OK

Websitet anvender udelukkende nødvendige funktionelle cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Minijob og Midijob

Generelt om minijobs i Tyskland

Minijobs er kendetegnet ved, at lønnen enten er begrænset til 538 € (01.01.2024)  pr. måned eller at beskæftigelsen ikke må overstige et maksimalt antal dage om året, som er fastsat ved lov, idet lønnen da er uvæsentlig. Minijobbere er obligatorisk forsikret såvel i den tyske pensionsforsikring som i arbejdsulykkeforsikringen. Hvis man udøver flere minijobs, må man samlet set ikke overskride de fastlagte grænser. Man kan blive fritaget for at betale til pensionsforsikringen. I forbindelse med minijobs skal arbejdsgiveren betale en fast afgift til dækning af social sikring og indkomstskat. For arbejdstageren er et minijob som hovedregel skattefrit, også selv om det udøves ved siden af en hovedbeskæftigelse. Minijobs udløser som hovedregel ikke pligt til at være tilsluttet de sociale sikringsordninger. 

Et minijobs grænseoverskridende indvirkninger ved bopæl i Danmark

For alle, der bor i Danmark, er indtægterne fra et minijob skattepligtige i Danmark iht. den dansk – tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet Tyskland ikke beskatter indtægterne. En yderlig grund for beskatning i Danmark er, at der ikke betales sociale bidrag i Tyskland.

Det kan også ske, at den danske sociale sikring bortfalder uden at den tyske sociale sikring bliver gældende. En del danske offentlige ydelse kan være berørt og det kan have konsekvenser for folkepensionen. Derfor er minijobs ofte ikke økonomisk attraktive og konsekvenserne for den sociale sikring er uforudseelige. Grænsependlere til Tyskland, som alligevel er social sikret i Tyskland, er kun berørt af beskatningsproblematikken. Arbejder man i Danmark og vil yderlig udøve et minijob i Tyskland, gælder reglerne om at arbejde i to lande.

Danmark og Tyskland er indgået en særaftale om, at et Minijob ikke medfører til skift af den sociale sikring til Tyskland, hvis minijobbet er den eneste erhvervsaktivitet en borger med bopæl i Danmark udfører. Det gælder som regel for studenter og pensionister, men også for hjemmegående borgere.

Et minijobs grænseoverskridende indvirkninger, bopæl i Tyskland

For grænsependlere med bopæl Tyskland og beskæftigelse i Danmark er indtægterne fra et minijob i Tyskland generelt skattefrie. Nu gælder dog reglerne om at arbejde i to lande, dvs. den såkaldte 25% regel iht. Artikel 13 af forordningen 883/2004 og artikel 14 af forordningen 987/2009. Efter denne regel bliver afgjort, hvilket lands sociale sikringsordninger man er tilknyttet. Udgør minijobbets andel iht. arbejdstid og/eller løn mindst 25%, gælder tysk social sikring. Er det tilfældet, underlægges også den danske hovedbeskæftigelse tysk social sikring, dvs., arbejdsgiver og arbejdstager skal betale bidrag til de sociale sikringsordninger i Tyskland. Hvis det ikke er tilfældet og den sociale sikring forbliver i Danmark, skal den tyske arbejdsgiver indbetale til de danske ordninger som ATP, AES, arbejdsulykkesforsikring og forskellige fonde. Det kræver regelmæssigt yderligere administration. Derudover skal der principielt søges om afgørelse A1. Ansvarligt for udstedelsen er den kompetente myndighed i bopælslandet (Udbetaling Danmark i Danmark og ”Deutsche Verbindungsstelle Krankenversicherung – Ausland“ eller ens sygekasse i Tyskland).

Pensionsfælde: Minijob og social pension (”Folkepension”)

Når en forhenværende grænsependler søger pension, koordinerer de kompetente myndigheder forsikringstiderne. Der ydes ikke pension for det samme tidsrum fra to lande. Da de tyske minijobtider altid er angivet som forsikringstider i den tyske forsikringsopgørelse, kan det føre til, at de danske myndigheder i givet fald fratrækker disse tider ved beregningen af folkepensionen. Enkelte personer kan opleve tab i folkepensionen, som ikke nær opvejes af pensionskravene i Tyskland på grund af minijobbet.

Konklusion

At der gælder særregler for de såkaldte minijobs i Tyskland er grænseoverskridende irrelevant. Simplificerende kan man sammenfatte den Europæiske Domstols afgørelser og de europæiske regler til: Arbejdstager er arbejdstager. Kravene til arbejdstageregenskaben er meget lave. Grænsependlere burde kun udøve et minijob efter konkret personlig vejledning.

Yderligere information om minijob i Tyskland kan findes ved at klikke på linket under denne tekst. Du kommer direkte ind på hjemmesiden af den tyske ”Minijobzentrale”.

www.minijob-zentrale.de

 

Midijob i Tyskland

Et midijob er en beskæftigelse med en månedsløn i intervallet 538,01 € - 2.000 € (Gleitzone), hvor de sociale sikringsbidrag stiger gradvist for arbejdstageren, indtil de generelle bidragssatser nås ved en løn på 1600 €. Denne ordning med gradvist stigende bidrag (Gleitzonenregelung) spiller ingen rolle for arbejdsgiverens omkostninger. 

Midijobs er normale jobs omfattet af pligten til at indbetale til den sociale sikring, hvor arbejdstageren betaler reducerede sociale sikringsbidrag, så længe månedslønnen ligger inden for det gældende midijob-interval (Gleitzone).

Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | 6330 Padborg | Danmark | Tel. +45 74 67 05 01 | infocenter@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00