Flytning til og/eller køb af ejendom

Før du går videre, følger her et par generelle oplysninger:

Mange synes, at det er attraktivt at flytte fra Tyskland til Danmark. Selv om Den Europæiske Union garanterer sine borgere en høj grad af fri bevægelighed, så er en flytning til et andet land ikke noget, man bare lige gør.

Du bør under alle omstændigheder forholde dig til følgende emner:

Der findes klare opholdsregler. EU-lovgivningen sikrer blandt andet, at man skal opfylde meget omfattende krav for at kunne modtage sociale ydelser. Der finder ikke en lovlig velfærdsturisme sted, som det ellers propaganderes. Se også menupunktet Ophold for yderligere oplysninger. Der skal søges om et registreringsbevis hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Et andet vigtigt punkt er sproget. Når man flytter til et andet land, og det gælder særligt for Danmark, må man hurtigst muligt kunne navigere i sproget. En flytning, og i særdeleshed køb af fast ejendom, er forbundet med rigtigt mange bureaukratiske udfordringer, og hvis man ikke behersker sproget, er man nødsaget til at betale sig fra sådanne ydelser.

Danmark er foregangsland inden for digitalisering i Europa, og har gjort digitalisering til et statsligt mål. Det er en stor fordel for alle medborgere, der kan udføre en standardprocedure digitalt. Men man må desværre også sige, at mulighederne for at klare hverdagen eller administrative procedurer uden digitale løsninger allerede er forsvundet, eller at det kun er muligt med stort besvær.

Kongeriget Danmark har et andet retssystem end Forbundsrepublikken Tyskland med væsentligt større fokus på staten og almenvellet end på den enkelte. Hvad det nærmere indebærer, fastlægges hovedsageligt af den aktuelle politik. I Danmark er det ikke udbredt, at politiske afgørelser bliver genstand for regelmæssig prøvelse ved domstolene, således som det er standard i Tyskland. Tvister forliges oftere i klagenævn frem for ved domstolene. Ved uenighed om myndighedsafgørelser må der altid påregnes lange klagesager. Først derefter kan sagen gå rettens vej.

Det danske samfund er et andet end det tyske. Konsensus spiller en væsentligt større rolle, man taler også om et konsensussamfund. Det forventes af den enkelte, at man indpasser, integrerer og assimilerer sig i samfundet. Et eksempel var coronatiltagene, som man ikke altid var forpligtet til at rette sig efter i Danmark, men som blev forventet af den enkelte, f.eks. vaccinationerne, og hvor afvisning blev mødt af mangel på forståelse fra f.eks. kollegaer, venner og naboer. Det samme gælder f.eks. for vaccinationer af børnene i institutioner og skoler.

Det danske samfund er et tillidssamfund. Borgerne har tillid til staten. Biblioteker holder f.eks. åbent for udlån uden at der er personale til stede. I vejboder køber man varer og lægger pengene i en pengekasse. Man udfylder selv sin årsopgørelse digitalt.

I Danmark har man ikke skolepligt, men kun undervisningspligt. Læreplanen er den samme som for skolerne. Dette skal forældrene garantere, og kommunerne skal føre lige så strengt tilsyn med det. Det gælder frem for alt også for danskundervisningen. På trods af hjemmeundervisning skal eleverne deltage i centrale prøver og eksamener og kunne det samme som alle andre. Derudover findes der privatskoler og friskoler og i Sønderjylland finder man det tyske mindretals skoler.

Personer fra andre EU-lande har kun mulighed for at købe fast ejendom i Danmark, hvis de etablerer centrum for livsinteresser her, i EU-lovgivningen kaldet sædvanligt opholdssted. Der findes ikke andre muligheder. Det er generelt ikke muligt at købe en fritidsbolig, også kaldet sommerhus, bortset fra meget få undtagelser, der kan indrømmes, hvis der er en særlig tilknytning til Danmark, hvilket som sagt sker meget sjældent. Kun køb til erhvervsformål er undtaget. Ethvert forsøg på at omgå reglerne administrativt er dømt til at mislykkes.

Hvor en EU-borger har sit sædvanlige opholdssted, altså sin hovedbopæl, er uden sammenhæng med, hvilke bopæle der er tilmeldt hvor. Hvis det måtte være nødvendigt, fastlægger myndighederne bopælen. Det gælder i de konkrete tilfælde for vægtafgift, øvrige skatter og afgifter samt social sikring.

Forlader man Tyskland, har det skattemæssige konsekvenser. Det gælder lige fra fraflytningsskat på aktiver til lavere skattefradrag, da man nu kun er begrænset skattepligtig, hvis man har indkomst fra Tyskland. Her må man søge rådgivning hos autoriserede eksperter inden køb af fast ejendom og flytning.

Hvis man forlader Tyskland og har arvelige besiddelser samt arvinger, bør man forinden søge rådgivning om arveretlige regler, lovgivningen vedrørende gaver samt arveafgiftsregler. Danmark har ikke godkendt EU's arveforordning og fradragene for arveafgift er meget lave sammenlignet med de tyske.

Bosætning i Danmark er ligeledes forbundet med skattemæssige konsekvenser, også selv om man mener kun at have indkomst i Tyskland. Også her skal man søge rådgivning hos en autoriseret revisor, hvis man ikke selv har mulighed for at drøfte detailspørgsmål med skattemyndighederne.

En flytning har altid indvirkning på den sociale sikring. Her er det meget vigtigt at få rådgivning inden flytning for at kunne vurdere, om planerne i det hele taget kan føres ud i livet. Et vigtigt eksempel er hjemmearbejde. Her er Regionskontor & Infocenter det rette sted at henvende sig.

Leveomkostningerne er højere i Danmark end i Tyskland. Det kan man ikke kompensere helt for ved at handle i Tyskland. Som vejledende rettesnor ligger leveomkostningerne i Danmark ca. 30 % højere, idet det dog ændrer sig permanent.

Flytningen har principielt indvirkning på alle eksisterende private forsikringer, og typisk vil de ikke kunne køre videre. Man bør indhente meget præcis information om de nye forsikringer, der skal tegnes i Danmark, herunder hvad de dækker og hvornår. Her kan der være forskelle i forhold til sammenlignelige tyske forsikringer. Kontakt dine forsikringsselskaber for nærmere afklaring.

Danmark har traditionelt meget høje særafgifter på motorkøretøjer, kaldet registreringsafgift. Loven er formuleret således, at ingen med bopæl i Danmark må køre i et motorkøretøj med udenlandsk indregistrering, hvorved det forhindres, at man unddrager sig afgiften. Der kan gives dispensation for firmabiler og personer med dobbeltbopæl, men kravene er meget strenge. Hvis reglerne bliver omgået, bliver det straffet meget hårdt.

Sammenlignet med de øvrige europæiske lande har Tyskland et "luksuriøst", privat organiseret sundhedssystem, der er baseret på forsikringsprincippet. Danmark har et statsligt, skattefinansieret sundhedssystem, hvor alle borgere typisk er forsikret på grund af bopælen. Alle, som sundhedssystemet spiller en vigtig rolle for, eller som er kronisk syge, skal forinden indhente udførlig information om, hvornår man har ret til hvilke ydelser i Danmark, og hvordan systemet fungerer, for det adskiller sig væsentligt fra det tyske. En plejeforsikring som den tyske findes ikke i Danmark.

En flytning til Danmark har generelt ingen indvirkning på privatretlige forpligtelser som skyldige underholdsbidrag eller forpligtelser i forbindelse med en personlig konkurs. Disse forpligtelser gælder fortsat uindskrænket. Offentlige fordringer fuldbyrdes grænseoverskridende.

Hvis man flytter til et andet land eller "udvandrer", bør man generelt have finansielle reserver. Flytningen er forbundet med omkostninger, og der skal være midler til betaling af revisorer og advokater. Især i begyndelsen af et så gennemgribende projekt opstår der normalt højere udgifter.