OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Befolkningen

Befolkningens størrelse

Samlet set bor der ca. 700.000 mennesker i den dansk-tyske grænseregion, Sønderjylland-Schleswig. Flest bor i den tyske del af grænseregionen. Omtrent 250.000 lever nord for grænsen i det tidligere Sønderjyllands Amt, mens tallet er 450.000 syd for grænsen. I den arealmæssigt begrænsede by Flensburg uden for kredsordningen lever ca. 88.000 mennesker, ca. 198.000 i Kreis Schleswig-Flensburg og ca. 165.000 i Kreis Nordfriesland.

Befolkningstætheden bliver større jo længere syd og øst, på man bevæger sig. I Sydslesvig er midtlandet tyndest befolket, mens der på den danske side kan ses en gradvis aftagende befolkningstæthed fra øst mod vest. I det tidligere Sønderjyllands amt findes der 64 indbyggere pr. km2, i Kreis Nordfriesland 81 pr. km2, 96 pr. km2 i Kreis Schleswig-Flensburg. Flensburg by har 1.496 indbyggere pr. km2 og falder derved uden for mønstret. Hele regionen er således tyndt befolket, både i forhold til Tyskland (230 indb. pr. km2) og til Danmark (123 indb. pr. km2). 
 
Befolkningstætheden er størst på Østkysten, hvor grænseregionens større byer ligger: Flensburg (88.000 indb.), Schleswig (24.000), Aabenraa (22.000) Sønderborg (30.000) og Haderslev (32.000). På Vestkysten er der kun to større byer, Husum (21.000 indb.) og Tønder (12.000 indb.).
 
Der er generelt et kvindeoverskud i grænseregionen. I Sydslesvig er befolkningen fordelt med 50,2 % kvinder og 49,8 % mænd. I det tidligere Sønderjylland er kvindeoverskuddet (50,1 % af befolkningen) lidt lavere end i resten af Danmark (50,53 %). I aldersgruppen 21-29 er der dog flere mænd end kvinder i Sønderjylland, hvilket hænger sammen med, at kvinderne i højere grad flytter fra landsdelen for at få et arbejde eller en uddannelse. 
 
Såvel nord som syd for grænsen er befolkningsudviklingen præget af en stigende gennemsnitsalder. Denne udvikling er endnu mere udpræget i Sydslesvig end i det tidligere Sønderjyllands Amt. 
Det er især er de yngre og erhvervsaktive, som flytter fra regionen. Fra Sønderjylland flytter de til Danmarks større byer, ofte for at tage en videregående uddannelse eller for at få bedre jobmuligheder. Omvendt har Sønderjylland problemer med at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra de danske metropolregioner. Det kan hænge sammen med problemet af at finde en passende arbejdsplads til ægtefællen og med nutidens karriereforløb, der indebærer hyppige jobskift. Det samme gælder i Sydslesvig, hvor der sker en fraflytning efter endt skole og efter endt uddannelse. Her virker metropolregionen Hamburg tiltrækkende med sine gode uddannelses- og jobmuligheder.

Fænomenet med fraflytningen af de unge har kunnet iagttages i det mindste siden 1970’erne. Tre grupper af faktorer må anses for afgørende for udviklingen: 

  • Oplevelsesfaktorer – regionen mangler ’byliv’, kulturliv, studentermiljø, o.l.
  • Nærhedsfaktorer – ønsket om social tryghed, nærhed til familien, venner der flytter væk, - virker hæmmende for regionen
  • Job- og uddannelsesfaktorer - som manglende uddannelses- og jobmuligheder, der hæmmer regionen. 

Prognoserne peger på, at befolkningstallet i Sønderjylland vil falde i fremtiden. På den anden side påpeges, at regionen virker tiltrækkende for pensionister. Der peges på dens særlige turist profil, dens sunde klima og de moderate boligpriser. 

Befolkningens sammensætning syd for grænsen

Pr. 31.12.2001 boede der 2 804 249 mennesker i Schleswig-Holstein. Årgangene med det største antal ligger mellem aldersgrupperne 30 og 55 år. Statistikken viser tydeligt virkningen af indførelsen af p-pillen i midten af 1970’erne. Antallet af personer i aldersgruppen 25 – 30 år udgør kun 152 942 mod 226 043 i aldersgruppen 30 – 35 år. 45,9 % af befolkningen var gift, 39,8 % ugifte, 7,7 % enkemand / enke og 6,6 % var skilt. 
Pr. 31.12.2009 fandtes der 132 038 registrerede udlændinge i Schleswig-Holstein. Dette svarer til ca. 5 % af befolkningen. Heraf kom 75,7 % fra Europa, mere nøjagtig 22,0 % fra EU-stater og 53,7 % fra de øvrige europæiske lande (heraf 26,9 % fra Tyrkiet). 15,9 % af den udenlandske befolkningsgruppe stammer fra Asien. Irak (2,2 %) og Iran (1,5 %) stille med hovedparten. Fra Afrika (4,0 %; med Ghana som det førende oprindelsesland 0,6 %), og fra Amerika (3,2 %; USA: 1,3 %) kommer kun en mindre del af udlændingene.
 
I Nordfriesland boede pr. 30.6.2009 nøjagtig 166 082 mennesker. I Kreis Schleswig-Flensburg blev der på skæringsdagen talt 198 598 personer. I byen Flensburg var 88 432 indbyggere registreret.

Befolkningens sammensætning nord for grænsen

Den 1. januar 2006 registrerede Danmarks Statistik 59.970 indbyggere i Aabenraa Kommune, 76.402 indbyggere i Sønderborg Kommune, 56.387 indbyggere i Haderslev Kommune og 39.693 indbyggere i Tønder Kommune.
I 2006 blev der registreret 15.519 indvandrere i Sønderjylland. Heraf er 7.739 fra EU-lande og 3.778 fra europæiske lande uden for EU. Af den resterende gruppe af indvandrere kommer den største del – 3.032 - fra Asien. Af det samlede antal indvandrere havde 5.193 dansk statsborgerskab, mens 10.326 havde udenlandsk statsborgerskab.

Indvandring til Sønderjylland
Som grænseland har Sønderjylland altid været præget af vandringer fra nord og syd. Nogle var på gennemrejse, mens andre valgte at blive i landsdelen. I 1700-tallet kom ca. 12 % af Sønderborgs indbyggere således uden for Danmarks nuværende grænser og i midten af 1800-tallet havde byen hvert år besøg af godt 800 vandrende svende. De må have sat deres præg på den lille by med knap 4.000 indbyggere. 
Teglværksindustrien ved Nybøl Nor var storaftagere af udenlandsk arbejdskraft, først af fremmede faglærte sæsonarbejdere fra Lippe og efter 1900 især af ufaglærte arbejdere fra Øst- og Vestpreussen og Pommern, der var billigere end de faglærte fra Lippe. Sporene kan endnu ses på de polske navne i de sønderjyske telefonbøger og på kirkegårdenes gravstene. Ind- og udvandring har helt frem til begyndelsen af 1900-tallet gjort Sønderjylland til en kulturel smeltedigel, hvor der blev talt mange forskellige sprog og dialekter.

Frem til begyndelsen af 1970’erne var det helt overvejende indvandrere fra den kristne kulturkreds. Men siden har krige og kriser sendt store befolkningsgrupper på flugt, hvilket de seneste 35 år har ændret befolkningssammensætningen i Sønderjylland. Det begyndte med en stigende antisemitisme i Polen i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, der sendte tusinder af polakker over Østersøen til Danmark og Sønderjylland. Fra 1980 var Polen plaget af økonomisk og politisk krise med bl.a. oprettelsen af fagforeningen af “Solidaritet”, og på ny modtog Sønderjylland nye borgere fra Polen.

Op gennem 1970’erne var Tyrkiet et land plaget af politisk vold og undertrykkelse, ikke mindst af det kurdiske mindretal i den østlige del af landet, som har gjort den tyrkiske befolkningsgruppe til en af de største indvandrergrupper i Sønderjylland i dag. I 1975 brød det sydvietnamesiske styre sammen efter årtiers væbnet kamp og de følgende år var Vietnam plaget af store økonomiske problemer. Dertil kom en tiltagende forfølgelse af etniske kinesere, hvilket i årene 1975 til 1979 førte til massive flygtningestrømme ud af Vietnam på primitive både.

Fra midten af 1980’erne og frem til 1990 var det flygtninge fra revolution, krig og undertrykkelse i Iran og Irak, der satte gang i flygtningestrømmene, hvoraf nogle bosatte sig i Sønderjylland. Især krigen mellem de to lande sendte millioner på flugt. Borgerkrigen i Libanon fra 1975 til 1991 har medførte også, at der kom flygtninge til Sønderjylland. Især efter den libanesiske økonomi brød sammen i midten af 1984 og Israel i 1985 formelt trak sig ud af Libanon, steg antallet af flygtninge til Danmark og dermed også til Sønderjylland. Fra Sri Lanka har Sønderjylland modtaget en større gruppe tamiler, der kom til landet efter udbruddet af borgerkrigen i 1983.
På nærmere hold har landsdelen modtaget indvandrere i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne. Den 6. april 1992 anerkendte det internationale samfund Bosnien-Hercegovina som et selvstændigt land, og umiddelbart herefter rykkede serbiske tropper ind i Bosnien. Det blev starten på den længste og mest grusomme krig i Europa efter Anden Verdenskrig. Som de øvrige konflikter rundt om i verden har denne medført nye borgere i Sønderjylland.

Uddannelses- og erhvervsstruktur syd for grænsen

Af de fire skoleafgangseksamener, man kan tage i Tyskland, tog ca. 23 % af alle afgangselever efter skoleåret 2003/04 en almindelig studentereksamen, 1,2 % tog en faglig studentereksamen, 42,6 % tog realeksamen, 25 % tog afgangseksamen efter 9. klasse, og 8,3 % forlod skolen uden eksamen. Set i en international målestok er antallet af unge med studentereksamen forholdsvis lavt.

En undersøgelse foretaget en gang om året af de statistiske myndigheder kan fortælle noget om befolkningens uddannelsesniveau. Oplysningerne er fordelt på aldersgrupper, og i 2002 havde således 84,9 % af de adspurgte i Schleswig-Holstein (782.000 mænd/777.000 kvinder) taget en skoleuddannelse. 35,4 % (349.000/301.000) havde taget afgangseksamen efter 9. klasse, 28,6 % (227.000/301.000) havde taget realeksamen eller en tilsvarende eksamen, og 20,8 % (206.000/176.000) havde taget en adgangsgivende eksamen til en faghøjskole eller studentereksamen. Her er tendensen stigende.

56,4 % (448.000/477.000) af de adspurgte havde gennemført en afsluttet erhvervsuddannelse som lærling/elev eller en oplæringsuddannelse. 7,8 % (84.000/45.000) havde taget eksamen fra en fagskole, 11,1 % (109.000/72.000) af de adspurgte havde gennemført et studium ved en højere læreanstalt eller taget en ph.d.-grad. 24,6 % (185.000/218.000) kom ikke med oplysninger om deres erhvervskvalifikation.

En beskæftigelsesstatistik fra det tyske arbejdsdirektorat Bundesagentur für Arbeit viser, at omkring 72,3 % af de 762.520 ansatte i Schleswig-Holstein med pligt til at være omfattet af en social forsikring i slutningen af marts 2006 arbejdede inden for serviceerhvervene, 25,9 % inden for fremstillingsvirksomhed og 1,7 % inden for landbrug og skovdrift. Omkring 504.000 havde gennemført en erhvervsuddannelse, heraf godt 457.000 på hhv. en erhvervs- eller en fagskole. Godt 104.000 havde ikke gennemført en erhvervsuddannelse. 155.000 var ikke kommet med brugbare oplysninger om deres uddannelsesforhold. Ca. 28.000 af de beskæftigede var udlændinge, heraf havde omkring 9.500 taget en erhvervsuddannelse.

I 2004 boede der 45.650 beskæftigede med pligt til at være omfattet af en social forsikring i Nordfriesland. Af disse arbejdede 2,3 % inden for landbrug og skovdrift, herunder fiskeri, 18,5 % inden for fremstillingsvirksomhed og 79,1 % i servicesektoren. Hos Industri- og Handelskammer Flensburg tegnede tallene for 2002 et nogenlunde tilsvarende billede.

Uddannelses- og erhvervsstruktur nord for grænsen

Strukturerne vedrørende uddannelse og beskæftigelse i Sønderjylland er et tilbagevendende tema, når man taler om landsdelens muligheder og udfordringer. Landsdelen har oplevet trivsel og vækst i perioder, hvor landbruget og industrien har været de økonomisk dominerende faktorer. Men i lyset af en globaliseret konkurrence og en øget betydning af højt kvalificerede, specialiserede og innovative virksomheder, er uddannelses- og beskæftigelsesstrukturerne blevet en udfordring for Sønderjylland. Samtidig har omlægninger af statslige virksomheder – især forsvaret – og reformen af landets offentlige forvaltning medført et betydeligt tab af arbejdspladser i regionen.

Uddannelse 
I Sønderjylland adskiller mønstret for de unges uddannelse sig fra den øvrige del af Danmark. Gennemsnitligt gennemfører de unge sønderjyder en ungdomsuddannelse i samme omfang som den øvrige del af landet. Men de unges valg af ungdomsuddannelse adskiller sig fra landsgennemsnittet. Færre unge i Sønderjylland tager en almen gymnasial uddannelse eller htx, mens en større andel tager hhx og de erhvervsfaglige uddannelser.

Denne fordeling gentager sig på den samlede fordeling af uddannelser for landsdelen. I 2005 foretog Danmarks Statistik en undersøgelse af den højeste fuldførte uddannelse.
(Tal i parentes er landsdækkende):

Grundskole 34,5% (30,4)
Gymnasial uddannelse 2,8% (4,6)
Erhvervsfaglig uddannelse 41,7% (38,40)
Kort videregående uddannelse 4,7% (4,9)
Mellemlang videregående uddannelse 12,5% (14)
Bachelor 0,6% (0,9)
Lang videregående uddannelse 3,29% (6,7)


Beskæftigelse
Også når det drejer sig om beskæftigelsesstrukturen adskiller Sønderjylland sig fra det øvrige Danmark. Ikke overraskende er der relativt flere beskæftiget med landbrug og fiskeri. Men antallet af beskæftigede indenfor industrisektoren er iøjnefaldende og henleder opmærksomheden på landsdelens store virksomheder, først og fremmest Danfoss.

Tallene viser også, at der i Sønderjylland er relativt færre mennesker beskæftiget indenfor finansiering og forretningsservice. Og endelig peger tallene for offentlige og personlige tjenester, at de først og fremmest de statslige arbejdspladser er placeret i andre landsdele. 
(Tal i parentes er landsdækkende)

Landbrug, fiskeri m.m. 5,9% (3,4)
Industri 21,1% (14,8)
Energi & vandforsyning 0,5% (0,5)
Bygge & anlæg 6,0% (6,3)
Handel, hotel og rest 17,9% (18,0)
Transport, post og tele 6,3% (6,3)
Finansiering & forretninger 9,3% (14,1)
Off. og pers. tjenester 32,4% (36,1)
Ikke oplyst 0,4% (0,5)
Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart