OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Fyrværkeri fra nabolandet


19.12.2022


I år er der i Tyskland ingen planer om, at indføre restriktioner på privat fyrværkeri nytårsaften. Restriktionerne sidste år førte til, at mange tyskere købte deres fyrværkeri i Danmark. Ikke desto mindre bør man i grænselandet være opmærksom på, hvad der er tilladt og ikke tilladt.

I forhold til Danmark er spørgsmålet hurtigt besvaret: Danskere må ikke tage fyrværkeri, de har købt i Tyskland, med over grænsen. I Danmark kræver enhver import af fyrværkeri en tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen. Al import uden tilladelse er forbudt. Nærmere informationer kan findes på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside på linket www.sik.dk  samt på toldstyrelsens hjemmeside på linket www.toldstyrelsen.dk

I Tyskland må der importeres fyrværkeri, dog skal strenge betingelser overholdes. Fyrværkeriet skal bære CE-mærket og et kontrolnummer fra kontrolmyndigheden i det pågældende europæiske land, som er identificeret med et nummer. Der gælder derudover bestemmelser ift. transporten, opbevaringen, den maksimale mængde sprængstof i hvert fyrværkeri, brugsanvisningen og meget mere. I Tyskland er det Bundesanstalt für Materialforschung und –prüfung, som er den kompetente myndighed. Nærmere information på hjemmesiden www.bam.de. 

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00