerne kan lægge til for kortere ophold.

Udgangspunktet for den organiserede sejlsport i landsdelener Dansk Sejlunion og Danmarks Tursejlerforening. Dansk Sejlunions Lillebælt Sydkreds’s formål er at fremme og koordinere samarbejdet mellem klubberne idet sønderjyske område. Kredsen er opdelt i en Seniorsektor og en Ungdomssektor.

Dansk Sejlunion har på landsplan ca. 60.000 medlemmer.

I Dansk Sejlunion Lillebælt Sydkreds (Sønderjylland) er der ca. 3600 medlemmer og Danmarks Tursejlerforening har ca. 600 medlemmer i Sønderjylland. Syd for grænsen er Flensborg Yacht Clubdet danske mindretals klub, og den er det eneste udenlandske medlem af Dansk Sejlunion!

Aktiviteterne i de registrerede klubber er fordelt på tur sejlads, hvor det sociale og naturoplevelserne er det centrale,og det sportsprægede, hvor kapsejlads er i fokus.

Det er navnlig klubberne i Aabenraa og Sønderborg, der afholder større kapsejladsarrangementer som tæller VM, EM, NM og DM i forskellige bådtyper. Landsdelen har gennem tiderne leveret mange talenter til Dansk Sejlsport; talenter som har gjort sig gældende nationalt som internationalt!

Landsdelens øvrige klubber er dog også aktive med lokale sejladser, ligesom der udføres et stort ungdomsarbejde i de forskellige klubber.Andelen af unge under 24 år ligger på ca 10% af det samlede medlemstal, hvilket i 2006 nogenlunde svarede til landsgennemsnittet.

Landsdelens fortid med søfarten som en vigtig faktor kan stadig registreres indirekte gennem de mange ældre lystfartøjer i området samt de unikke havnemiljøer med en blanding af nyt og gammelt – tradition og fornyelse!

Der er stadig mange i landsdelen, der værner om den maritime kultur. Bevaringsværdige skibe i alle størrelser og aldre er absolut ikke et særsyn. Der er også mange mindre sammenslutninger og både laug, der således varetager en kulturel og samfundsmæssig opgave.

Sønderjyllands grænsenære beliggenhed betyder, at mange tyske sejlere kommer til området. Havnene præges markant af disse sejlere, som også er et aktiv for landsdelen.Mange tyske sejlere har plads i de sønderjyske havne og vinteropbevarer deres fartøjer der.

Den store sejlsportsaktivitet har også medført, at der findes et forholdsvist stort maritimt erhvervsliv i landsdelen, hvis man ser det i forhold til indbyggertallet. Der er bådeværfter til nybygninger og vedligehold; der er virksomheder, der fremstiller maritimt udstyr fra sejl og motorer til beslag og apteringer! (indretning af fartøjer!) samt køb og salg af både, ligesom maritime butikker findes i alle større byer ved kysten.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart