OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Socialvæsen

Sociallovgivningen og –sikring syd for grænsen

Den tyske sociallovbog (SGB) omfatter i alt 12 bøger. Dens primære opgave er, som det fremgår af første afsnit i SGB I, at den heri beskrevne lovgivning skal bidrage til at skabe social retfærdighed og realisere social sikring og sociale ydelser, herunder social hjælp og hjælp til opdragelsen.
Den skal bidrage
- til at sikre et menneskeværdigt liv;
- til at skabe lige forudsætninger, så borgerne, herunder de unge, frit kan udfolde deres personlighed;
- til at beskytte og fremme familien;
- til at gøre det muligt at tjene til livets ophold ved en beskæftigelse efter eget valg og
- til at forhindre eller udligne særlige belastninger i livet, også gennem hjælp til selvhjælp.
Sociallovbogen omfatter følgende bøger:
SGB I Generel del
SGB II   Grundsikring for arbejdssøgende
SGB III  Arbejdsfremme
SGB IV  Fælles bestemmelser for social sikring
SGB V  Lovpligtig sygeforsikring
SGB VI  Lovpligtig pensionsforsikring
SGB VII Lovpligtig ulykkesforsikring
SGB VIII Børne- og ungdomsforsorg
SGB IX  Handicappedes revalidering og deltagelse i arbejds- og samfundslivet
SGB X  Socialforvaltningsprocedurer og beskyttelse af sociale data
SGB XI  Social plejeforsikring
SGB XII Socialhjælp
Derudover er der opført yderligere 16 love, der skal sikre borgerne socialt, samt yderligere seks retsbestemmelser.


Sociallovgivningen og –sikring nord for grænsen

Lov om Social Service, Serviceloven, udstikker rammerne for rådgivning og støtte til borgere med særlige sociale problemer eller borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 
Formålet med Lov om Social Service, Serviceloven, er
- at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer
- at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte
- at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kommuner og regioner
Som udgangspunkt fastlægger loven rammerne for henholdsvis kommunernes og regionernes ansvar i relation til lovens bestemmelser. 
Disse bestemmelser drejer sig bl.a. om 
- særlige dagtilbud og døgninstitutioner for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
- tilbud til behandling af stofmisbrugere
- hjælpemidler
- rådgivning
- brugerinddragelse

Tilbud til børn og unge
Serviceloven fastlægger en række af de tilbud, som kommunerne skal tilbyde og tilrettelægge til børn og unge, herunder dagtilbud og klubtilbud til unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 
Dernæst bestemmer loven også retningslinjerne for kommunernes tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning. 
Kommunerne er også forpligtet til at dække nødvendige merudgifter og yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for familiers forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kommunerne skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til unge mellem 16 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Desuden åbner Serviceloven mulighed for at kommunalbestyrelsen kan meddele indehaveren af forældremyndigheden et pålæg, når der er risiko for at et barn eller en unges udvikling er i fare og når det vurderes af myndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar.

Hvis der er åbenbar risiko for at barnets/ den unges sundhed eller udvikling lider skade på grund af utilstrækkelig omsorg, vold eller andre alvorlige overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller adfærdsproblemer kan kommunalbestyrelsen iværksætte anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. 
Tilsvarende kan der iværksættes lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden undlader undersøgelse eller behandling af livstruende eller anden alvorlig sygdom.

Endelig indeholder Serviceloven en række bestemmelser for anbringelsessteder for unge – plejefamilier, kollegieværelser, opholdssteder eller døgninstitutioner.

Voksne
Servicelovens bestemmelser for kommunernes tilbud til voksne drejer sig primært om indsatsen til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. 
Indsatsens formål er 
- at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres
- at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udviklingsmuligheder
- at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje
- at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder botilbud.

Blandt de mere konkrete bestemmelser i Serviceloven tilbud til voksne er
- kontant tilskud til hjælp
- ledsagelse og kontaktperson
- dækning af nødvendige merudgifter
- behandling (stofmisbrug)
- beskyttet beskæftigelse og samværs- og aktivitetstilbud
- botilbud
Hjælpemidler
Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
- i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
- i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet 
- er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Kommunernes tilbud omfatter støtte til køb af bil, boligindretning, støtte til individuel befordring, pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, pasning af døende.

Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten
Serviceloven beskriver regler og retningslinjer for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Lovteksten indeholder en nøjere bestemmelse af forudsætningerne for at magtanvendelse (f.eks. isolation eller fiksering) kan finde sted. 
Endvidere indeholder loven bestemmelser af kommunernes muligheder for at anvende alarmsystemer, fastholdelse og tilbageholdelse i boligen.

Administration og klagevejledning
Endelig indeholder Serviceloven en række retningslinjer for administration af lovens bestemmelser, sagsbehandling og klage til sociale nævn og ankestyrelse.

Sociale pensioner syd for grænsen

Den lovpligtige pensionsforsikring i Tyskland er en del af det tyske socialsikringssystem med det formål at sikre lønmodtagere i alderdommen. Den er forankret i den tyske sociallovbog VI (SGB VI) og gælder i hele Forbundsrepublikken. Den finansieres hovedsagelig via obligatorisk deltagelse i fordelingssystemet, hvorefter de, der er i arbejde, betaler pensionen for dem, der har forladt arbejdsmarkedet, og de erhverver dermed selv retten til at få pension. Det er kendetegnende for den lovpligtige pensionsforsikring, at den er obligatorisk, og at man ikke kan opnå en kapitalforrentning. Lønmodtagere, der er tvangsforsikret her, har ikke mulighed for at investere deres indbetalte bidrag mere fordelagtigt andetsteds.

Ud over den lovpligtige pensionsforsikring findes der andre former for lovpligtige pensionsordninger(alderdomsforsikring for landmænd, brancheafhængig tvungen pension for liberale erhverv organiseret i kamre/foreninger og tjenestemandspension).

Forsikringspligt og fritagelse for forsikring
Den lovpligtige pensionsforsikring skelner mellem forsikringspligt og fritagelse for forsikring. I medfør af § 1 i SGB VI omfatter forsikringspligten alle lønmodtagere, herunder lærlinge første gang de påbegynder et ansættelsesforhold og unge, der aftjener militær eller civil værnepligtig, modtagere af lønkompensationsydelser (dag- eller sygepenge), selvstændige håndværkere de første 18 år de driver erhvervsmæssig virksomhed, andre ”kammerpligitge” selvstændige samt kunstnere og journalister.

Den lovpligtige pensionsforsikring udbetaler pension i tilfælde af alderdom, nedsat arbejdsevne og død. Anstalterne bag den lovpligtige pensionsforsikring betaler også ydelser med henblik på medicinsk og erhvervsmæssig revalidering, så erhvervsevnen kan reetableres eller forbedres og de pågældende kan blive en del af arbejdsmarkedet. Disse ydelser er ikke forsikringsfremmede, da de tjener til at afværge de forsikrede risici (revalidering før pension).


Alderspension, pension på grund af nedsat arbejdsevneog efterladtepension
Der findes alderspension, pension på grund af nedsat arbejdsevne og efterladte pension. For at kunne oppebære pension, er der personlige forudsætninger og specifikke minimumsforsikringsperioder og i givet fald yderligere forsikringsretlige forudsætninger, der skal være opfyldt.

I overensstemmelse med gældende lov får man fuld pension, hvis man søger pension som 65-årig (pensionsalder). Jo senere man går på pension, desto større bliver den, og jo tidligere man går på pension, desto mindre bliver den. Pensionsalderen bliver hævet fra 65 til 67 år frem til 2029.

Pensionens størrelse
Pensionens størrelse afhænger frem for alt af de bidrag, der er indbetalt gennem livet. Bidragsyderen får godskrevet vederlagspoint, børnepasningsperioder bliver betragtet som obligatoriske indbetalingsperioder for en person med en gennemsnitsindkomst. Pensionsberegningsformlen er fastlagt i § 64 i SGB VI. Hos den tyske pensionskasse (Bundesversicherungsanstalt) kan man få information om den pension, man forventes at kunne få, og mod betaling kan man få en oversigt over sine konti.

Fritagelse for forsikring kan ske ved:
· for lav indkomst
· alderdomsforsikring under en anden pensionsordning (kamre/foreninger for bestemte erhverv, f.eks. læger, advokater, arkitekter, håndværkere)
· andre selvstændige erhverv som jordemoder, lods, kunstner, publicist, indehavere af et enkeltmandsfirma, lærer, pædagog
· plejepersoner jvf. loven om plejeforsikring
· selvstændige erhvervsdrivende, som ikke beskæftiger socialforsikringspligtige medarbejdere (mindst de såkaldte minijob, hvor lønnen ligger på mellem 400,01 og 800 euro).

Yderligere informationer:
www.deutsche-rentenversicherung.de

Sociale pensioner nord for grænsen

I Danmark findes der en række forskellige pensioner, man som dansk statsborger har ret til. Disse pensionsordninger finansieres gennem skattesystemet og kan komme til udbetaling , hvis man opfylder betingelserne for at få dem tilkendt. Ved siden af de sociale pensioner findes de såkaldte arbejdsmarkedspensioner, som man berettiges til gennem tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Førtidspension
Hvis man på grund af varige fysiske, psykiske eller sociale grunde ikke kan arbejde og derved forsørge sig selv, er der mulighed for at få tilkendt førtidspension. De vejledende satser for førtidspension fremgår af Socialministeriets hjemmeside.

Folkepension
Alle danske statsborgere har ret til folkepension fra de fylder 65 år. Hvis man er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, kan man dog først få folkepension, når man fylder 67 år.
Forudsætningen for at få folkepension er, at man har dansk indfødsret eller at man har fast bopæl i Danmark. Ved ”fast bopæl” forstås, at man har boet i Danmark de seneste 5 år, før man søger pension og at man har boet i Danmark i mindst 5 år i perioden fra man var 15 til man blev 60 år.

Folkepensionen kommer til udbetaling efter godkendt ansøgning, som udsendes fra kommunen. Hvis man modtager førtidspension, ændres denne til folkepension.
Størrelsen af den udbetalte folkepension beregnes med udgangspunkt i grundbeløbet (ca. 60.000 kr.), som kan suppleres ud fra en række personlige forhold. Der gælder særliger regler for grænsependlere, se: www.pendlerinfo.org.

Efterløn
Efterløn er et tilbud til personer mellem 60 og 65 år, som ønsker at forlade arbejdsmarkedet. Den såkaldt fleksible efterlønsordning gælder for alle, der fylder 60 år efter den 1. juli 1999; fyldte man 60 år før den 1. juli 1999, hører man under den gamle efterlønsordning.

Administrationen af efterlønsordningen varetages af Arbejdsdirektoratet. For at modtage efterløn skal man som hovedregel
- være fyldt 60 år
- have været medlem af en a-kasse i 25 år inden for 30 år
- have betalt efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år
- have ret til dagpenge ved overgangen til efterløn
- ikke modtage social pension
- ikke være i fleksjob

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan man foretage en vejledende beregning af sin efterløn.

Arbejdsmarkedet tillægspension – ATP
Arbejdsmarkedets tillægspension er en pensionsordning, som skal sikre lønmodtagere en tillægspension ved siden af folkepensionen.
ATP finansieres af lønmodtagere og arbejdsgivere og indbetalingerne til ATP er obligatoriske for alle 16 – 66- årige, som arbejder mindst 9 timer om ugen, ligesom den omfatter modtagere af en række overførselsindkomster som f.eks. kontanthjælp, revalideringsydelse og dagpenge.
Indbetaling til ATP er frivilligt for selvstændige og modtagere af førtidspension og efterløn.
ATP udbetales, når man fylder 65 år.

Private og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger syd for grænsen

Private og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger bliver stadig vigtigere. Der findes her ingen regionale forskelle, men der kan være forskellige udbydere fra region til region.

Livsforsikring
Den klassiske form for private pensionsordninger består af tilbud fra forskellige livsforsikringsselskaber og obligations- eller aktiebaserede investeringsbeviser, der ligeledes bliver tilbudt af banker, sparekasser, byggesparekasser og økonomiske rådgivere. Den finder anvendelse både for selvstændige erhvervsdrivende og freelancere, men også som supplerende pension til den lovpligtige pensionsordning.
 
En rådgiver udarbejder ved oprettelsen af pensionsordningen en finansplan, hvor der tages hensyn til de individuelle forudsætninger. Finansplanen har på den ene side som mål at lukke et formodet hul mellem de forventede lovpligtige pensioner og det økonomiske behov i alderdommen, men på den anden side at blive tilpasset evnen til at dække de månedlige indbetalinger.

Man skelner primært mellem
- kapitallivsforsikringer
- kapital- og pensionsforsikringer, hvor pengene investeres i investeringsforeninger
- pensionsforsikringer
- investeringsfonds og
- opsparingsordninger
- Rürup-Rente

De tilbudte modeller adskiller sig med hensyn til mulighederne

- for at oppebære en månedlig pension fra en bestemt alder, til man dør;
- for at modtage et engangsbeløb, når man når en bestemt alder;
- for forskellige ordninger for arvingerne, hvis man ikke når den fastsatte alder;
- for at løbe varierende risici og opnå forskellige afkast gennem de forskellige udbydere og investeringsmuligheder samt
- for at opnå forskellige skattebegunstigede forudsætninger.

Statslige støttemuligheder
Navnlig hvad det sidste punkt angår, skal der henvises til en særlig statslig støttemulighed, hvis man som lønmodtager tegner en supplerende privat pension i tillæg til den lovpligtige pensionsforsikring:
- den såkaldte Riester-pension, der har eksisteret siden januar 2002

Ønsker man disse støttemuligheder, skal man være opmærksom på, at der udstedes statslige certifikater for produkterne, hvilket dog ikke siger noget om, hvorvidt det er en god investering, men blot at det opfylder lovens minimumskrav. I forbindelse med tilbud om arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger ses der bort fra certifikatet.

Arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger
Arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger bliver mere og mere populære i Tyskland. Der findes forskellige varianter, der støttes af staten, da der er tale om lønkonvertering. Ifølge en afgørelse fra den tyske arbejdsret (BAG, journalnr. 3 AZR 502/04 A) kan arbejdsgiveren kun bestemme, hvilken udbyder han vælger med henblik på at oprette den arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordning.

Der findes fem muligheder:
- pensionsfond
- pensionskasse
- støttefond
- direkte tilsagn
- direkte forsikring.

Yderligere informationer: 
www.bmas.de/DE/Themen/Rente/Zusaetzliche-Altersvorsorge/Betriebliche-Altersvorsorge/inhalt.html 
www.dgbav.de

Private og arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger nord for grænsen

I Danmark skelnes der mellem folkepensionen, som alle, der bor i Danmark, har ret til. Man får hele beløbet, når man har boet i Danmark i 40 år ellers får man pension efter andel. Firmapensionsordninger er pensionsaftaler mellem arbejdsgiver og lønmodtager. De private pensionsopsparinger endeligt er frivillige indbetalinger, som den enkelte borger vælger at indbetale til.

Danskerne ser i stigende grad pensionsopsparingen som et udskudt forbrug– det vil sige, at man lægger til side, for senere at kunne nyde samme eller højere levestandard som da man stadig var erhvervsaktiv. Mange vælger også at bruge penge på rejser og andre forbrugsgoder. Et centralt led i planlægningen er ofte de private pensionsopsparinger. Disse tegnes enten i et pensionsselskab eller i en bank. Gennemsnitsdanskeren over 20 år har fire pensionsordninger ud over folkepensionen.

Det største kommercielle pensionsselskab er Danica Pension, som arbejder tæt sammen med Danske Bank. De fleste borgere er desuden medlem af en pensionskasse, der afspejler deres erhvervsmæssige tilknytning (eksempelvis www.industrienspension.dk) eller uddannelsen (eksempelvis www.mppension.dk for magistre og psykologer). Et overblik og en mulighed for beregning af egen pension kan man få på www.pensionsinfo.dk.

Der er principielt tre muligheder for privat pensionsopsparing. Første mulighed, livrenten, bruges kun sjældent, selvom det er den eneste, som udbetales, så længe man lever. En livrente kan kun oprettes i et forsikringsselskab, og udbetaling sker tidligst fra man er fyldt 60 år.

Ratepensionen har meget tilfælles med livrenten, men kan ikke udbetales livsvarigt. I de fleste tilfælde udbetales den i alderen mellem 60 og 80 år, den sidste rate skal udbetales i det år, personen fylder 85 år. Set i forbindelse med den stigende gennemsnitslevealder er dette ganske kortsigtet.

Den tredje mulighed for privat pensionsopsparing, kapitalpensionen, fører til udbetaling af et engangsbeløb. Tidligst når lønmodtageren fylder 60 år og senest ti år senere, kan opsparingen komme til udbetaling. Der kan indbetales 43.100 kroner skattefrit om året, det samme gælder for ratepensionen. Der er i de fleste tilfælde mulighed for at ændre kapitalpensionen til en ratepension på et senere tidspunkt, dog før man fylder 60.

For alle tre ordninger gælder der en række specielle regler med hensyn til skattefradrag. Der gælder desuden særlige regler ved fraflytning til udlandet, eksempelvis til aldersdomicil i Sydeuropa.

Pensionskasserne har været kritiseret for at binde kunderne til sig ved at forlange ekstraordinære gebyrer ved skift af pensionskasse. Desuden kan der være nogle skjulte gebyrer, som pensionskasser og pengeinstitutter trækker på pensionsopsparingen. Finanstilsynet kontrollerer disse ekstra gebyrer, se www.finanstilsynet.dk.

Der findes flere informationer om private og offentlige pensionsordninger samt mulighed for individuel rådgivning hos www.borger.dk samt hos brancheorganisationen www.forsikringogpension.dk

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart