OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Arbejdsmarked

Beskæftigelsesstruktur syd for grænsen

Retten til at bo og arbejde i et andet medlemsland er en af de væsentligste grundlæggende frihedsrettigheder i EU.

For den enkelte kan det være forbundet med fordele i form af forbedrede jobmuligheder at tage beskæftigelse uden for nationalstatens grænser.

Begreberne beskæftigelsesstruktur og erhvervsstruktur hænger tæt sammen, men betyder ikke det samme. Ved erhvervsstruktur forstår man beskæftigelsens fordeling på forskellige brancher. De kan groft underopdeles i landbrug, industri, håndværk og tjenesteydelser. I praksis benytter man dog mere differentierede brancheinddelinger og underkategorier. Handel og transport hører f.eks. til sektoren for tjenesteydelser, der udbydes af det private erhvervsliv.

Ved beskæftigelsesstruktur forstår man den erhvervsmæssige beskæftigelses regionale fordeling i en samfundsøkonomi.

Slesvig-Holsten er en delstat præget af erhverv. Moderne teknologier og tjenesteydelser bestemmer det økonomiske liv. Virksomheder, universiteter og forskningscentre skaber konkurrenceevne og sikre arbejdspladser. Veludbyggede transportsystemer bidrager til den økonomiske succes. Det er via samhandel, det være sig omladning af gods eller logistisk planlægning, at delstaten kommer i kontakt med sine partnere i hele verden. Små og mellemstore virksomheder udgør fundamentet for det økonomiske liv.

Den slesvig-holstenske industri er stærkt repræsenteret inden for erhvervsgrene med vækstpotentialer over gennemsnittet. Nøglebrancher er bioteknologi, vedvarende energikilder, medicinteknik, informations- og kommunikationsteknologi, levnedsmiddelteknologi, maritim teknologi og miljøteknik. Som videnskabsregion står Slesvig-Holsten også stærkt på disse områder.

I Kreis Schleswig-Flensburg lå ledighedsprocenten i maj 2010 på 8,8 % (mod 8,9 % i fjor), i Flensborg lå den på 12,5 % (mod 13,1 % i fjor) og i Kreis Nordfriesland på 6,8 % (mod 7,6 % i fjor). Der kan således spores en let opadgående tendens.

Men i en globaliseret verden med stor forandringshastighed er det vanskeligt at forudsige fremtidige udviklinger og deres konsekvenser. Der opstilles dog optimistiske prognoser, ifølge hvilke det fortsat vil gå fremad for arbejdsmarkedet i Sydslesvig.

Kildeangivelser:

IHK Schleswig Holstein [Konjunktur und Statistik], 2010

www.schleswig-holstein.de 
www.arbeitsagentur.de

Beskæftigelsesstruktur nord for grænsen

Retten til at bo og arbejde i et andet medlemsland er en af de væsentligste grundlæggende frihedsrettigheder i EU.

For den enkelte kan det være forbundet med fordele i form af forbedrede jobmuligheder at tage beskæftigelse uden for nationalstatens grænser.

Begreberne beskæftigelsesstruktur og erhvervsstruktur hænger tæt sammen, men betyder ikke det samme. Ved erhvervsstruktur forstår man beskæftigelsens fordeling på forskellige brancher. De kan groft underopdeles i landbrug, industri, håndværk og tjenesteydelser. I praksis benytter man dog mere differentierede brancheinddelinger og underkategorier. Handel og transport hører f.eks. til sektoren for tjenesteydelser, der udbydes af det private erhvervsliv.

Ved beskæftigelsesstruktur forstår man den erhvervsmæssige beskæftigelses regionale fordeling i en samfundsøkonomi.

Dansk økonomi har været en succeshistorie siden 1994. Økonomien har været inde i en god udvikling, beskæftigelsen er steget, og ledigheden er faldet fra 12 til under 5 %. Men Danmark er heller ikke blevet forskånet for økonomi- og finanskrisen. Mens ledighedstallet i Syddanmark faldt frem til starten af 2008, er den steget jævnt i de seneste år, og der forventes således 41.000 ledige i Region Syddanmark i 4. kvartal 2010 (til sammenligning lå tallet på 29.000 i januar 2010). Men der er alligevel stadigvæk mangel på arbejdskraft på det syddanske arbejdsmarked, bl.a. i sundhedssektoren. I bygge- og anlægsbranchen samt industrien, hvor der var mangel på arbejdskraft for nogle år siden, har finanskrisen ligeledes efterladt sig spor.

I dag er Sønderjylland en del af Region Syddanmark. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder regelmæssigt analyser af beskæftigelsessituationen i Region Syddanmark. Arbejdsmarkedsbalancen offentliggøres to gange årligt og er et værktøj til at danne sig et overblik over beskæftigelsesmulighederne inden for de respektive erhvervsgrupper på det pågældende tidspunkt. Der er her tale om vurderinger af ca. 1.500 forskellige fag.

Det kan man læse mere om på hjemmesiden http://www.brsyddanmark.dk/.

Da Sønderjylland ikke længere eksisterer som selvstændig administrativ enhed, udarbejdes der heller ikke længere særlige opgørelser for regionen. Arbejdsmarkedsrådet i Sønderjylland er opløst, men en rapport om beskæftigelsesstrukturen i Sønderjylland udarbejdet af Rambøll i 2004 er stadigvæk aktuel. Ifølge den er der behov for bevidste foranstaltninger for at forhindre negative konsekvenser for det fremtidige arbejdsmarked i Sønderjylland, som opstår som følge af Regionens strukturelle svagheder.

Men beskæftigelsesstrukturen har også styrker, som kan udnyttes. Størstedelen af de beskæftigede har taget en uddannelse, og de store virksomheder er solidt forankret i grænselandet.

Men i en globaliseret verden med stor forandringshastighed er det vanskeligt at forudsige fremtidige udviklinger og deres konsekvenser. Det må dog forventes, at der igen vil blive mangel på arbejdskraft om nogle år som følge af den demografiske udvikling i Syddanmark.

Kildeangivelser: 
Publikationer fra Beskæftigelsesregion Syddanmark:
Arbejdsmarkedsoverblik – Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark. 1. januar 2010 (pdf-format)
Analyserapport for Syddanmark. 2008 (pdf-format)
Arbejdsmarkedsrådet i Sønderjylland: 
Arbejdsmarkedet i Sønderjylland – Udfordringer det næste årti. Hovedrapport, udarbejdet ved Rambøll Management, København, november 2004

Arbejdsformidling syd for grænsen

Det tyske arbejdsdirektorat Bundesagentur für Arbeit med de regionale og lokale arbejdsformidlinger har bl.a. til opgave at vælge og finde det rette jobtil klienterne, og ved ledighed står de for behandlingen af ansøgninger om og bevilling af arbejdsløshedsydelser og fornyet arbejdsformidling.

På arbejdsformidlingerne kan man få hjælp til at vælge erhverv eller studium i erhvervsinformationscentrene (BIZ) i form af:

·et bredt medietilbud (skrifter, film, brochurer)

·rådgivning

·standardiserede egnethedstest

·erhvervsinformationer via internettet

·tilbud og støttemuligheder med henblik på erhvervskvalificering (videreuddannelse)

·rådgivning og støttemuligheder i forbindelse med start af egen virksomhed og idéer til "succesrig praksis".

Ved ledighed oplyser de også om mulige retsmidler.

Derudover informerer det tyske arbejdsdirektorats Europaservice især i de regionale centre om uddannelse, studier og arbejdsmuligheder i andre europæiske lande.

På adressen www.arbeitsagentur.de kommer man til de regionale afdelinger via linket "Ihre Agentur für Arbeit".

Derudover kan der noteres vækst i udbuddet fra private arbejdsformidlinger og vikarbureauer, til dels også med regionale tilbud. Desuden findes der et stort udvalg af jobportaler på internettet, hvor man kan søge på postnumre, dvs. regionalt.

Arbejdsformidling nord for grænsen

Beskæftigelsesministeriet er øverste myndighed på dette område. Herfra er det politiske ansvar gennem Arbejdsmarkedsstyrelsen fordelt på fire beskæftigelseregioner, som overvåger arbejdsmarkedet og foretager opfølgning af jobcentrenes indsats. De grænsenære kommuner hører til Beskæftigelsesregion Syddanmark, som er placeret i Odense. Og endelig er opgaverne med at hjælpe ledige til ansættelse og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere varetages af Jobcentre, som er kommunale institutioner.

Man kan søge efter ledige stillinger på hjemmesiden www.jobnet.dk. Derudover bliver ledige stillinger også slået op i dagspressen og i databaser på internettet som f.eks. jobzonen.dk og jobindex.dk. Mange stillinger, især i det offentlige, offentliggøres i de respektive fagforeningers fagtidsskrifter. I forhold til grænseregionen skal det understreges, at arbejdssøgende med bopæl i Tyskland også kan henvende sig til arbejdsformidlingen nord for grænsen, hvis de søger en stilling nord for grænsen.
Arbejdsformidlingerne nord og syd for grænsen samarbejder i netværket EURES (EURopean Employment Services), der er støttet af Den Europæiske Union. Det er EURES’ opgave at støtte EU-borgernes ret på fri bevægelighed, det vil sige retten til at optage et arbejde i et andet EU-land, og at støtte arbejdsgivere i at finde den fornødne arbejdskraft. AF Sønderjylland og Arbejdsformidlingen i Flensborg har således udarbejdet et web-sted, www.eures-kompas.eu hvor man kan finde oplysninger om regler og vilkår på arbejdsmarkedet på den anden side af grænsen.

Grænsependlere med arbejdsplads i Danmark og bopæl i Tyskland og omvendt har ved fuldtidsledighed ret til ydelser efter bopælslandets love, mens arbejdslandets love gælder ved deltids- eller periodisk arbejdsløshed. Forudsætning er at man opfylder de lovmæssige forudsætninger for at opnå ydelser, det vil sige først og fremmest medlemskab i en a-kasse, hvis Danmark er arbejdsland.

Arbejdsløshedssikring i Tyskland

I Tyskland er ledighedstallet steget kraftigt i de senere år, og her er Schleswig-Holstein og grænseregionen, der støder op til Danmark, ingen undtagelse.

Det er nødvendigt at melde sig arbejdssøgende, så Agentur für Arbeit (arbejdsformidlingen) kan støtte én med henblik på at finde ny beskæftigelse. Senest tre måneder før et ansættelsesforhold eller et uddannelsesforhold uden for virksomheden ophører, har man lovpligt til at melde sig arbejdssøgende, og det skal ske personligt til Agentur für Arbeit. Er der mindre end tre måneder mellem det tidspunkt, hvor man fik kendskab til ophørstidspunktet, og ansættelses- eller uddannelsesforholdets ophør, skal man melde sig arbejdssøgende inden for tre dage efter at man har fået kendskab til ophørstidspunktet.

Man skal melde sig ledig
For at kunne få dagpenge er det absolut nødvendigt, at man personligt melder sig arbejdsløs. Man har pligt til at melde sig ledig tre måneder før ansættelsesforholdets ophør. Hvis arbejdstageren først får kendskab til ansættelsesforholdets ophør senere, skal han opsøge arbejdsformidlingen inden for tre dage efter at have fået kendskab til opsigelsen.
 
Når arbejdstageren har meldt sig ledig, og ansøgningen er blevet bearbejdet, bliver dagpengebeløbet fastsat individuelt på baggrund af den lediges personlige forhold. (Her skal tages der højde for:
forudsætningerne for kravet om udmåling af dagpengene, eventuelle karensperioder, biindtægter, støttemidler og mulige retsmidler.)

Når man melder sig ledig, har man allerede opfyldt en vigtig forudsætning for at oppebære dagpenge, som dog kun kan oppebæres, hvis man – ud over at opfylde de i afsnit 2 nævnte forudsætninger – også har opfyldt fristen for at være berettiget til ydelser. Det er tilfældet, hvis man de seneste to år før ledighedsmeldingen har haft beskæftigelse omfattet af den sociale sikringsordning i mindst 360 kalenderdage.

For ikke at blive ledig eller for at bringe ledigheden til ophør, er man forpligtet til selv og på eget ansvar at søge ny beskæftigelse, påtage sig passende beskæftigelse eller deltage i kurser med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Man har mulighed for at kontakte en privat formidler. Udgifterne hertil kan dækkes ved hjælp af et formidlingstilgodebevis fra Agentur für Arbeit. Arbejdsformidlingen kan forlange dokumentation for, at man selv aktivt søger arbejde.

Ledige og arbejdssøgende, som risikerer at blive ledige, kan modtage supplerende ydelser i forbindelse med rådgivning og formidling gennem arbejdsformidlingerne.

Hvad ledighed, især langtidsledighed, angår, har man indført noget særligt i de grænsenære tyske amter, hvor Kreis Nordfriesland og Kreis Schleswig-Flensburg er såkaldte optionskommuner. Dvs., at modtagere af Arbeitslosengeld II (kontanthjælp) ikke sorterer under Bundesagentur für Arbeit og kommunerne i fællesskab, men udelukkende under bystyret eller amtet.

I Stadt Flensburg har man ud over Agentur für Arbeit også et ARGE, som udgøres af Stadt Flensburg og Agentur für Arbeit Flensburg og tager sig af modtagere af Arbeitslosengeld II i Flensborg. ARGE varetager dermed opgaverne forbundet med grundsikring og integration på arbejdsmarkedet i henhold til den anden tyske sociallovbog (SGB II).

Støttemuligheder til selvstændige
Der er mulighed for at få støtte via Den Europæiske Socialfond(ESF), som udbetaler midler til etablering af selvstændig virksomhed i strukturelt tilbagestående områder. I grænseregionen gælder det: 
• Kreis Nordfrisland 
• Kreis Schleswig-Flensburg 
• dele af Stadt Flensburg. 
Yderligere links:
www.arbeitsagentur.de


Arbejdsløshedssikring i Danmark

Forsikring mod arbejdsløshed er frivillig i Danmark. Der findes arbejdsløshedsforsikring for både lønmodtagere og selvstændige, ca. 75 % af arbejdsstyrken i Danmark er forsikret i en a-kasse. A-kasserne er som regel tæt knyttet til de respektive fagforeninger, men der findes også a-kasser uden tilknytning til fagbevægelsen. Medlemmerne betaler et kontingent til deres a-kasse. Kontingentet er forskelligt hos de enkelte a-kasser, men plejer at ligge på omtrent 1.300 kr. i kvartalet.

En arbejdsledig, der modtager dagpenge, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer, at den arbejdsløse lader sig registrere ved det lokale Jobcenter, som er en offentlig myndighed under Beskæftigelsesministeriet. Det er jobcenterets primære opgave at bidrage til, at den ledige kommer hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet. Det gøres bla.a. ved at den ledige opretter sit CV i www.Jobnet.dk, hvor alle arbejdsgivere har mulighed for at søge ledig arbejdskraft. Jobcenteret forsøger i første omgang at få den ledige direkte tilbage på arbejdsmarkedet. Hvis den ledige ikke har de fornødne kvalifikationer i forhold til de ledige job, har Jobcenteret mulighed for at tilbyde kurser, virksomhedspraktik eller jobtræning.

Gennem indberetninger fra Jobcenteret og fastlagte samtaler med den ledige kontrollerer arbejdsløshedskassen, at den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Den forsikrede arbejdsløse modtager dagpenge under sin arbejdsløshed. Dagpengene udgør 90 % af den hidtidige løn, dog med en maksimumsats på 16.293 pr. måned (2010). Maksimumsatsen bliver reguleret årligt. Ligesom andre overførselsindkomster er dagpengene skattepligtig indkomst i Danmark.

I gennemsnit modtager en arbejdsløs omkring 65 % af hendes eller hans tidligere løn. Det økonomiske tab ved arbejdsløshed er så højere for højtlønnede. Derfor er der i de sidste år skabt en mulighed for at tegne en tillægsforsikring, der supplerer dagpengene med et beløb, således at man når op på 80 % af den faktiske, hidtidige løn.

Man skal være opmærksom på, at man ikke modtager dagpenge de første tre ledighedsdage. I denne periode skal arbejdsgiveren betale dagpengegodtgørelse (G-dage). Man kan kun modtage dagpengegodtgørelse, hvis man er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.

Dagpengeperiode er 2 år, de ledige under 25 og over 60 år har ret og pligt til aktivering efter 6 mdr. ledighed, de 25 til 60 årige har ret og pligt til aktivering efter 9 mdr. ledighed. Aktiveringen vil typisk være opkvalifisering, uddannelse, virksomhedspraktik eller jobtræning.

Bliver man ledig uden at være medlem af en a-kasse, er man henvist til sin kommune og til ydelse af bistandshjælp(kontanthjælp). Også mennesker på bistandshjælp får aktiveringstilbud, som de skal modtage for at bevare retten til bistandshjælp. Her drejer det sig mest om almennyttigt arbejde.

Arbejdsgivereorganisationer syd for grænsen

I Tyskland bliver arbejdsgiverne repræsenteret af industri- og handelskamre, håndværkskamre og andre faglige kamre og foreninger samt af den kommunale arbejdsgiverforening (KAVSH). De er organiseret i forbund på delstatsplan, som igen er medlem af deres respektive landsforbund. Kun de færreste af dem har regionale afdelinger.

Arbejdsgiverorganisationernes opgave er at varetage arbejdsgivernes interesser over for deres lønmodtagere, tillidsmænd, samarbejdsudvalg, bedriftsråd og fagforeninger. De deltager i overenskomstforhandlinger, rådgiver i forbindelse med retssager, procesansvar, overenskomst- og arbejdsret, informerer om ændringer på arbejdsmarkedet, inden for alle områder af lovgivningsproceduren, uddannelsesforskrifter og varetager medlemmernes interesser generelt.

Den kommunale arbejdsgiverforening i Schleswig-Holstein, Kommunaler Arbeitsgeberverband Schleswig-Holstein (KAVSH) organiserer kommuner, tværkommunale sammenslutninger, offentlige selskaber og virksomheder, som selskaber eller deres organisationer er medejere af (f.eks. lufthavne, kollektive trafikselskaber, affaldsbehandlingsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, sparekasser, teatre og scener, almen forvaltning, sygehuse og plejeinstitutioner, skovbrug). KAVSH ledes af 16 bestyrelsesmedlemmer, og fra grænseregionen er det Matthias Wolfskiel fra Flensburg, der er direktør for Stadtwerke Flensburg GmbH.

Forskellige links til kamre og foreninger:
www.ihk-schleswig-holstein.de (Industri- og Handelskammer Flensburg)
www.handwerkskammer-flensburg.de (Håndværkskammer Flensburg)
www.lksh.de (Landbrugskammer Schleswig-Holstein)
www.aeksh.de (Lægeforeningen Schleswig-Holstein)
www.zahnaerztekammer-sh.de (Tandlægeforeningen Schleswig-Holstein)
www.ahk.de (De Tyske Udlandshandelskamre)
www.aik-sh.de  (Ingeniør- og Arkitektkammer Schleswig-Holstein)
www.wireg.de (Erhvervsregion)
Private arbejdsgivere kan også få værdifulde oplysninger om arbejdsmarkedet, erhvervsuddannelse, indberetningsprocedurer i forhold til socialforsikringen samt formularer og informationsmateriale hos det tyske arbejdsdirektorat Bundesagentur für Arbeit. Derudover har arbejdsgivere også mulighed for at få støtte, hvis de etablerer uddannelses- og arbejdspladser.

Arbejdsgivereorganisationer nord for grænsen

Arbejdsgivere på det private arbejdsmarked i Danmark er organiseret i to hovedorganisationer:

DA, Dansk Arbejdsgiverforening, som er hovedorganisation for 13 branche- arbejdsgiverforeninger omfattende industri-, håndværks- og handelsvirksomheder.

SALA - Sammenslutningen af Landbrugets arbejdsgiverforeninger, der er hovedorganisation for 5 branchearbejdsgiverforeninger/virksomheder omfattende landbrug, skovbrug, gartneriog landbrugsindustrielle virksomheder.

Hovedorganisationerne har ingen lokale eller regionale afdelinger.

Af de DA-tilknyttede branchearbejdsgiverforeninger har følgende organisationer regionale afdelinger i Sønderjylland:

DI - Dansk Industri DI Sønderjylland 

HTS-A - Handel-Transport- og servicevirksomhedernes Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

ELFO Elinstallatørerne Landsforening

De to hovedorganisationers arbejdsområder vedrører arbejdsmarkedsforhold, dvs. arbejdsret, koordinering af overenskomstforhandlinger, arbejdsmiljø, uddannelse, arbejdsmarkedsovervågning vedrørende arbejdsstyrken, ledighed, sygefravær, konflikter, kvalifikationer m.m.

Erhvervspolitik ligger uden for hovedorganisationernes arbejdsområder. Det hører derimod under medlems/branche-organisationerne.

Branchearbejdsgiverforeningernes regionale afdelinger er medlemmernes bindeled til det centrale organ, men de gør sig også gældende over for de lokale og regionale myndigheder, når det drejer sig om erhvervspolitiske emner, herunder især erhvervsudvikling og regionplanlægning.

Fagforeninger syd for grænsen

I Tyskland er fagforeningerne som forbund omfattet af den ufravigelige ret (§ 9, stk. 3) i den tyske grundlov til at danne faglige foreninger for at værne og fremme arbejdsvilkår og økonomiske forhold.
De er sammenslutninger af lønmodtagere og deres forbund, og deres hovedopgave består i at forbedre lønmodtagernes arbejdsvilkår gennem overenskomster med arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer. Deres stærkeste middel til at opnå deres mål er strejken. Andre opgaver er at yde retshjælp, yde støtte ved ledighed, sygdom og i alderdommen. Som lønmodtagerrepræsentanter tager de del i selvstyret, især hos de sociale sikringsorganer. De er repræsenteret paritetisk sammen med arbejdsgiverne i det organ, der skal godkende erklæringen om overenskomstens generelle bindende virkning.
Til lønmodtagerorganisationerne hører brancheorganisationer, fagforbund, industriforbund og virksomhedsforeninger.
 
I 2010 var godt 84 % af alle medlemmer i paraplyorganisationen Deutscher Gewerkschaftsbund (DGB)organiseret i nedenstående otte branchefagforeninger :
1. GEW (Erziehung und Wissenschaft) også offentligt ansatte
2. GdP (Polizei)
3. IG Bau – Agrar – Umwelt 
4. IG BCE (Bergbau, Chemie, Energie)
5. IG Metall
6. NGG (Nahrung, Genuss, Gaststätten)
7. Transnet (Eisenbahner) 
8. Ver.di (Vereinte Dienstleistungsgewerkschaft). 
Derudover findes  tre fagforeninger for offentligt ansatte: 
1. dbb (Deutscher Beamtenbund) 
2. KOMBA (Gewerkschaft kommunaler Beamter und Arbeitnehmer) samt 
3. Tarifunion.
De regionale kontaktsteder i grænselandet kan man finde via forbundenes egne hjemmesider med videreførende links.

Fagforeninger nord for grænsen

I Sønderjylland som i hele Danmark bygger arbejdsmarkedssystem principielt på aftalestyring. Det er således parterne på arbejdsmarkedet, det vil sige først og fremmest arbejdsgiverorganisationerne og fagforeninger, der regulerer arbejdsmarkedet gennem indgåede aftaler. Dette system har eksisteret siden storkonflikten sidst i 1800-tallet og Septemberforliget i 1899.

Det er dog gradvist blevet suppleret af statslige indgreb efter forhandlinger, som f. eks. omkring efterløn og dyrtidsregulering. Derfor har fagbevægelsen også lagt vægt på at få politisk indflydelse. Generelt er det danske arbejdsmarked dog karakteriseret ved, at der ikke lovgives på centrale områder som f.eks. løn og arbejdstid, og at det er organisationerne, der aftaler spillereglerne. Samarbejdsaftalen mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening fra 1970erne førte til oprettelse af samarbejdsudvalg, der har givet medarbejderne mulighed for medbestemmelse i deres arbejdsforhold og indsigt i virksomhedens økonomi. Mere vidtgående initiativer om indførelse af økonomisk demokrati i form for medarbejdernes direkte medbestemmelse i virksomhedens ledelse er derimod aldrig indført i Danmark.

Dette system har medført, at der i hele Danmark er en høj faglig organisationsprocent på over 80 %. Det er hovedorganisationen LO (Landsorganisationen) som den største omfattende de faglærtes og ufaglærtes organisationer som en del af arbejderbevægelsen og i tæt kooperation med socialdemokratiet, men også FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd: lærere, sygeplejerske, politiassistenter) og Akademikernes Centralorganisation, AC, der ikke har politisk tilknytning, og endelig de såkaldte ”gule” i den kristelige fagbevægelse, som har et religiøst og ikke klassekampssynspunkt.

Der er 18 forbund, der er medlemmer i LO. Disse er til dels resultat af fusioner, da fagforeningerne i Danmark primært er organiseret efter medlemmernes fag og ikke efter brancher som i Tyskland. For at koordinere aktiviteterne på de enkelte brancher eksisterer der sammenslutninger af de enkelte fagforbund efter brancher, de såkaldte karteller. Disse udfører samarbejdsopgaver inden for erhvervs- og branchepolitik, overenskomstforhandlinger, samarbejdsaftaler m.v. De 18 forbund er fagbevægelsens grundstamme og varetager den daglige kontakt til medlemmerne og er til stede i virksomhederne gennem tillidsmandssystemet. De vigtigste forbund er 3F – Fagligt Fælles Forbund, der opstod af en fusion af Kvindeligt Arbejderforbund og Specialarbejderforbund i Danmark (SiD), HK (Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund), FOA (Fag og Arbejde), der opstod ved en fusion af de tidligere Forbund af Offentligt Ansatte og Pædagogisk Medhjælper Forbund, og metalarbejderforbundet Dansk Metal.

På regionalt plan er fagforeningernes opgaver mangfoldige. De er repræsenteret i de enkelte virksomheder ved tillidsmandssystemet, varetager individuelle lønforhandlinger for deres medlemmer, er involveret i sikkerhedsarbejde på arbejdspladserne, sikrer deres medlemmer efteruddannelse og oplyser om arbejdsmarkedsforhold gennem fagblade.

I Danmark er forsikring mod arbejdsløshed tæt knyttet til fagforeningerne, fordi de fleste arbejdsløshedskasser (A-kasser) har en baggrund i og er tæt knyttet til en fagforening. Derfor er fagforeningerne også aktivt engageret i arbejdsformidling gennem a-kasserne, der tilbyder kvalificering og jobformidling. Her hjælper fagforeningernes indgåede kendskab til virksomhederne ofte med at finde det rigtige job til personen og omvendt. LO Sønderjylland er også aktivt involveret i det grænseoverskridende arbejdsmarkedssamarbejde EURES.

Samarbejdet mellem de faglige organisationer var basis for etablering af Socialdemokratiet centralt og lokalt, og det findes stadig i et vist omfang. Kooperation med Arbejderbevægelsens andre dele (arbejderkooperationer, børne- og ungdomsorganisationer, oplysningsforbundet AOF, Arbejdernes Landsbank) er i dag meget begrænset.

FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd) er hovedorganisationen for ca. 450.000 ansatte, hvoraf 75 % er ansat i det offentlige. Mere end 100 forskellige fagforbund arbejder under FDF. De repræsenterer faggrupper som lærere, pædagoger, politiassistenter, sygeplejersker, stewardesser, folketingsansatte m.v. Akademikere er organiseret i deres egne fagforeninger, der samarbejder i Akademikernes Centralorganisation, AC. AC har omkring 255.000 medlemmer og 22 medlemsorganisationer (2005). De største organisationer i AC er Ingeniørforeningen Danmark, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) og Dansk Magisterforening (DM). Fagforeningerne under AC er ikke medlem i LO.

Fagforeningskontingenter i Danmark er ikke indkomstdifferencierede og de er forskellige i de enkelte foreninger. Ved LO-, FTF-, og AC-organisationerne ligger de som regel på omkring 1.000 kr. i kvartalet for fuldtidsbeskæftigede, mens de gule fagforeninger har betydelig lavere kontingenter.

Fagforeningernes daglige aktivitet består i at følge udviklingen på arbejdsmarkedet og her varetage medlemmernes interesse. Store, landsdækkende strejker bruges i dag kun i mindre omfang som våben i en overenskomstkonflikt. Dette hænger sammen med Danmarks for tiden gode økonomiske udvikling, der har skabt vækst og lønfremgang. Den øgede økonomiske integration i Europa har også medført, at de nationale økonomier i dag er mindre sårbare. Derved er fagforeningernes magt i forhold til virksomhedens ledelse i dag mere begrænset, end den var for ca. 20 år siden. Takket være den høje organisationsprocent har fagforeningerne som regel dog stadigvæk magt til at gennemtvinge arbejdsmarkedets regler i tilfælde af overenskomstbrud eller brud af andre regler. Fagforeningerne har også betydning ved individuelle konflikter på en arbejdsplads, hvor fagforeningen vejleder og hjælper deres medlemmer i eventuelle konflikter med arbejdsgiveren.

Ved siden af de faglige fagforeninger findes endvidere de såkaldte gule fagforeninger, der rekrutterer medlemmer i åben konkurrence med allerede etablerede forbund på deres område. Den største er Kristelig Fagbevægelse med ca. 180.000 medlemmer i 2010. Dens historiske baggrund ligger i modstanden mod den socialistiske arbejderbevægelse. Den optager medlemmer fra alle fag. Dertil kommer et par andre frie fagforeninger, der frem for alt reklamerer med deres forholdsvis lave medlemskontingenter. Disse fagforeninger er dog udelukkende serviceorganisationer for deres medlemmer. De har ikke nogen mærkbar, politisk indflydelse på forholdene på arbejdsmarkedet, og de forhandler heller ikke overenskomster.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart