OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Kommunikation

Postvæsen syd for grænsen

I Nordfriesland Amt, i Schleswig-Flensburg Amt og i Flensburg by findes der for øjeblikket 99 postfilialer, oftest placeret i større supermarkeder og varehuse. Som følge af den postreform, der blev indledt efter de politiske ændringer i Tyskland i 1989, bliver stadig flere  af de gamle posthuse nedlagt.

Det tidligere Deutsche Bundespost (DBP) blev oprettet i 1947 som efterfølger for Reichspost. Frem til 1989 var det en myndighed, som ikke blev ledet efter driftsøkonomiske principper, men blot skulle hvile i sig selv. Deutsche Bundespost var engang den næststørste arbejdsgiver i Forbundsrepublikken Tyskland. I 1985 havde den ca. 543.000 medarbejdere.

Som følge af den første postreform blev Deutsche Bundespost i 1989 opdelt i tre forretningsområder (også kaldet offentlige virksomheder). De blev privatiseret i 1994 som led i den anden postreform, hvilket førte til stiftelsen af følgende virksomheder:

Deutsche Post AG - kom fra forretningsområdet for posttjenester (den gule post) 
Deutsche Telekom AG – kom fra forretningsområdet for telekommunikations- tjenester (den grå post) 
Postbank AG  - kom fra forretningsområdet for postbankvirksomhed (den blå post).

Selskabet Deutsche Post AG er den største tyske logistikvirksomhed. I henhold til den tyske postlov er virksomheden tillagt en række tidsbegrænsede enerettigheder, men den er så til gengæld forpligtet til at levere universelle tjenesteydelser. Mange af disse eksklusive licenser er allerede faldet bort til fordel for åbningen af markederne i hele EU. Den 31. december 2007 udløbte den sidste eksklusive licens - brevmonopolet.

Deutsche Post AG har i dag ca. 150.000 medarbejdere i Tyskland. Selskabet råder over et filialnet bestående af 12.500 afdelinger og 930.000 postbokse. Ifølge virksomheden selv kontakter gennemsnitlig 2,5 millioner tyskere dagligt en postfilial. 80.000 postbude i 54.200 postdistrikter i Tyskland omdeler cirka 71 millioner breve om ugen til 43 millioner husstande.

Området "Ekspres" transporterer ikke kun ekspresforsendelser. De daglige pakke- og kurerforsendelser afvikles også under navnet DHL-Express, som har 131.000 medarbejdere. Siden 2004 har man også kunnet indlevere og sende pakker ved hjælp af de næsten 800 pakkeautomater, såkaldte pakkestationer, der findes i hele Tyskland. Med sine 72.000 køretøjer råder "Ekspres" over Tysklands største bilpark. Området "Finansielle tjenesteydelser" består af postbanken og filialerne. I postfilialerne tilbydes posttjenesterne af 19.000 medarbejdere.

Inden for området for brevforsendelser sørger ca. 125.000 ansatte for, at det tyske postnet fungerer. På hverdage omdeler de i gennemsnit 70 mio. breve til 3 mio. erhvervskunder og 39 mio. private husstande, hvoraf 95,7 % (målt i 2005) når frem til adressaten dagen efter afsendelse. 123 brevcentre og postomdelingscentre danner et net, der dækker hele Tyskland, så også mere afsidesliggende adresser som de nordfrisiske halliger kan blive betjent.

Nordfriesland Amt hører til postfilialdistrikt 10, og distriktsledelsen har sæde i Husum. I 42 byer og kommuner i amtet findes der i alt 46 postfilialer. Schleswig-Flensburg Amt og Flensburg by udgør postfilialdistrikt 11. I de 38 kommuner findes der i alt 40 filialer, Slesvig by har fire og Flensborg by ni postfilialer.

Links:
http://geschichte-s-h.de/vonabisz/post.htm 
http://dp-dhl.com/de/ueber_uns/geschichte.html

Postvæsen nord for grænsen

Den grundlæggende postservice nord for grænsen udføres af Postdanmark A/S, hvis historiske rødder som statsvirksomhed  går tilbage til 1624.  Det lovgivne monopol på postudbringning ophørte i 1995 og i dag har Postdanmark 2/3 af sin omsætning i konkurrence med forskellige private virksomheder. Som noget særligt er Postdanmark dog pålagt en befordringspligt, dvs. en pligt til at udbringe post overalt i Danmark til faste takster. Indtil videre har Postdanmark også eneret til fordeling af alle breve i Danmark på under 50 gr.

I de seneste år er der i kølvandet på kommercialiseringen af det gamle postvæsen sket store strukturomlægninger. På landsplan er Postdanmark i dag opdelt i 4 driftsenheder og en erhvervssalgsenhed.  Opdelingen gælder også lokalt. Fra 2003 har postområderne opgavemæssigt været opdelt i tre organisatoriske grene: Distribution, Privatkundesalg(filialer) samt Erhvervssalg.  Distributionsenheden (DIS) i Postdanmark har ansvaret for alle slags postale produkter. Den er kendetegnet ved sine rødklædte postbude.  

Danmark er inddelt i 12 postområder, hvoraf det klart største er Postområde Syd- og Sønderjylland, der ledes fra Aabenraa. Det omfatter de gamle Ribe, Vejle og Sønderjyllands amter med ca 2600 personer ansat.

I selve Sønderjylland er der efter den seneste strukturomlægning i 2005 kun 3 postkontorer, nemlig Haderslev, Aabenraa og Sønderborg samt Padborg, som er en egendreven filial. De har alle eget personale. Endelig er der ca. 70 små filialer placeret i lokale forretninger og betjent af deres medarbejdere.

Rent konkurrencemæssigt har Sønderjylland de sidste 10-15 år klaret sig særdeles godt. Det er et af de områder, der sælger postale produkter bedst bl.a. på grund af sin placering ved grænsen, hvilket giver en betydelig omsætning over grænsen.

Dagblade syd for grænsen

Inden for den tysksprogede presse i Schleswig-Holstein er den største koncentration af aviser samlet i avisforlaget Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag, som i alt udgiver 14 dagblade med et samlet oplag på 189.000 eksemplarer på hverdage. Forlaget er udsprunget af "Flensburger Tageblatt", næste trin var Flensburger Zeitungsverlag, hvorefter forlaget fik sin nuværende form. Tidligere selvstændige aviser er gradvist blevet integreret i forlaget i løbet af de seneste tre årtier, f.eks. "Eckernförder Zeitung" i 2004. I 2005 blev også "Schweriner Volkszeitung" med ni lokaludgaver overtaget, hvilket var ensbetydende med en stor udvidelse af dækningsområdet

Samdriften omfatter bl.a. en fælles udlandsredaktion, internetpræsentation, annoncer og trykning af aviserne. Administrationen og chefredaktionen med Stephan Richter i spidsen ligger i Flensborg. I alt har forlaget 700 faste medarbejdere og 1.000 freelancemedarbejdere.
I Sydslesvig udkommer der lokaludgaver i Eckernförde, Flensborg, Husum, på øerne og på halligerne, i Niebüll, Slesvig og Angeln. Aviserne har egen forside, men bygger på en fælles hovedudgave.
 
Forlagets hovedsæde, Nikolaistr. 7 i Flensborg, er også udgivelsessted for to af aviserne, hvoraf "Flensburger Tageblatt" er forlagets største og mest betydende. På hverdage udkommer "Flensburger Tageblatt" i et oplag på 38.000 eksemplarer. Avisen blev grundlagt i 1865 og har altid haft en bevidst borgerlig profil. På hverdage udgives også avisen "Schlei-Bote" herfra i et oplag på godt 5.000 eksemplarer. Den udkom første gang i krigsåret 1864, og avisens opland dækker området langs Schlei ved Kappeln.
 
Forlagets to ældste aviser er "Landeszeitung" i Rendsburg, der blev grundlagt i 1807, og "Schleswiger Nachrichten" fra 1812. "Landeszeitung" hører dog ikke til den nordlige hovedudgave fra Flensburg, men til den sydlige hovedudgave, der dækker Holstein. "Schleswiger Nachrichten" udkommer i Schleswig og er udsprunget af et såkaldt "kgl. privilegeret intelligensblad", som var en annonceavis produceret af en bogtrykker. I dag har avisen et oplag på 18.000 eksemplarer og dækker den sydlige del af Slesvig-Flensborg Amt.
 
Eckernförde er udgivelsessted for "Eckernförder Zeitung", som med et hverdagsoplag på 8.500 eksemplarer også dækker byens opland. Avisen blev grundlagt i 1851.
 
I Nordfrisland Amt i den vestlige del af Sydslesvig har Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag to udgivelsessteder. På øen Sild udgives "Sylter Rundschau", hvis historie går tilbage til 1865 og som blev en del af forlagskoncernen i 1971. Den har et oplag på 7.000 og læses både af øens fastboende og af turister.

Det andet udgivelsessted på vestkysten ligger i Husum, hvorfra der udgives tre aviser. Den største er "Husumer Nachrichten", der blev grundlagt af to bogtrykkere i 1873 og har et hverdagsoplag på 22.000 eksemplarer. "Nordfriesland Tageblatt" er næststørst med et oplag på 9.000 eksemplarer. Avisen læses primært på fastlandet i det gamle Sydtønder Amt. "Insel-Bote" blev stiftet i 1880 og bliver hver dag leveret ad søvejen til læsere på øerne Föhr og Amrum og nogle af halligerne. Med et oplag på 3.700 eksemplarer dækker "Insel-Bote" den sydlige del af Nordfrisland Amt.

Som det første avisforlag i Schleswig-Holstein startede sh:z en dagsaktuel onlineportal i 2007. www.shz.de

Alle overregionale dag- og ugeblade(f.eks. FAZ, Financial Times, Süddeutsche, Welt, Spiegel, ZEIT) har korrespondentkontorer i Schleswig-Holstein, er repræsenteret i Landespressekonferenz, som er en sammenslutning af journalister med politisk stof som speciale, og beretter regelmæssigt om alle begivenheder i hele Slesvig-Holsten, som måtte have overregional interesse.

Dagblade nord for grænsen

JydskeVestkysten er i dag enerådende som dansk regionalavis i Nordslesvig. Avisen er resultatet af en række fusioner. Den endelige sammenslutning skete 1991 ved fusionen mellem den konservative avis Jydske Tidende, der var stiftet 1929 i Kolding af hovedstadsbladet Berlingske Tidende og Venstre-avisen Vestkysten, der var stiftet 1917 i Esbjerg. Forud for den store fusion var de gamle sønderjyske blade som Dannevirke (1838-1975) i Haderslev og Hejmdal (1896-1972) i Aabenraa blevet overtaget af Jydske Tidende. Også det regionale socialdemokratiske blad Sønderjyden var i 1974 blevet offer for bladdøden.
 

Få år inden fusionen med Vestkysten havde Jydske Tidende i øvrigt flyttet sit hovedsæde til Aabenraa. I 1993 blev fusionen udvidet med Kolding Folkeblad, hvilket betyder, at JydskeVestkysten i dag dækker hele Vest-, Syd- og Sønderjylland. Hovedsædet for avisen JydskeVestkysten ligger på Banegårdspladsen i Esbjerg, hvor Vestkysten før havde til huse. Denne placering afspejler sammen med redaktionerne i Kolding og Aabenraa m.m. den historiske tilknytning til de tidligere aviser.
 
JydskeVestkysten udkommer hver dag med en fælles første sektion, der overvejende bringer landsdækkende stof. For at give en fyldigere dækning af det lokale stof udkommer lokalsektionen i 9 forskellige udgaver, hvoraf 4 er sønderjyske svarende til de nye storkommuner. Før 2005 var der kun 3 udgaver i Nordslesvig. Haderslev udgavens oplag var på 11.600 eksemplarer på hverdage, Aabenraa-Tønder udgaven kom i 14.200 eksemplarer, mens Sønderborg udgaven tegnede sig for 10.900 eksemplarer. Søndagsudgavens oplagstal ligger noget højere. Den største landsdækkende hverdagsavis Morgenavisen Jyllands-Posten kan kun mønstre en femtedel af dette oplagstal i landsdelen, hvilket fortæller noget om JydskeVestkystens stærke position i det sønderjyske.
Det samlede oplag var i 2004 på 80.700 eksemplarer på hverdage, men 92.500 på søndage. bladets redaktionelle linje er fastlagt som ikke-partibundet, men med et liberalt og borgerligt grundsyn. 
Det Berlingske Officin og Den sydvestjyske Venstrepresse ejer hver en halvpart af selskabet bag den fusionerede avis. Avisen JydskeVestkysten indgår i dag i mediekoncernen Syddanske Medier, der bl.a. omfatter en radio, et eventbureau, avisdistribution samt internetafdelingen Syddanske Online.

Flensborg Avis

Det danske mindretals avis i Sydslesvig Flensborg Avis udkommer i dag som en dansksproget enhedsavis med nogle tysksprogede sider.Bladet udtrykker mindretallets synspunkter og aktiviteter og om torsdagen rummer det særlige kontaktsider for Sydslesvigsk Forenings medlemmer.

Indholdsmæssigt dækker Flensborg Avis hele grænselandet, men med hovedvægten lagt på Sydslesvig. Bladets motto er: ’Tættere på i grænselandet’.Samtidig orienterer bladet om forholdene i Tyskland.Hovedredaktionen og trykkested ligger på Wittenberger Weg i Flensburg.Derudover har bladet i Niebüll og Schleswig samt en særlig redaktion for Nordslesvig.

Avisen udkommer på hverdage i et oplag på 5.300, men om torsdagen med 12.300 eksemplarer, når medlemmerne af Sydslesvigsk Forening modtager bladet med særlige medlemssider.

Avisen kunne 1869 etableredes i det overvejende tysksprogede Flensborg, fordi stifterne især følte sig som hørende til Nordslesvig. Flensborg Avis blev en dansksproget afløser til et eksisterende dansksindet, men tysksproget blad i byen. De første år var bladets linje moderat, men fra 1882 prægede den mere stridbare redaktør Jens Jessen, der selv 1901-06 var rigsdagsmand i Berlin. Indtil 1920 havde bladet også mange abonnenter i de nordlige dele af Nordslesvig, men efter grænsedragningen lige nord for Flensborg blev den avis fortrinsvis for det danske mindretal.I 1930’erne var Flensborg Avis det eneste ikke nazistiske blad, der udkom i Hitlers stat.1963-1988 sad den ledende mindretals-politiker Karl Otto Meyer i redaktørstolen. Ansvarshavende chefredaktør er dag Bjarne Lønborg.

Vanskeligheden ved at nå interesserede læsere på tværs af sproglige barrierer har eksisteret i hele Flensborg Avis’ tid. Efter Genforeningen 1920 blev der en kort tid af mindretallet udgivet et par tysksprogede blade. Efter Anden Verdenskrigs ophør voksede interessen for den dansksindede bevægelse.Flensborg Avis’ oplag steg, men 1948-74 blev der også udgivet den tysksprogede, men danskorienterede Südschleswigsche Heimatzeitung.Siden 1986 har Flensborg Avis selv omfattet et mindre antal tysksprogede sider med nyheder fra Tyskland og omfattende referater af sportsbegivenheder.

Der Nordschleswiger

I Nordslesvig findes en tysk presse i form af dagbladet Der Nordschleswiger, der udgives af Bund Deutscher Nordschleswiger. Den tysksprogede avis er det tyske mindretals talerør, men har samtidig udviklet sig til en profileret lokal og regional avis i grænseregionen. Den har sine særlige kompetence i spørgsmål, som angår dansk-tyske forhold og den grænseoverskridende udvikling i Region Sønderjylland-Schleswig.
Det er en avis med et lille oplagstal på ca. 3000 eksemplarer, men er kendt i langt videre kredse bl.a. takket være sin markante chefredaktør Siegfried Matlok, idet denne siden 1983 varetager den politiske opgave som leder af det tyske mindretals sekretariat ved den danske regering og Folketing i København. Denne har etableret mange politiske kontakter og initiativer.  


Udover hovedredaktionen i Aabenraa har Der Nordschleswiger lokalredaktioner i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Tinglev, hvilket markeres med særlige afdelinger i avisen. Stofmæssigt og trykkemæssigt har avisen et tæt samarbejde med shz-Verlag i Flensburg og trykkes derfor i Rendsburg. Avisen er generelt tysksproget, men i læserbrevsspalterne optages også dansksprogede indlæg.
Forgængeren for Der Nordschleswiger var bladet Nordschleswigsche Zeitung, som opstod i 1929 ved en sammenlægning af landsdelens små tyske aviser.  I slutningen af 1930erne blev den organ for det nazificerede mindretal og efter Besættelsen sprængte danske modstandsfolk i august 1945 bladets trykkeri. Der Nordschleswiger begyndte den 2. februar 1946 som en ugeavis og var den første frie tysksprogede avis i Vesteuropa efter 2. Verdenskrig. Avisen har nu i nogle år også daglig sendt tysksprogede nyhedsudsendelser i Radio Mojn, som er Sønderjyllands største lokale radio-station. Projektet støttes økonomisk af Kulturministeriet.

Ugeaviser syd for grænsen

To aktører bejler om ugeavislæsernes gunst i Sydslesvig. Forlagsgruppen Kopp & Thomas Verlagsgruppe udgiver "Nordfriesland Palette" og "MoinMoin", som begge udkommer om onsdagen. Som navnet siger, dækker "Nordfriesland Palette" vestkysten og udgår fra Husum, mens "MoinMoin" med redaktion i Flensborg udkommer i fire lokaludgaver: i Flensburg, Angeln, Schleswig og Südtondern.

Forlagets annonceblade udkommer ugentligt i et oplag på 218.000 eksemplarer. Forlaget er desuden medlem af "NordBlock", som er en sammenslutning af schleswig-holsteinske annonceblade med et oplag på 1,4 mio, og koopererer med forlagene bag "Ugeavisen" og "Budstikken".

Den anden aktør er avisforlaget Schleswig-Holsteinischer Zeitungsverlag sh:z, som sender søndagsavisen "Schleswig-Holstein am Sonntag" (siden 2006 og i et oplag på ca. 50.000) og tre ugentlige sportsaviser på gaden. De gratis annonceblade er stærkt repræsenteret og meget læste i hele regionen (i hele Schleswig-Holstein udkommer de i et oplag på 540.000). I Sydslesvig omdeles ugebladene "HALLO Wochenblätter", også i weekenden, og "Die Wochenschau". "Förde Express" omdeles i Eckernförde.http://www.shz.de/


Der findes en række fagblade og -tidsskrifter i Schleswig-Holstein, som også spiller en rolle for læserne i grænseregionen. For landbobefolkningen er især landbrugsavisen "Bauernblatt" med kompetente og indholdsrige artikler af betydning (alle forgængerudgaver medregnet har den eksisteret siden midten af det 19. århundrede). Den udkommer en gang om ugen i et oplag på ca. 27.000.http://www.bauernblattsh.de/


"Die Nordelbische", som stammer fra 1925 og hed "Nordelbische Kirchenzeitung" indtil 2003, udkommer en gang om ugen. Ca. 60.000 læsere i Schleswig-Holstein, Hamburg og de tysksprogede menigheder i Danmark læser avisen, som både orienterer om kirkelige og samfundsrelaterede emner og i stort omfang også om aktuelle begivenheder i resten af verden. "Die Nordelbische" bliver udgivet af Evangelischer Presseverband Nord e.V. i Kiel.
Mere erhvervsinteresserede personer læser "Wirtschaft zwischen Nord- und Ostsee", som udkommer en gang om måneden og bliver udgivet af industri- og handelskamrene i Flensburg, Kiel og Lübeck.http://www.kiel.ihk24.de/

Alle overregionale dag- og ugeblade (f.eks. FAZ, Financial Times, Süddeutsche, Welt, Spiegel, ZEIT) har korrespondentkontorer i Schleswig-Holstein, er repræsenteret i Landespressekonferenz, som er en sammenslutning af journalister med politisk stof som speciale, der til stadighed beretter om alle begivenheder i hele Schleswig-Holstein, som har overregional interesse.

Ugeaviser nord for grænsen

Der er et stort antal lokale gratis ugeaviser i Nordslesvig. De gamle købstæder har ofte to, som konkurrerer indbyrdes. Også de mindre kommuner og deres nabokommuner dækkes som regel af en gratis ugeavis, der uddeles en gang om ugen med et indhold af annoncer med gode tilbud og  som fortæller om lokalsamfundets mennesker og kulturarrangementer. Tit udkommer gratisavisen en gang om måneden i et større oplag, der når et større geografisk område.

I den østlige side af området findes 5 gratis aviser, der udgives af Berlingske Lokalaviser, og som virksomheden enten har opkøbt eller selv etableret inden for de seneste år. I ugeaviserne, der udkommer engang om ugen, findes udover annoncerne og de lokale nyheder også landsdækkende nyhedsstof fra den Berlingske koncern. Ud fra disse ugeaviser er i de seneste år etableret et såkaldt ByNet på internettet, hvor man også kan se ugeaviserne. Det drejer sig om Haderslev Ugeavis, Vojens Ugeavis, Aabenraa Ugeavis, Bov Bladet, samt Sønderborg Ugeavis.

Parallelt med disse blade udsendes også om onsdagen Lokal-Bladet Budstikken, der startede i Haderslev-Vojens, og som derudover udsendes i lokale udgaver i Aabenraa og Sønderborg.

På østkysten findes desuden mindre blade som Lundtoft Ugeavis og Graasten og Omegns Folkeblad.

Et gammelt blad er den lille TyrstrupHerreds Tidende/Christiansfeld Avis med et oplag på 6.000, der blev grundlagt i 1924. Ved grænsen udkommer Ugebladet for Tinglev kommune, der udgives af det lokale Tinglev Bogtrykkeri. Dets redaktionelle stof kan også læses på internettet. Fra midtlandet kan desuden nævnes bladene Rødding Avis og Ugeavisen MidtSyd, der udgives i Toftlund.

På vestkysten udgives Ugeavisen Tønder i et oplag på 25.000 eksemplarer og det mindre Skærbæk Avis i et oplag på 13.000, også kan læses på nettet.

Radio syd for grænsen

I Schleswig-Holstein dækkes de licensfinansierede public service- radiofonisendere af NDR (Norddeutscher Rundfunk) - som omfatter fire delstater og er en del af det landsdækkende ARD - og ZDF (Zweites Deutsches Fernsehen) med et regionalstudie i Kiel. Dermed sikres der en dagsaktuel dækning fra og om hele Schleswig-Holstein både på regionalt plan og på landsplan.

NDR råder over fem radiokanaler, som alle kan høres i hele Schleswig-Holstein. "NDR 1 Welle Nord" er den mest aflyttede kanal og dækker alle vigtige regionale emneområder, herunder emner med relation til grænseområdet og mindretallene. Den danske kulturuge i Schleswig blev således dækket udførligt, undertiden sågar med direkte indslag. De øvrige kanaler er "NDR 2", "NDR kultur", "NDR Info" og "NJoy", som har en yngre målgruppe. NDR har egne studier i Heide og Flensburg.http://www.ndr.de/

"Deutschlandfunk" og "Deutschlandradio Kultur", som kan høres i hele Schleswig-Holstein, er andre populære og reklamefri public service-kanaler. Korrespondenter orienterer fra og om Schleswig-Holstein. "Deutschlandradio" er opstået som følge af den tyske genforening. Det krævede en omlægning at få sammenført de to Tysklandes radiosystemer. I 1994 fusionerede "RIAS Berlin", som var blevet etableret under det allierede kontrolråd efter Anden Verdenskrig, "Deutschlandfunk", som blev drevet af den tyske stat, og "Deutschlandsender Kultur", som blev startet af "Det Runde Bord" efter 1989 og var udgået fra DDR's radio, og blev til "Deutschlandradio" under ARD og ZDF.http://www.dradio.de/

"Alle Hits für Schleswig-Holstein", sådan lyder Radio Schleswig-Holsteins (RSH) slogan. Musikkanalen, der hører til de mest aflyttede kanaler i Schleswig-Holstein, sender på 101,4 Mhz i Flensborg og på 102,8 Mhz på Sild. Da RSH gik i luften i 1986, brød stationen dermed NDR's monopol. Den blev samtidig den første private radiostation i Tyskland, som dækkede en hel delstat. Som den eneste radiostation i Sydslesvig sender RSH også nyheder på dansk.

"Delta Radio – Klingt Anders!", proklamerede en anden populær privat radiostation, som har mange lyttere i Sydslesvig.

"Radio Nora – Hits & Oldies", sådan lyder sloganet for den tredje private radiostation med en nostalgisk åre. På kabelnettet kan radiostationen høres i hele Sydslesvig på frekvensen 92,4 Mhz.

De tre private radiostationer har fælles adresse i Kiel. Alle nævnte radiokanaler kan også høres online på internettet via de pågældende stationers hjemmesider. http://www.rsh.de/
Man kan også høre Danmarks Radios radioprogrammer med en almindelig antenne: P1 (95,1 Mhz), P2 (102,1 Mhz), P3 (97,2 Mhz) og P4 (99,9 Mhz). Sidstnævnte er opdelt i lokalstationer, hvor Radio Syd i Aabenraa har særlige forpligtelser i forhold til Sydslesvig. Frekvensangivelserne gælder for antennemodtagelse. På kabelnet kan der være problemer med at modtage DR P2.
"Offene Kanäle Schleswig-Holstein" (OKSH) er noget særligt i Schleswig-Holstein. Disse offentligt tilgængelige tv- og radiostationer fungerer som borgerradio, lavet af borgere for borgere. Der er tale om regionale stationer med begrænset rækkevidde, der udelukkende sender det, som seerne og "ophavsmændene" interesserer sig for.

"OKSH's" hovedstudie ligger i Kiel og kan tilbyde tv-programmet "Kiel TV" og radioprogrammet "Kiel FM". "Offener Kanal Lübeck" er en borgerradio. "Offener Kanal Westküste" er en offentligt tilgængelig radiostation med studier i Heide, Husum, Garding og Süderstapel, som sender på tre VHF-frekvenser og på 9 kabelnet på vestkysten. "Offener Kanal Flensburg", som er borger-tv, sendes på kabelnettet på specialkanalen 8.

I 1991 etableredes den første af disse offentligt tilgængelige kanaler (Offene Kanäle) af den daværende tilsynsmyndighed for private radio- og tv-programmer, Landesmedienanstalt ULR. "Offene Kanäle Schleswig-Holstein" fremstår som en selvstændig public service tv-radio-kanal efter en fusion mellem tilsynsmyndighederne i Schleswig-Holstein og Hamburg, som blev til "MA HSH".

Inden for lovgivningens rammer bidrager disse særlig kanaler også til fremme af mindretallenes sprog, udvikling af multiplikatorer og produktion og udsendelse af indslag.

Radio nord for grænsen

Nordslesvig dækkes af Danmarks Radios fire licensfinansierede landsdækkende radiokanaler. P1 (95,1 Mhz) er oplysningskanalen med debat og samfundsstof, P2 (102,1 Mhz) profilerer sig på kulturoplevelser, P3 (97,2 Mhz) er pop, underholdning og timenyheder, mens P4 (99,9 Mhz) består af et mix af landsdækkende og regionale programmer.

For Nordslesvigs vedkommende produceres de regionale programmer af DR Syd, som har redaktioner i Aabenraa og Esbjerg. Radio Syd blev startet i 1960 og nyder stor popularitet i det syd- og sønderjyske. Udover Nordslesvig og det vestlige Sydjylland skal den også dække Sydslesvig. Reelt får tyske kulturarrangementer i området mellem 1920-grænsen og Ejderen dog ingen opmærksomhed, selvom om det ville være muligt på dansk. Radio Syds programmer er i øvrigt alle udelukkende på dansk, selvom Nordslesvig også rummer et tysk mindretal.

Radio Syd sender på hverdage 10 og derudover seks regionale nyhedsudsendelser. Man sender desuden ugentligt programmet Grænseland. Danmarks Radio producerer i øvrigt 17 digitale DAB-kanaler, som gør det muligt at høre f.eks. jazz døgnet rundt. På DRs hjemmeside er det muligt at høre en række udsendelser uafhængigt af deres sendetidspunkt.

I slutningen af maj 2010 blev DR’s radiomonopol brudt, da regeringen indgik en ny medieaftale med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Der bliver lavet en ny privat radiokanal, som får hvert år 100 millioner kroner fra staten. DR får dermed for første gang en konkurrent, der er rent licensfinansieret og derfor uden reklamer. Andre konkurrenter til DR er Lokalradioer.

Den kommercielle radiostation, som har flest lyttere i Nordslesvig, er Radio Mojn som har sendt siden 1989. Lyttere kan skrive eller ringe til radioen og ønske et musikstykke. Ind i mellem musikken sendes der reklamer og nyheder fra grænselandet. Radio Mojn er den eneste danske radiostation, som sender nyheder på tysk. Nyhederne leveres af dagbladet Der Nordschleswiger, hvis hovedredaktion ligger dør om dør med radioen.

Fjernsyn syd for grænsen

De licensfinansierede public service-radiofonisendere i Schleswig-Holstein (radio og tv) hedder NDR (Norddeutscher Rundfunk) i radiohuset i Kiel og ZDF (Zweites Deutsches Fernsehen) med et regionalstudie i Kiel. NDR omfatter fire delstater og er en del af det landsdækkende ARD. Dermed sikres der en dagsaktuel dækning fra hele Schleswig-Holstein både på regionalt plan og på landsplan.

NDR er en del af ARD's landsdækkende sendeflade døgnet rundt. Alle indslag om begivenheder fra Schleswig-Holstein af overregional interesse, som er værd at dække, bliver produceret i NDR's delstatsstudier og i radiohuset i Kiel, herunder også mere omfattende temaudsendelser fra og om delstaten. Schleswig-Holstein er undertiden også skueplads for film- og tv-serier (f.eks. "Der Landarzt" (Landsbylægen) fra Kappeln og omegn). De regionale magasinprogrammer hedder "Schleswig-Holstein 18 Uhr" (15 min. mandag til fredag) og "Schleswig-Holstein-Magazin" dagligt kl. 19.30-20. Dette magasin bliver genudsendt kl. 10  den efterfølgende dag.

NDR har regionalstudier i Flensburg, Heide, Kiel, Lübeck og Norderstedt. Studio Flensburg er ældst og har dækket Sydslesvig i de sidste 60 år og rapporterer også fra Syddanmark. I 2000 begyndte man også at producere fjernsyn. Studiet i Flensburg arbejder gerne sammen med kollegerne fra TV Syd.

ZDF (ZDF-Inlandsstudios) producerer alle indslag fra og om Schleswig-Holstein fra sit delstatsstudie i Kiel. Her laves forarbejdet til de faglige redaktioner i ZDF's hovedsæde i Mainz, hvis de ikke sender deres egne tv-hold ud. ZDF's delstatsstudie i Kiel dækker også Skandinavien, så indslag om Danmark kommer fra Kiel.

De private tv-stationer RTL og SAT.1 har korrespondentkontorer i Schleswig-Holstein, som leverer nyhedsstof til stationernes regionaludsendelser først på aftenen på hverdage - "rtl Nord" og "SAT.1 Norddeutschland" . De udgør en del af den samlede nyhedsdækning.


"Offene Kanäle Schleswig-Holstein" er noget særligt i Schleswig-Holstein. Disse offentligt tilgængelige tv- og radiostationer fungerer som borgerradio, lavet af borgere for borgere. Der er tale om regionale stationer med begrænset rækkevidde, der udelukkende sender det, som seerne og "ophavsmændene" interesserer sig for. "OKSH's" hovedstudie ligger i Kiel og kan tilbyde tv-programmet "Kiel TV" og radioprogrammet "Kiel FM". Der ligger bl.a. også et eksternt tv-studie i Eckernförde. "Offener Kanal Lübeck" er en borgerradio. "Offener Kanal Westküste" er en offentligt tilgængelig radiostation med studier i Heide, Husum, Garding og Süderstapel, som sender på tre VHF-frekvenser og på 9 kabelnet på vestkysten.

"Offener Kanal Flensburg", som er borger-tv, sendes på kabelnettet på specialkanalen 8. Mange af byens borgere og andre interesserede fra oplandet laver deres egne udsendelser, hvoraf nogle også er om grænseoverskridende emner. Desuden har disse offentligt tilgængelige kanaler mange projekter for unge og for skoler. I sommeren 2008 f.eks. filmprojektet "Fischauge" (Fiskeøje) for børn og unge i Schleswig-Flensborg Amt. Der er også altid ferieprojekter.

I 1991 etableredes den første af disse særlige kanaler af den daværende tilsynsmyndighed for private radio- og tv-programmer, Landesmedienanstalt ULR. "Offene Kanäle Schleswig-Holstein" har fremstået som en selvstændig public service tv-radio-kanal siden efteråret 2007 efter en fusion mellem tilsynsmyndighederne i Schleswig-Holstein og Hamborg, som blev til "MA HSH". Inden for lovgivningens rammer bidrager disse særlig kanaler også til fremme af mindretallenes sprog, udvikling af multiplikatorer og produktion og udsendelse af indslag.

F.eks. oplærte "Offener Kanal Flensburg, OKF" i samarbejde med den danske skole i Hattlund både en lærer- og en elevgruppe i at arbejde med videokamera og klippecomputer. Pædagoger fra den danske børnehave i Eckernförde og Fjordvejens Børnehave i Flensburg har også fået undervisning i brugen af videokameraer i arbejdet. "Offener Kanal Westküste" har stået bag lignende tilbud og en række workshopper også for det dansksprogede mindretal. Der har været etableret samarbejde med Jes-Kruse-Skolen i Eckernförde og Foreningen Norden. Dette er kun eksempler.

Borgerne kan dække særlige arrangementer med det mobile tv-studie, hvilket kanalen støtter dem i ved at stille praktikanter til rådighed. I 2006 dækkede et team fra Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), som var blevet oplært i at betjene det mobile studie, således det danske mindretals årsmøde i Schleswig. Det mobile studie har også været på opgaver i Sønderjylland. OKF har siden juni 2007 sendt programmet "Magasin Aabenraa Lokal TV" af en times varighed i et regelmæssigt månedligt sendevindue. Magasinet produceres af Aabenraa Lokal TV og orienterer om kulturelle og samfundsmæssige begivenheder i den dansk/tyske grænseregion. "Videoværksted Haderslev" har vist tegne-, animations- og kortfilm i OKF hver 14. dag siden april 2007.

www.okkiel.de 
www.okflensburg.de 
www.okwestkueste.de

Fjernsyn nord for grænsen

I starten af 1980erne kunne befolkningen i det meste af Danmark endnu kun modtage den enlige tv-kanal, som Danmarks Radion udsendte. I det sønderjyske område var det dog også muligt at se hele tre tyske kanaler. Siden har situationen ændret sig radikalt.

Det første spæde skridt væk fra monopoltilstanden med ét nationalt enhedsprogram blev taget, da TVSyd begyndte at sende fra Aabenraa i 1983. Regionalstationen TVSyd startede som et forsøg i Nordslesvig i Danmarks Radios regi for at matche nyhedsdækningen fra lokalt tysk TV i Flensborg.

Da Danmark i 1988 fik sin anden public service-kanal, blev forsøget gjort permanent og udvidet til hele landet. Samtidig blev de nyoprettede regional-tv-stationer lagt ind under det nye . I TV2s sendeflade er der derfor indlagt plads til regionerne.

TV Syd sender kl. 10.50, 12.10, 16.05, 18.10, 19.30 og 22.20. Regional-stationen skal ikke kun dække Nordslesvig, men også Sydslesvig samt Ribe og Vejle amter. Med magasinet HierHer i slutningen af 1990erne beviste TV Syd og NDR iøvrigt, at det er muligt at lave dansk-tyske fællesprogrammer. .

Med kabel- og satellit kanalernes indtog eksploderede antallet af tv-stationer, som den enkelte tv-seer kunne hente ind i stuen. De spænder lige fra Aabenraa Lokal-TV ALT til den danske viasatkanal TV3 og CNN.

Mange steder i Danmark er muligt at se kultur- og debatkanalen DR 2 via antenne, men kanalen i Nordslesvig kan kun ses via kabel eller parabol. Den ledige frekvens er i stedet gået til TV-Danmark, som mest er kendt for sine amerikanske serier. Også TV2 har taget de nye teknologiske muligheder til sig. TV2-systemet er således blevet udvidet med ungdomskanalen TV2-Zulu og TV2-Charlie, som begge kan ses via kabel eller parabol. Dertil kommer betalingskanalen TV2-Sputnik, som sendes via bredbånd.

Hvad angår de tyske tv-stationer ARD, ZDF og NDR, kunne man tidligere i Nordslesvig modtage dem med en almindelig husantenne. Digitaliseringen af programmerne har imidlertid betydet, at seere, som ikke har de tyske kanaler indbygget i en kabelprogrampakke, enten må anskaffe sig en omformerboks eller købe sig en parabol. Også de danske public service-kanaler er digitaliseret siden 2009.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart