OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Udflugtsmål

I det følgende fortælles om 10 natur-attraktioner – ”hot spots” – syd for grænsen og tilsvarende 10 nord for grænsen. Teksten er holdt i korthed, og der nævnes kun de mest karakteristiske arter og det som er specielt for området. Områderne er udvalgt ud fra at der er særligt værdifulde områder, ofte med specielle dyrearter, at de repræsenterer forskellige natur- og landskabstyper, at de ligger fordelt i regionen og at de er tilgængelige for offentligheden. Næsten alle er NATURA 2000-områder.

10 naturattraktioner syd for grænsen

Geltinger Birk

Geltinger Birk er en halvø, der ligger ved udmundingen af den tyske side af Flensborg Fjord. Området er geologisk opbygget af strandvolde og krumodder, der gennem århundreder har afsnøret havområder, der ved tilsanding og efterfølgende tilgroning er blevet til land. Strandvoldene adskiller den lavvandede kyst fra engene inde bag. Længere mod syd ses moræneland med småskove og små vådområder. Et lavtliggende område, som pumpes tørt af en pumpestation, tænkes omlagt til naturlige oversvømmelser i takt med vandstanden i havet udenfor. Den ydre Flensborg Fjord er et vigtigt område for marsvinet, som også kan ses fra land i stille vejr. Den varierede plantevækst i området på både næringsfattig jord (sandet) og næringsrig jord (ler og muld) giver basis for en tilsvarende varieret flora og fauna. På strandvolden vokser salttålende planter som f.eks. marehalm, strand-mandstro og malurt. Et rigt fugleliv af især vand- og kystfugle præger området, og i forårstiden ses et omfattende nordøstgående træk, der går via Sydals til Fyn. Området afgræsses af store flokke af halvvilde heste, de såkaldte konik-heste, der er en slags rekonstruktion af den uddøde vildhest tarpanen, samt kødkvæg.

Vejledning: Man kan vandre hele vejen rundt langs kysten med udgangspunkt fra p-pladser på både øst- og vestsiden. I landsbyen Falshöft findes en lille naturudstilling, hvor der også fås brochurer med kort.

Die Schlei (Slien)

Slien, der egentlig er en Fjord, men som sine steder også kan ligne en bred flod, er et langstrakt vandområde med en egen charme og en mangfoldighed af landskaber, naturtyper og kultursteder. Slien strækker sig fra byen Schleswig et stykke inde i landet, og helt til udmundingen i Østersøen ved Schleimünde. Området i sin helhed blev i 2008 udpeget til naturpark pga. sine særlige landskabelige og naturmæssige værdier. Der bydes på et utal af smukke og interessante naturscenerier med småskove, enge, strande, rørskove, levende hegn m.m. Livet i og ved vandet bestemmes bl.a. af vanddybde og saltholdighed. De indre dele af Slien er stedvist ret ferske, mens de ydre dele er præget af saltindstrømningen fra Østersøen. Året rundt er der et rigt fugleliv,hvor vandfugle dominerer. En stor mågekoloni findes årligt på øen Mövenberg ved Schleswig by, stedvist træffes store flokke af ænder, gæs og svaner. Selv havørnen kan med lidt held ses søge føde langs Sliens bredder. Man kan ikke på få linier beskrive hele Slien som naturlandskab, så vi vil her nævne 3 karakteristiske områder, som kan besøges med udbytte:

-Haddebyer Noor (Sliens sydside, tilkørsel fra Schleswig by): Haddebyer Noor – på dansk Hedeby Nor – på Sliens sydside SØ for Schleswig by, er nærmest at betragte som en sø, men der er udløb med forbindelse til selve Slien. Vikingerne sejlede herind, og grundlagde Hedeby/Haithabu, hvor der er i dag er vikingemuseum. Lige syd for ligger dele af forsvarsværket Dannevirke med sine store volde. Begge disse historiske attraktioner ligger side om side med den smukke natur, som kan opleves på den afmærkede vandrerute, der fører hele vejen rundt om det sivomkransede nor.

-Missunde og Grosse Breite (Sliens sydside, tilkørsel fra Fleckeby, Weseby eller Missunde): Her kan man fra en vandresti, der fører gennem skov, moser og kyst, opleve forskellen i Sliens variation fra det meget smalle sund Missunde til den meget brede, og søagtige Grosse Breíte.

-Maasholm og Oehe-Schleimünde (Sliens nordside, tilkørsel fra Kappeln eller Gelting): Fra Maasholm Havn eller Maasholm Bad udgår denne vandresti, som føre ud til den åbne Østersø umiddelbart nord for Sliens udmunding i havet. Stien går et stykke langs kysten, og fører forbi det lukkede naturreservat Oehe-Schleimünde, hvor en række strandfugle som klyde, strandskade, stor præstekrave, rødben m.fl. holder til. Langs den ydre Sli følger stien de lavvandede kyster tilbage til Maasholm Havn. Et meget varieret kystbillede indenfor få km.

Hauke-Haien Koog

Et stort inddæmmet vandreservoir med sø, eng og rørskove lige syd for Dagebüll ved den slesvigske vadehavskyst. Området blev skabt ved digebyggeri i årene omkring 1960 for at kunne fungere som reservoir for ferskvandet fra tilløbende vandløb, her Bongsielerkanalen. Kogen har siden udviklet sig til et betydende fugleområde. Årets rundt træffes et stort antal måge-, svømme- og vadefugle. Her især mange forskellige gåsearter, og der ses også rørhøg, rørdrum - og som noget nyt, den fra Holland indvandrede skestork, der ses i småflokke hver sommer. Den yngler på vadehavsøen Oland, men søger oftest føde i ferskvandsområder på fastlandet.

Vejledning: Fra slusen Schlüttsiel og fra vejen langs diget på vestsiden af kogen kan området fint overskues. Flere p-pladser langs vejene.

Rickelsbüller Koog

Rickelsbüller Koog er, ligesom den danske Margrethekog, som den støder lige op til, en kog, altså et tidligere tidevandsområde, som via digebyggeri er blevet afsnøret fra Vadehavet i årene 1979-81. Samtidig udgør området det nordligste hjørne af det tyske fastland. Mod grænser området op til Friedrich-Wilhelm-Lübke-Koog, hvor dæmningen (Hindenburgdamm) til Sylt går. Området har udviklet sig fra et saltvandspåvirket område til et ferskt vådområde, da tidevandet fra Nordsøen ikke længere har adgang pga. diget. Tilsvarende har plantevæksten ændret sig væk fra den oprindelige salttålende vadehavsflora. Fra grænsedæmningen mellem Danmark og Tyskland kan man se forskellen mellem det ferske miljø i Rickelsbüller Koog og det salte område i Margrethekog, hvor der kunstigt pumpes saltvand ind i en afgrænset del, og området kaldes derfor for ”Saltvandssøen”. Rickelsbüller Koog har især værdi som et vigtigt fugleområde med mange – også sjældne - vandfuglearter. Det kan nævnes, at bramgåsen, der ellers indtil for nylig kun opholdt sig i området som vintergæst, nu er begyndt at yngle i området. Et stort antal vandfugle af mange slags omholder sig året rundt i området, og ses bl.a. fint fra grænsedæmningen mod nord. Der findes et informationshus i området. Se også under Margrethekog i afsnittet ”10 naturattraktioner nord for grænsen”.

Vejledning: Man kommer bedst til området ad veje fra Klanxbüll og Rodenäs, som fører til området omkring grænsedæmningen. Her er der flere udsigtspunkter.

Beltringharder Koog

Denne kog er en forholdsvis ny kog, inddiget fra Vadehavt i 1987, og som de andre omtalte koge ved vestkysten, omgivet af diger. Ved denne inddigning blev halligen Nordstrand landfast ( hallig = vadehavsø uden diger). Kogen fungerer også - som Hauke-Haien Koog - som højvandsreservoir for ferskvand fra indlandet via vandløbet Arlau. Der er således flere ferskvandssøer, men også en saltvandslagune, hvor tidevandet fra Vadehavet kan strømme ind. Denne blanding af salt- og ferskvandssøer øger artsrigdommen. Fra diget fører en dæmning til den ganske lille hallig Nordstrandischmoor. Beltringharder Koog fungerer nu som naturreservat med store mængder af fugle, ca. samme som ved Hauke-Haien Koog (se denne). Udover fuglelivet kan der være grund til at nævne bisamrottens omfattende byggerier af reder, der ses som bunker af plantedele på lavt vand. Ved pumpestation Arlau er der indrettet et naturinformationscenter, hvorfra der bl.a. udgår guidede ekskursioner.

Vejledning: Der er tilkørselsmuligheder fra byerne Hattstedt, Breklum og Bredstedt. I området er der talrige p-pladser og udsigtspunkter.

Flodlandskabet Eider-Treene-Sorge

Et meget stort lavlandsområde ca. midt mellem byerne Slesvig og Eckernförde i øst og halvøen Eidersted i vest. Floderne Treene fra nord og Sorge og Eider fra øst mødes i dette store engområde, heraf navnet. Der er tale om et storslået kulturlandskab skabt af menneskets kamp mod vandet. Området består af marskpræget lavland med moser og enge med græssende køer afbrudt og delvis omkranset af små bakkeøer med landsbyer, der rager op over lavlandet. Der er en særdeles rig forekomst af dyr, fugle og planter tilknyttet forskellige dele af ferskvandsmiljøet. Den hvide stork, som ikke længere forekommer nord for grænsen, har her en meget god bestand, især omkringlandsbyerne Erfde, Bergenhusen, Hollingstedt og Meggerdorf. Bergenhusen betegnes som ”storkeby”, da der de fleste år er mindst 10-12 beboede reder på byens tage og på opsatte redemaster. Der findes i Bergenhusen endvidere et informationscenter med naturudstilling, drevet af naturorganisationen NABU.

Vejledning: Naturen kan opleves fra talrige veje i området. I naturcentret i Bergenhusen samt på turistkontorer m.v. fås brochurer med kort over området med turforslag i særligt værdifulde delområder.

Græsningslandskabet Schäferhaus

Schäferhaus, beliggende mellem Harrislee vest for Flensborg og motorvejen A7, er et tidligere militært øvelsesterræn, der er blevet overladt til naturformål. Det betyder dog ikke, at området er overladt til sig selv. Tværtimod holdes området som et gammelt kulturlandskab med ekstensiv græsning af kødkvæg og den samme race af halvvilde heste, konik, som også ses ved Gelting Birk. Den magre jordbund, der således ikke tilføres anden gødning end den de græssende dyr efterlader, giver grobund for mange blomster, der igen er grundlag for et rigt insektliv. Der er således fundet hele 27 arter af dagsommerfugle, bl.a. den sjældne violetrandet ildfugl. Blandt de karakteristiske fuglearter træffes overdrevsarter som rødrygget tornskade og bynkefugl, Området er således at betragte som et stort halvåbent græsningsoverdrev med spredte mindre vådområder og bevoksninger. Naturarealet er delt i en nordlig og en sydlig del, hvor imellem vejen B199 løber og en mindre flyveplads (Flugplatz Schäferhaus) findes. Området ejes og administreres af Stiftung Naturschutz.

Vejledning: der er talrige adgangsmuligheder. Til den nordlige f.eks. fra Grenzstrasse/Mühlenweg (nord), ”Am Oxer” (øst) og fra Ihlseeweg (vest). Til den sydlige del er ligeledes flere adgangsveje, f.eks. fra øst ved Alter Ochsenweg.

Obere Treenetallandschaft (det øvre Treenedallandskab)

Floden Treene udspringer i landskabet Angel sydøst for Flensborg, og løber i en sydvestlig retning mod det store lavlandsområde Eider-Treene-Sorge, hvor de 3 floder løber sammen (de dette særskilt). Den øvre Treenedal forvaltes som et samlet natur-og rekreativt område af en almennyttig forening, der bl.a. har kommunerne i området som medlemmer. Det ligger geografisk på begge sider af motorvej A7. Øst for denne danner landsbyerne Grosssolt, Oeversee/Frörup og Munkwolstrup ramme om og udgangspunkt til langt den største del af området,mens det vest for motorvejen afgrænses til den mere snævre flodal forbi Sankelmark og Tarp. Området er et smukt og afvekslende område med mange naturtyper: mose, enge, heder, indlandsklitter, skove, søer og selve floddalen. Området Fröruper Berge er et særligt beskyttet og værdifuldt område med moser og heder, og det samme gælder Treß-See, hvor der findes indlandsklitter. Flora og fauna er meget righoldig som følge af de mange landskabs- og naturtyper i området. Der er eksempelvis fundet hele 8 paddearter i området, og endvidere kan nævnes den meget sjældne blomst kobjælde, som har sit eneste voksested i Slesvig-Holsten netop her. Endvidere kan nævnes, at der er en fast fåreflok med hyrde i området, som i løbet af året flytter rundt til forskellige delområder, der skal afgræsses.

Vejledning: der findes talrige udgangspunkter for vandreture i området, og brochurer fås på turistkontorer. Tag f.eks. ud fra ovennævnte landsbyer, og desuden findes særlige p-pladser ved bl.a. Tarp, Süder Keelbek, Fröruper Berge og Juhlschau.

Se endvidere på internettet: www.oberetreenelandschaft.de

Süderlügummer Wald med hede og moser

Tæt på den dansk-tyske grænse mellem Süderlügum og Ladelund findes et interessant og varieret skov- og hedeområde, der er et besøg værd. Der er tale om en let og sandet jord i området, hvilket naturligt præger bevoksningerne. Alligevel finder vi ikke kun nåleskov, men også en del bøg og eg. Dette giver sammen med de åbne heder og moser et varieret skov- og landskabsbillede som kontrast til de oftest mere dunkle og monotone granbevoksninger i plantagerne nord for grænsen. Grænsende op til vestsiden af skoven findes et område med indlandsklitter, og i østenden er der flere værdifulde moser. Blandt dyrelivet kan man nævne hugorm, der er karakterart for moser og heder på mager jord, samt krondyr, som i stigende grad ses i området (indvandrer fra Danmark). Blandt mere specielle fuglearter kan nævnes sortspætte, huldue (som yngler i sortspættens redehuller efter denne), hedelærke, rødrygget tornskade og sortstrubet bynkefugl.

Vejledning: Der er talrige adgangsmuligheder til området, nok bedst fra vejen mellem Süderlügum og Westre.

Gotteskoogsee

Dette meget dybtliggende sumpområde (2,5 m under NN!) kan i dag opfattes som rester af et stort marskområde, hvor der bengang var direkte adgang fra havet. I middelalderen omfattede sø- og sumpområdet hele 2500 ha. En række inddignings- og afvandingsprojekter har været delvis vellykkede, men en del af området kunne ikke opdyrkes. I dag er der et værdifuldt naturområde på 275 ha tilbage. Det udgøres hovedsageligt af store rørskovsområder med frie vandflader ind imellem. I randområdet findes dels skov, dels eng- og hedearealer. Karakterisktiske arter er især rørskovens fugle som rør- og sivsanger, rørdrum, rørhøg, vandrikse, grågås og diverse svømmefugle som ænder og blishøns m.fl. Også den imponerende havørn yngler i nærheden, og kan ses kredsende over vidderne på udkig efter føde, som udgøres af vandfugle og fisk. Store stæreflokke samler sig i træktiden (marts/april og september/oktober) til overnatning i rørskoven. Et informationshus ved p-plads på østsiden af området danner udgangspunkt for vandring i området, og hvorfra der udgår stier ud i området.

Vejledning: Der er nem adgang til området fra landevejen mellem Niebüll og Aventoft.

10 Naturattraktioner nord for grænsen

Margrethe Kog

Inddiget marskområde med en del større og mindre søer ved kysten sydvest for Højer med både salt- og ferskvand. Kogen er den senest indigede i Danmark (1979-81), og skyldes ikke i første omgang ønske om mere landbrugsjord, men i højere ngrad en større sikkerhed mod oversvømmelser. Store mængder af vade- og svømmefugle året rundt. I vinter- og træktiden ses store mængder af arter som almindelig ryle, strandskade, lille kobbersneppe, islandsk ryle, stor regnspove, sort- og hvidklire samt en række terne- og mågearter. Blandt svømmefuglene ses tusindvis af bramgæs, knortegæs, grågæs, pibeænder, krikænder m.fl. I mindre tal bl.a. skeand, spidsand og knarand. Om sommeren dertil f.eks. klyde, stor kobbersneppe og atlingand. Blandt de mere specielle arter kan nævnes skestork, hedehøg, havørn, vandrefalk.

Vejledning: Man kan gå sydpå langs diget fra Vidåslusen ved Højer. Desuden kan man beskue den sydlige del med Saltvandssøen fra grænsedæmningen med tilkørsel fra Rudbøl/Rodenäs. Sydsiden af denne dæmning ud gøres af den tyske Rickelsbüller Koog med nogenlunde samme fugleliv (se denne under ”10 naturattraktioner syd for grænsen”).

Tøndermarsken

Den rent ferske marsk ligger inde bag Margrethe Kog, og er også inddelt i en række af - diger adskilte – koge, som er inddiget fra havet gennem århundreder. Vestligst ligger Ny og Gammel Frederikskog, længere mod øst bl.a. Rudbøl Kog, Magisterkog og Ubjerg Kog. En del området er dyrket land, andre er udstrakte græsningsenge samt områder med søer og rørskove. En stor del af trækfuglene er de samme som ses i Margrethe Kog, og dertil kan føjes arter som hjejle og vibe, som ses i tusindtallige flokke, især om efteråret. Et særligt naturfænomen er de store stæreflokke, kaldet ”sort sol”, som lokker tusindvis af besøgende til forår og efterår. Blandt ynglefuglene kan nævnes rørhøg, rørdrum, skægmejse, siv- og rørsanger, blåhals, sortterne, altingand og skeand. Sjældnere vandplanter som brudelys og krebseklo ses i grøfter og kanaler. Den sjældne fisk snæbelen lever i Vidåen, og er fredet.

Vejledning: Området kan overskues fra de mange veje, markveje og stier, der gennemskærer området. Kort og brochurer fås bl.a. på turistkontorer og attraktionerne.

Ballummarsken og Rømødæmningen

Nord for Hjerpsted Bakkeø kommer vi igen til et lavt marskområde, nemlig Ballummarsken, der består af de lave enge og marker bag diget (ferskvand) og forlandet foran diget mod vest (saltvand/tidevand). I dette område træffes en stor del af de samme fuglearter som ved Margrethe Kog, og der er den samme vekslen mellem selve Vadehavet og marsken inde bag diget. De store gåseflokke lokker i træktiden (især marts-april) mange natur-turister til området. Her ses hvordan gæssene overnatter ude på vaden, hvor de er i sikkerhed for ræven, og ved daggry flyver ind i engene til fouragering. Fra Rømødæmningen ses mod syd fortsættelsen af Ballum Forland, og mod nord fortsætter forlandet dels et stykke mod vest langs dæmningen, dels langs fastlandet mod nord. Igen er det især de store flokke af ænder, gæs og vadefugle, der dominerer – især bramgås og grågås, pibe- grav-, grå- og krikand samt lille kobbersneppe, stor regnspove, klyde og almindelig ryle. Blandt ynglefuglene på forlandet kan nævnes strandskade og rødben som de dominerende. Ederfugle hører også med i billedet langs dæmningen, hvor de ofte ses tæt på land ved højvande. M.h.t. plantevækst er forlandet præget af de salttålende arter som kveller, annelgræs, strandasters, hindebæger m.fl.

Vejledning: Ballum Enge kan ses gående, cyklende eller kørende fra de mange veje i området. Fra Ballum Sluse får man et godt overblik over området både for og bag diget. Dertil flere p-pladser på Rømødæmningen.

Rømø

På Rømø er naturen præget af selve den brede sandstrand, enge og klitheder, klitplantager samt dyrkede marker. Klithederne med hjelme, klitrose, hedelyng, klokkelyng, revling m.fl., og i lavningerne bl.a. kæruld og mosebølle, er fredede og af en betydelig udstrækning. Her høres forår og sommer bl.a. regnspovens fløjten. Over enge og heder ses sommeren igennem jagende rørhøge, hedehøge og tårnfalke. Fra rørskovene høres rørdrummens hule ”pauken”, siv- og rørsanger samt vandrikse og gråstrubet lappedykker. På engene nord og syd for Lakolk ses stor kobbersneppe, vibe, klyde, strandskade, rødben m.fl. Ude på de store sandflader på vesterhavsstranden ses mange forskellige slags måger og terner, de små dværgterner og de hvidbrystede præstekraver yngler på selve stranden, og må trækkes mod både højvande samt de mange turister på stranden, så det kan være svært at få unger på vingerne. Som yderligere en specialitet kan man finde natravne i øens plantager. Sæler ses ofte fra Juvrediget ved øens NØ-hjørne. På stranden findes mange af Nordsøens muslingeskaller og sneglehuse – og med held og dygtighed også lidt rav.

Vejledning: Der findes gode kort og brochurer med indtegnede vandreruter, som fås på turistkontorer m.v. De midterste og nordlige dele af øen er de naturmæssigt mest interessante.

Lindet-Hønning skove

Et stort sammenhængende skovområde beliggende mellem Arrild og Arnum. Store dele af skovområdet er præget af ung skov pga. orkanen i 1999, der lagde store mængder af træer ned. I nord er der et gammelt fredet naturskovsområde med eg og bøg under delvis forfald. Syd for ses bl.a. egeskove og nåleskove. Vest for Arrild ligger et åbent indsande med tilgroede klitter med lyngheder og spredte skovfyr. Blandt dyrene findes bl.a. krondyr, dådyr og hugorm, mens fuglelivet er meget artsrigt med bl.a. følgende arter: sortspætte, grønspætte, stor hornugle, turteldue, fyrremejse, rødtoppet fuglekonge, rødrygget tornskade for at nævne de mere specielle. Traner yngler i de omkring liggende, men ikke umiddelbart tilgængelige, moser. De ses dog i hele sommerhalvåret fra vejene, f.eks. ved Allerupvej og Sønderhedevej.

Vejledning: Det meste af området er statsskov, og der er mange p-pladser som udgangspunkt for vandre- og cykelture. Brochurer kan findes på p-pladser, i Arrild Ferieby og på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside.

Draved Skov og Kongens Mose

Skoven og mosen er umiddelbart sammenhængende, så man kan tale om ét område. Draved Skov er den største naturskov (dvs. uden nogen form for skovdrift) i Danmark og derved meget speciel med sine gamle bevoksninger præget af den ret fugtige bund med flere sumpede steder. Der er især meget el, birk, eg og lind i skoven, som mange steder virker meget urskovsagtig. I skoven træffes bl.a. mange fuglearter som er tilknyttet gamle træer som f.eks. sortspætte, lille og stor flagspætte, mejser, træløber og huldue. Den vest for skoven tilgrænsende Kongens Mose er en højmose under ”restaurering” dvs. at vandstanden er blevet hævet, så mosen bedre kan klare sig uden at tørre ud og gro for meget til med buske og træer. I mosen findes særlige højmoseplanter som f.eks. rosmarinlyng, klokkelyng, tranebær, benbræklilje m.fl. Blandt fuglene træffes diverse andearter, dobbeltbekkasin, bynkefugl, hedehøg, trane m.fl. foruden at skovens fugle, f.eks. rovfugle, søger føde i mosen. Om vinteren kan store flokke af sang- og pibesvaner ses.

Vejledning: Fra p-pladsen midt i skoven fører afmærkede stier rundt i skoven og ud i mosen. Ved Teltkrovej i mosens sydlige ende, er der et udsigtstårn. Selve mosen, der er fugtig og vanskelig tilgængelig, er spærret for adgang i sommerperioden. Fra Galgebakkevej nord for mosen kan dog ses en del.

Frøslev Plantage og Mose

Umiddelbart vest for motorvejen strækker sig et stort skov-og naturområde på ca. 2600 ha mod vest og henover den dansk-tyske grænse helt hen mod landsbyen Jardelund på den tyske side af grænsen. Hovedparten udgøres af den store Frøslev Plantage, der er en nåleskov med mest rød- og sitkagran, men de senere år er der sket en del indplantning af yngre løvtræsbevoksninger med eg og bøg. Desuden er der nogle få gamle egekrat i området. Mindre vådområder i den østlige del af skoven samt flere åbne lyngheder på indlandsklitter, er med til at skabe variation og give levested til en række dyre- og plantearter i modsætning til mørke monotone granskove. Mosen er omgivet af engdrag med græssende dyr, mens selve mosen er en fugtig tørvemose med sumpet og vanskeligt tilgængeligt terræn. Blandt dyrene kan nævnes store bestande af dådyr og krondyr, visse steder er der vildkaniner. Blandt fuglene, hvoraf flere er sønderjyske specialiteter, kan nævnes turteldue, sortspætte, rødtoppet fuglekonge, rødrygget tornskade, stor hornugle, trane, sortstrubet bynkefugl, almindelig bynkefugl, fyrremejse og hedelærke.

Vejledning: Fra flere p-pladser både i skoven og ved mosen udgår afmærkede vandreture. Mosen, hvor der er et lille ubemandet informationshus, er meget interessant, og i skoven er de nordlige dele de mest varierede og spændende. Den tyske del af mosen – Jardelunder Moor – er ligeledes udstyret med informationshus og afmærkede vandreruter, kan besøges fra sydvest, hvor man kan køre ind fra landevejen lidt øst for Medelby.

Skove og søer ved Gråsten

Området omkring Gråsten har gennem århundreder været kendt for sin naturskønhed, og i en krans omkring byen og slotsparken ligger store skovområder med et stort antal opstemmede søer, som gennem tiderne har fornøjet hertuger og kongelige. Skovene, hvoraf langt det meste er statsskov, er frodige løvskove med bøg, eg og ask samt el i de fugtige kløfter med små bække, der gennemskærer området. Flere steder er der afgræssede overdrev med spredte buske som f.eks. hvidtjørn. Næsten alle søer er kunstige, så for vidt at de er opstemmede. Et særligt dyr, som i regionen har et af sine eneste levesteder her, er hasselmusen. Blandt fugle ses næsten alle de almindelige skovarter og i søerne er der mange svømmefugle året rundt. Om vinteren er der således store mængder af troldænder, om sommeren arter som toppet lappedykker, blishøne og knopsvane. I træer ved slotssøen er der en koloni af skarv og fiskehejre. Isfuglen ses ofte omkring slottet. Grønne frøer kvækker i kor fra skovsøerne i juni.

Vejledning: Fra p-pladser ved Gråsten Slot samt f.eks. ved Margrethe Sø (indkørsel fra Felstedvej) er der mange afmærkede ruter man kan følge i det vidtstrakte område.

Haderslev Tunneldal

Fra Lillebælt strækker Haderslev Fjord sig ind i landet til Haderslev by, og længere mod vest når dalen til Haderslev Dam, Hindemaj og Pamhule Skov med Tørning Mølle. Alt i alt et område med store landskabelige og naturmæssige værdier. Fjorden er ikke umiddelbart tilgængelig fra landsiden i sin fulde længde, men kun stedvist. Haderslev Dam overskues fra Damparken i Haderslev by, fra sygehuset på nordsiden samt fra ”Geheimerådens Sti”, der går langs sydsiden. Søen Hindemaj, der ligger skovomkranset umiddelbart vest for dammen, samt Pamhule Skov med Tørning Mølle og Stevning Dam, kan opleves fra de utallige stier og veje i området. Ved Hindemaj findes et udsigtstårn. Alle de almindelige vand- og skovfugle findes i området. Blandt mere sjældne dyre kan nævnes rød glente og havørn, der begge yngler i skove i området samt en stor koloni med hættemåge og fjordterne på en ø ved sygehuset. Blandt andre dyr kan nævnes den lille løvfrø med den meget kraftige stemme, der høres om aftenen overalt i maj-juni. Ved Nørskovgård ved Haderslev Dam findes en indhegnet, men offentlig dyrepark med då-og krondyr.

Vejledning: Om sommeren kan man sejle på fjorden med en udflugtsbåd. Området er stort og der er talrige p-pladser som udgangspunkt for vandre- og cykelture, se ovenfor og se nærmere i brochurer, som fås på p-pladser og på turistkontorer m.v.

Sydals

På det sydlige Als, som samtidigt er et udpræget turistområde med f.eks. mange campingpladser, findes en række fine, små lokaliteter. Sønderskoven umiddelbart øst for Sønderborg by er et typisk eksempel på en østsønderjysk kystskov stående højt hævet på en høj lerskrænt, hvor bølgeslaget eroderer kysten på naturlig vis. Skoven er præget af frodig bøgehøjskov og samtidig et nærrekreativt område for byens befolkning. Sumpområdet Fredsmaj ved stranden, hvor der findes mange vandfugle, ligger i en dalsænkning i skoven. Længere østpå ligger bugten Hørup Hav mellem selve Als og den sydlige halvø Kegnæs, og som udgør et stykke typisk østkystnatur med stejlkyst afbrudt af lavvandede vige og bugter. Der er stier langs kysten fra Sønderborg til Høruphav, på Kegnæs og i området Skovmose-Pøls Rev, som giver rige muligheder for at opleve kystnaturen. På Kegnæs er der et udsigtstårn ved Hartsø med et rigt fugleliv (især forår). Der går et omfattende fugletræk over om rådet både forår og efterår, især rovfugle og andefugle. I forårs- og sommernætter høres løvfrøens kvækken fra små damme i mark og skov.

Vejledning: Talrige p-pladser med informationstandere ved f.eks. Sønderskoven, Høruphav/Lambjerg Indtægt, Kegnæs Drej. Brochurer med kort og ruteforslag fås ved campingpladser, turistkontorer etc.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart