OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Definition og fakta Region Sønderjylland-Schleswig

”Den europæiske Region omfatter det geografiske område, der afgrænses af den kredsfrie by Flensborg, kreds Nordfriesland, kreds Slesvig-Flensborg og Sønderjyllands Amt og benævnes Region Sønderjylland/Slesvig.” (Aftale om oprettelse af Region Sønderjylland/Slesvig pr. 16. september 1997) 

Definition Region Sønderjylland-Schleswig 

Begrebet Region Sønderjylland-Schleswig betegner det formaliserede politiske samarbejde som blev indgået mellem de tyske partnere Kreis Nordfrisland, Kreis Schleswig-Flensburg og byen Flensburg med den danske forvaltningsenhed Sønderjyllands Amt i år 1997, med det formål, at udbygge det grænseoverskridende samarbejde i den dansk-tyske grænseregion. 

Organisationsdiagram Region Sønderjylland-Schleswig

Region Sønderjylland-Schleswigs geografiske afgrænsning 

Region Sønderjylland-Schleswigs areal svarer ikke det det historiske hertugdømme Slesvigs areal. Dette omfattede også dele af det aktuelle Kreis Rendsburg-Eckernförde samt nogle områder syd for Kongeåen, som i dag er under Esbjerg og Kolding Kommune. 

Historisk baggrund for Region Sønderjylland-Schleswig 

Region Sønderjylland-Schleswig har ingen historisk forgænger. Hertugdømmet Slesvig, som blev indlemmet i Det tyske Rige i 1867 og som blev delt efter folkeafstemingen i 1920, dækker ikke over de samme forvaltningsgrænser. 

Gerne bliver Regionen koblet sammen med hertugdømmet. Ved Region Sønderjylland-Schleswig er dog ikke tale om en integreret politisk-administrativ enhed, som det var i hertugdømmet Slesvig.

Fakta om Region Sønderjylland-Schleswig 

  • Regionens samlede befolkningstal er 681.325 (Juni 2018)
  • Regionen har sæde i Bov, hvor Regionskontor 6 Infocenter er placeret
  • Regionen er samlet på 7.748,91 km2
  • Ved landegrænsen bliver den tyske Autobahn A7 til den danske motorvej E45.
  • Regionens største byer er Flensburg, Haderslev, Aabenraa, Schleswig, Tønder, Sønderborg og Husum
  • Kulturoplevelser er der masser af – se også vores kulturkalender www.kulturfokus.dk
  • Regionen har tre mindretal. Det danske mindretal syd for grænsen, det tyske mindretal nord for grænsen samt friserne ved vestkysten i Kreis Nordfriesland
  • Danmarks længste landegrænse mod Tyskland. Direkte ved landegrænsen mødes Tønder Kommune med Kreis Nordfriesland, Aabenraa Kommune med Kreis Schleswig-Flensburg. 

Befolkningen i Region Sønderjylland-Schleswig:

Tønder Kommune:                          37.719 indbyggere

Aabenraa Kommune:                       59.007 indbyggere

Sønderborg Kommune:                    74.663 indbyggere

Haderslev Kommune:                      55.949 indbyggere

 

Kreis Schleswig-Flensburg:               199.600 indbyggere

Kreis Nordfriesland:                        165.835 indbyggere

Stadt Flensburg:                             88.552 indbyggere

 

Samlede areal:

Tønder Kommune:                          1283,51 km                 

Aabenraa Kommune:                       940,70                        

Sønderborg Kommune:                    496,51                        

Haderslev Kommune:                      816,80                        

 

Kreis Schleswig-Flensburg:               2.071,35    

Kreis Nordfriesland:                        2.083,30    

Stadt Flensburg:                             56,74                          

 

(Tal: Statistisches Landesamt og Danmarks Statistik 6-2018)

 

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00