Flytte til Tyskland og/eller køb af fast ejendom

I forbindelse med flytning til og/eller huskøb i Tyskland skal man være opmærksom på forskellige emneområder, som beskrives nærmere i det følgende. Oplysningerne er kun rettet mod borgere med dansk statsborgerskab (eller statsborgere fra andre medlemsstater undtagen Tyskland).

Ophold

Alle EU-borgere har i medfør af EU's opholdsdirektiv ret til ophold i ethvert medlemsland. Det er en ret, man ikke får tildelt eller bliver meddelt, og som i princippet er uafhængig af enhver form for dokumentation. Enhver dokumentation, som måtte blive forlangt, har således alene retskonstaterende karakter, dvs. den attesterer kun en ret, man har i forvejen. Derfor har Tyskland afskaffet det bevis (Freizügigkeitsbescheinigung), som tidligere blev forlangt, og som i Danmark kendes som registreringsbevis.

En opholdstilladelse er ikke relevant for EU-borgere. Man har lovligt ophold på baggrund af en række opholdsgrunde.

Hver gang der søges om sociale ydelser, skal den respektive myndighed undersøge i det konkrete tilfælde, om der er tale om lovligt ophold.

I henhold til direktivet er der følgende opholdsgrunde: arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, pensionist, studerende, selvforsørgende eller familiemedlem til førnævnte.

Hvis man har taget bopæl i Tyskland, skal man tilmelde den på- det lokale folkeregister (Einwohnermeldeamt) inden 14 dage. I Schleswig-Holstein finder man det hos de lokale myndigheder (Amt) eller på rådhuset i større byer. Man skal medbringe gyldigt pas og en boligattestation fra udlejeren. Før flytning bør man rekvirere nærmere information hos den tyske registreringsmyndighed.

Disse personer har ret til ophold som selvforsørgende, og de bliver til klassiske grænsependlere fra Tyskland til Danmark. De er som hovedregel tilsluttet de sociale sikringsordninger i Danmark og får naturalydelseshjælp i Tyskland. Hvis arbejdstageren også arbejder i Tyskland, vil vedkommende eventuelt blive socialforsikringspligtig i Tyskland og i så fald igen høre ind under gruppen "Arbejdstager i Tyskland".

Efterlønnere betragtes som arbejdstagere i Danmark.

Hvis man er arbejdstager i Tyskland og flytter til landet, har man ret til ophold som arbejdstager. Denne status er forbundet med de mest vidtgående rettigheder. Man beholder også denne status, hvis man går på barselsorlov eller modtager sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge.

Tjenestemænd får ret til ophold som arbejdstagere. Denne persongruppe burde have en privat sygeforsikring i forvejen.

Denne persongruppe har ret til ophold som selvforsørgende. De er tilsluttet de sociale sikringsordninger i Danmark, også selv om de måtte udøve dele af beskæftigelsen i Tyskland. For denne persongruppes vedkommende kan statsborgerskabet spille en rolle ved beskatning af lønnen.

Denne persongruppe har ret til ophold som selvforsørgende. Hvis man ikke kan forsørge sig selv, har man ikke ret til ydelser i Tyskland de første fem år, og man er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Hvis der er tegnet frivillig arbejdsløshedsforsikring i Danmark, skal det undtagelsesvist medregnes som forsikringsperiode i Tyskland.

Selvstændige har ret til ophold som selvstændige erhvervsdrivende. Deres rettigheder svarer til dem, som arbejdstagere har. De er tilknyttet de sociale sikringsordninger i Tyskland. Selvstændige erhvervsdrivende kan ikke forsikre sig mod arbejdsløshed i Tyskland (der findes dog få undtagelser, som ikke er relevante her). Selvstændige erhvervsdrivende kan have pligt til at være pensionsforsikret i Tyskland, og de har altid pligt til at være sygesikret. De skal selv sørge for at tegne sygeforsikring og kan vælge enten frivilligt at blive omfattet af en lovpligtig sygeforsikring eller tegne en privat sygeforsikring. Før der tegnes en privat sygeforsikring, vil det være hensigtsmæssigt at indhente udførlig rådgivning hos uafhængige institutioner som f.eks. forbrugerorganisationer. Hvis man først har besluttet sig for en privat sygeforsikring, vil man i de fleste tilfælde være afskåret fra muligheden for nogensinde at vende tilbage til den lovpligtige sygeforsikring i Tyskland.

Pensionister får ret til ophold som pensionister med tilstrækkelige midler. Folkepension, førtidspension, ATP og tjenestemandspension beskattes i Danmark, da der er tale om ydelser under de sociale sikringsordninger.
Private pensioner, herunder også arbejdsmarkedspension, beskattes ligeledes i Danmark, da disse personer har boet i Danmark.

De kan benytte sundhedssystemet i Tyskland og modtager naturalydelser, idet udgifterne hertil afholdes af Danmark. De får udstedt et dokument S1 (tidligere E 121) af Udbetaling Danmark-International Sygesikring, som de afleverer til en lovpligtig tysk sygekasse. Til gengæld får de udleveret et tysk sygesikringskort. De er ikke berettiget til kontantydelser som f.eks. plejeydelser i Tyskland, da de kun har ret til kontantydelser fra Danmark. Pensionerede tjenestemænd falder ligeledes ind under reglerne for pensionister.

Pensionerne beskattes i det land, der udbetaler dem, altså den tyske pension i Tyskland. Disse personer skal tilsluttes syge- og plejeforsikringen i Tyskland. Der skal da også betales bidrag af danske pensioner. Pensionerne ligestilles med sammenlignelige tyske pensioner, og der bliver på tilsvarende vis opkrævet bidrag. Det kan medføre store omkostningsbyrder, da pensionerne beskattes i Danmark, og de tyske bidrag kommer oveni. Her må der indhentes omfattende rådgivning før en flytning, da det eventuelt vil være hensigtsmæssigt at give afkald på pensionen.

Studerende har ret til ophold som selvforsørgende. Normalt forelægges den tyske sygekasse et dokument S 1 udstedt af Udbetaling Danmark, hvorefter der bliver udstedt et tysk sygesikringskort. Dette er muligt, indtil de studerende fylder 25 år, hvorefter de selv skal forsikre sig. Studerende, som ikke samtidig er arbejdstagere, er normalt socialt sikret i det land, hvorfra de oppebærer deres forsørgelsesgrundlag. Disse studerende bør tage kontakt til deres a-kasse før flytning, da tidligere studerende ikke har ret til arbejdsløshedsunderstøttelse i Tyskland. En ordning som dimittendreglen findes ikke i Tyskland.

Disse studerende har ret til ophold som studerende med tilstrækkelige midler. Normalt forelægges den tyske sygekasse et dokument S 1 udstedt af Udbetaling Danmark, hvorefter der bliver udstedt et tysk sygesikringskort. Dette er muligt, indtil de studerende fylder 25 år, hvorefter de selv skal forsikre sig. Studerende, som ikke samtidig er arbejdstagere, er normalt socialt sikret i det land, hvorfra de oppebærer deres forsørgelsesgrundlag.

En selvforsørgende har ret til ophold som selvforsørgende. Vedkommende har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv. Det kan være i form af formue, men også f.eks. en grænsependler til Danmark, som har lønnet beskæftigelse eller driver selvstændig virksomhed her. Hvis man i forhold til den sociale sikring ikke har status som arbejdstager, selvstændig erhvervsdrivende, tjenestemand eller pensionist i Danmark, altså f.eks. en privatperson, er man omfattet af tysk lovgivning om social sikring og skal tilsluttes syge- og plejeforsikringen.

Familiemedlemmer og nærtstående

Familiemedlemmer har ret til ophold som familiemedlemmer til alle andre personer nævnt i opholdsdirektivet. Direktivet definerer præcist, hvem der er familiemedlem eller nærtstående. Det skal her bemærkes, at Tyskland for partneres vedkommende insisterer på en vielsesattest.

Ledige mister som hovedregel retten til dagpenge, når de flytter til Tyskland! De har her ret til ophold som selvforsørgende. Man kan eventuelt gøre brug af muligheden for at rejse til Tyskland for at søge arbejde og oppebære danske dagpenge i indtil tre måneder. Men det vil dog normalt ikke være forbundet med en flytning, idet man under førnævnte ordning skal underrette jobcentret om, at man er vendt tilbage den sidste arbejdsdag i den tre måneders periode, da man ellers vil miste alle rettigheder.

Flytter man reelt til Tyskland, og vender man ikke tilbage til Danmark efter tre måneder, har man foreløbig ikke ret til arbejdsløshedsunderstøttelse eller andre ydelser i Tyskland.

Skat for alle

Hvis man tager bopæl i Tyskland, bliver man fuldt skattepligtig til Tyskland. Det betyder, at Tyskland beskatter globalindkomsten. Samtidig kan man være begrænset skattepligtig til Danmark. 

Arbejdsindkomst i Danmark, ATP, folkepension, førtidspension, efterløn, firmapension, fleksydelse, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse osv. beskattes fortsat i Danmark.

Danmark beskatter formue iht. Außensteuergesetz, når man flytter til Danmark.

Ved behov bør man altid konsultere en Steuerberater i Tyskland og en revisor i Danmark. 

Arv – arveretlige regler og arveafgift

En flytning til nabolandet har indvirkning på de arveretlige regler og arveafgiftsreglerne.

Hvis man ønsker at flytte, er det vigtigt forinden at forhøre sig udførligt om følgerne af en flytning.

Danmark har ikke godkendt EU's arveforordning. Det skal således undersøges i det konkrete tilfælde, hvilken lovgivning der gælder.

De danske arveafgiftsregler adskiller sig væsentligt fra tysk skattelovgivning. Man må forvente, at der vil skulle betales væsentligt højere afgifter end i Tyskland, hvis de danske arveafgiftsregler anvendes. Det skyldes især de væsentligt lavere fradrag.

Arveafgiftsreglerne fremgår af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Alligevel bør man altid konsultere en ekspert.

Huskøb

Alle myndige EU-borgere kan købe hus i Tyskland, her gælder der ingen restriktioner.

Finansieringsformer

Finansieringsmodellerne i Tyskland adskiller sig til dels væsentligt fra dem, der er udbredt i Danmark. Normalt bliver der optaget annuitetslån i en bank, men også realkreditlån er en udbredt finansieringsform, som dog har fået langt mindre betydning pga. de lave renter. Afdragsfrie lån ses sjældent i Tyskland. Banken får stillet sikkerhed for lån i form af pant i fast ejendom og et ejerpantebrev, der bliver tinglyst.

Ekstraomkostningerne forbundet med et huskøb er væsentligt højere i Tyskland end i Danmark. De består af købers mæglerudgifter, Grunderwerbssteuern (se nedenfor), notarsalær og retsgebyrer. I Schleswig-Holstein må der påregnes omkostninger svarende til ca. 12 % af købesummen.

Der findes ikke en tilsvarende skat i Tyskland.

Mæglerudgifterne afholdes af køber og sælger og kan variere. 3,5 % for købers vedkommende er normalt.

Denne afgift er relevant i forbindelse med enhver ejendomserhvervelse, og skal for eksisterende bygningers vedkommende svares af købesummen og for nybyggeris vedkommende kun af grunden. I Schleswig-Holstein udgør afgiften 6,5 % af købesummen.

Der skal betales en årlig grundskyld til kommunen. Sælger kan oplyse det nøjagtige beløb. I øjeblikket (status pr. februar 2021) arbejdes der på en omfattende grundskyldsreform.

Leje af bolig

I Tyskland er det mere udbredt at leje bolig end i Danmark, og der er også flere boliger til rådighed. Ikke desto mindre har urbaniseringen og andre faktorer også medført boligmangel her, særligt i større byer og centre. Boliger finder man bedst via boligportaler.

Der forlanges typisk tre måneders husleje i depositum, som udlejer skal dokumentere at have bundet på forsvarlig vis, og som bliver tilbagebetalt ved lejemålets ophør.

Der sondres mellem husleje ekskl. varme (Warmmiete) og husleje inkl. Varme (Kaltmiete).

Øvrige udgifter (”Nebenkosten” ) dækker f.eks. grundskyld, vedligehold, udgifter til vicevært, renholdelse af vej, skorstensfejer etc. og betales månedligt forud og afregnes årligt, ofte med tidsforskydning.

Udgifterne til forbrug dækker elektricitet, gas, vand, spildevand, fjernvarme, olie, renovation etc. Lejer indgår for det meste selv aftaler med forsyningsselskaberne.

I Tyskland findes der forskellige lejerforeninger, som lejere kan blive medlem af. Her kan de få bistand og vejledning i tilfælde af stridigheder med udlejer. Der findes også retshjælpsforsikringer for lejere.

Motorkøretøjer (afgifter / forsikring/ registrering)

Hvis man flytter til Tyskland, skal bilen omregistreres inden for 14 dage, hvilket også gælder, hvis man flytter inden for Tysklands grænser. Nogle byer og myndigheder råder ikke over tilstrækkelige ressourcer til, at borgerne reelt kan overholde denne frist, hvorfor der må påregnes længere ventetid.

Et dansk bilsyn burde blive anerkendt. Bilen skal kun til syn hos "TÜV" (eller andre synssteder, navnet "TÜV" bliver i daglig tale brugt for syn i Tyskland), hvis den ville skulle synes ifølge tysk ret. For private personbilers vedkommende f.eks. første gang tre år efter førstegangsregistrering og herefter hvert andet år.

Registreringsattestens del I og del II bør foreligge tillige med COC-dokumentet (Certificate of Conformity). COC-dokumentet skal foreligge for alle køretøjer, der kommer på markedet i EU. Det mangler typisk kun, hvis der er tale om meget gamle køretøjer (før 1993)

Motorkontoret (Zulassungsstelle) i Schleswig-Holstein skal meddeles tilladelse til debetoverførsel af den tyske vægtafgift. Man bør altså have en tysk bankkonto i forvejen, da debetoverførsler ikke er særligt udbredt i Danmark. Desuden skal der medbringes forsikringsattest og pas.

Den årlige afgift opkræves ved direkte debitering, og toldvæsnet er ansvarlig myndighed.

I Tyskland opererer bilforsikringen med tre trin, mens man i Danmark kun har to. Foruden ansvarsforsikring (obligatorisk) og fuld kaskoforsikring (frivillig) har man også en delvis kaskoforsikring (frivillig).

Forsikringsselskaberne kan rådgive om ydelserne.

Diverse

CPR-nummer

I Tyskland findes der ikke CPR-numre. Her må man arbejde med rigtigt mange forskellige numre.

Skatteidentifikationsnummer

I Tyskland får alle tildelt et personligt skatteidentifikationsnummer (Steueridentifikationsnummer) af Bundeszentralamt für Steuern. Det nummer gælder kun i forbindelse med skatteanliggender og er individuelt, lidt svarende til CPR-nummeret, men der kan ikke udledes data af det. Nummeret er genereret tilfældigt og meget omfattende.

Anmeldelse af bopæl

Hvis man har taget bopæl i Tyskland, skal man tilmelde den hos de lokale myndigheder (Amt) eller på rådhuset. Man skal medbringe en boligattestation fra udlejeren og sit pas. Før man opsøger myndighederne, bør man forhøre sig om, hvilke dokumenter der kræves.

Sygesikring

I Tyskland har man en generel pligt til at være sygesikret, som alle skal efterkomme i det konkrete tilfælde. Disse konkrete tilfælde er beskrevet ovenfor. Se også vores side om sygesikring.

Børnepasning

Man har retskrav på børnepasning, og kravet kan indbringes for retten. Området sorterer under bopælskommunen.

I den nordlige del af Schleswig-Holstein findes der også børnehaver drevet af det danske mindretal. Ved interesse kan man rette henvendelse til "Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.".

Skoler

Der er skolepligt i alle delstater i Tyskland. I Schleswig-Holstein har man en fireårig indskoling, hvorefter eleverne kan vælge mellem forskellige videreførende skoler. Den væsentligste forskel sammenlignet med det danske system er, at gymnasiet allerede begynder i 5. klasse, og man ikke har 0. klasse. Der er dog også mulighed for at tage studentereksamen i andre skoleformer.

I den nordlige del af Schleswig-Holstein findes der også skoler drevet af det danske mindretal. Ved interesse kan man rette henvendelse til "Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.".

Der findes dog også andre privatskoler, som f.eks. Steinerskoler og kirkelige skoler.

Børne- og ungeydelse ved flytning

Ved modtagelse af børne- og ungeydelse, bør man inden man flytter til Tyskland undersøge, om retten til børne- og ungeydelse fortsat er givet i det land, hvilket aktuelt udbetaler børne- og ungeydelse. På grund af bopælsskiftet kan ansvaret for udbetaling af børne- og ungeydelse ændres. Afgørende for, hvilket land der har prioritetsansvar for udbetaling af børne- og ungeydelse, kan blandt andet være børnenes bopæl, begge forældres arbejdstagerstatus og forældremyndighed. Derfor er en individuel vejledning nødvendig i dette tilfælde. Udbetaler det forkerte land børne- og ungeydelse, kan dette medføre store tilbagebetalingskrav. Yderligere information om børne- og ungeydelse kan findes i vores artikel på denne hjemmeside under:

Social sikring – familieydelser – børne- og ungeydelse

Kørekort

De danske kørekort er gyldige i Tyskland. Før flytning bør man sikre sig det senest nye EU-kørekort, som skal være gyldigt så længe som muligt. Man kan kun få udstedt et nyt i Tyskland. 

Pas

I Tyskland har man legitimationspligt. EU-borgere, der rejser til et andet medlemsland, skal altid kunne legitimere sig, når de passerer grænsen. Der anerkendes kun officielle legitimationsdokumenter, ikke sundhedskort eller kørekort. Passet bør vær gyldigt så længe som muligt. Enhver form for pasændringer sorterer som hovedregel under ambassaderne eller konsulaterne.

Kæledyr (selskabsdyr)

Alle spørgsmål vedrørende import af kæledyr eller selskabsdyr sorterer under veterinærmyndighederne i den respektive Kreis eller Stadt.

Hvis grænsen passeres, skal kæledyr (hunde, katte, fritter) have et kæledyrspas.

Heste skal have hestepas.
Der skal være tegnet ansvarsforsikring for hunde i Schleswig-Holstein.

Kommunerne opkræver hundeskat.

Våben

Spørgsmål vedrørende import eller besiddelse af våben besvares af politiet.

Pengeinstitutter

Man bør straks få oprettet en tysk bankkonto. I Tyskland er det normalt at betale regelmæssige beløb ved debetoverførsel. Det vil typisk være for dyrt fra en dansk konto. I Tyskland findes der sparekasser (offentligretlig kommunale), andelsbanker og private banker.

Private forsikringer

Der findes en lang række forsikringer i Tyskland, og mange produkter adskiller sig fra de danske. I den forbindelse bør man søge rådgivning hos en neutral instans, f.eks. en forbrugerorganisationen www.verbraucherzentrale.de