OK

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.
Læs mere om websitets cookies her under databeskyttelse

Fakta Danmark

Dansk navn                   Kongeriget Danmark

Styreform                      Konstitutionelt monarki

Areal                             Ca. 43.000 km2

Indbyggertal                  5,7 mio.

Hovedstad                     København

Sprog                            Dansk

Møntenhed                    Danske Kroner (DKK) 

Geografi

Kongeriget Danmark er en del af Skandinavien. Til Kongeriget hører desuden Færøerne og Grønland. Selve Danmark består af over 400 øer, de største af dem er Fyn med landets tredjestørste by Odense samt Sjælland med hovedstaden København. Øerne er ofte forbundet med hinanden med broer. Således kan Sjælland nås over Storebæltsbroen, mens Lillebæltsbroen er den direkte forbindelse fra Fyn til fastlandet. Ellers klares forbindelserne til øerne via faste færgeforbindelser. 

Danmark har Nordsøen i vest samt Østersøen i øst. Historisk set har denne beliggenhed været både fordel og ulempe. Fordel, fordi landet i mange hundrede år har haft kontrol over den vigtigste handelsrute til Rusland og de centraleuropæiske lande. Ulempen har været, at ønsket om kontrol af handelsruten har ført til krige med bl.a. Sverige og til en usikker position i forhold til den europæiske magtbalance. 

Den største del af landet er opdyrkede landbrugsarealer. Danmark udvinder kalk samt olie og gas i Nordsøen. Der eksporteres landbrugsvarer i stort omfang. De største handelspartnere er Storbritannien og Tyskland. Landet har en veludviklet infrastruktur med bus, tog og færger samt to store lufthavne. 

Administration og samfundsforhold

Siden kommunalreformen i 2007 er landet opdelt i 98 kommuner. Derudover findes der fem regioner, som har sundhedsvæsenet som deres hovedansvarsområde. Primært er Danmark dog centralt styret via ministerierne i København. Denne centralisme har gjort det muligt at indføre homogene strukturer. 

Modsat Tyskland er uddannelsessektoren således organiseret ens over hele landet, skoler, børnehaver og et tæt netværk af børnepasning efter skoletid findes overalt. Børnepasningen er tilrettet den danske model om at begge forældre arbejder i et fuldtidsjob. Grunden hertil kan findes både i en økonomisk nødvendighed med forholdsvis høje leveomkostninger, men samtidigt også i en kulturelt betinget tradition siden 1960erne. Samfundet har generelt en høj levestandard. Forskellene mellem rig og fattig er små i forhold til andre europæiske lande. Statens regulerende rolle bør her nævnes, samtidigt med at man traditionelt har anset sig som værende politisk tæt på de andre nordiske lande. 

Historie

Når man samlet ser på den danske historie, kan man trække to væsentlige kendetegn frem: Landets skiftende størrelse og dens beliggenhed mellem Nordsø og Østersø har været de centrale faktorer i landets udvikling. Fra at være en helstat i Union med Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg indtil 1814, blev landet til en småstat. Samtidigt har landets betydning som passage mellem Nord- og Østersø ført til betydelige statsindtægter og også i lange perioder bestemt dens udenrigspolitiske linje som værende en neutral magt. Størrelsen har igen betydet en øget fleksibilitet i forhold til økonomiske kriser, og man har formået at opbygge en centralistisk statsmagt siden enevældens indførelse i 1660. 

Den tidligste periode i Danmarkshistorien kaldes oldtid. Med den sammenfattes både stenalder (herunder den internationalt kendte ærtebøllekultur), bronzealder og (romersk) jernalder. Fra ca. år 800 til 1050 domineredes det nuværende Danmark af vikingekulturen. Hovedsageligt var vikingekulturen udlagt på at drive handel. I Region Sønderjylland-Schleswig findes der rester af et af vikingeperiodens største handelsknudepunkter, Hedeby, beliggende ved Slien. 

Først omkring år 1000 kom kristendommen til Danmark. Den sene udbredelse af kristendommen har haft stor indvirkning på kulturen, der på intet tidspunkt har været romersk præget. Først med reformationen tog kristendommen for alvor fat, for her kom religionen ind i befolkningens privatliv. 

Med indførelsen af Enevælden i 1660 kom Danmark ind i en helt ny fase. Hvor der i senmiddelalderen og efterfølgende havde hersket adelsvælde, fik kongen betydeligt mere magt. Denne udvikling var ganske i trit med andre europæiske lande, hvor man f.eks. i Frankrig i samme periode indførte den oplyste enevælde, der på det tidspunkt ansås som den mest moderne statsform. Kongens enevældige magt kan ikke sammenlignes med moderne totalitære regimer, men skal ses i tidens kontekst som et fornyelsesinstrument til at reformere systemet inklusive de uoverskuelige skatter og pligtafgifter for de lokale adelige. 

Styreformen havde dog også sine svagheder. Dette kom til udtryk under Christian den 7., der på trods af sin sindssygdom skulle herske over landet. Det opståede magttomrum blev benyttet af hans livlæge, Struensee, til at indlede omfattende reformer, blandet andet pressefrihed. Reformerne blev for meget for mange i magtens korridorer, og Struensee blev henrettet i 1772. 

De følgende 100 år var præget af store omvæltninger på europæisk, men også på nationalt plan. Danmark mistede Norge i 1814, efter at statsbankerotten et år forinden havde ført til en økonomisk krise af dimensioner. Generelt var 1800-tallet en periode med omfattende ændringer i samfundsstrukturen. Selvom Danmark stadig var et udpræget landbrugssamfund, holdt industrialiseringen sit indtog. Folk flyttede til byerne. 

Efter Treårskrigen mistede Danmark i den 2. Slesvigske krig hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og trak sig derefter tilbage fra den internationale scene. Indadtil opbyggedes nationalstaten med dens ideologi om et land - et sprog. 

I 1901 indførtes parlamentarismen. Men først efter Påskekrisen i 1920, hvor kongen en sidste gang udfordrede det politiske system, var systemet fæstet. 1920 var også året, hvor Danmark som resultat af Tysklands tab af 1. Verdenskrig fik en del af hertugdømmerne tilbage via en folkeafstemning. 

1930erne var en usikker periode, hvor Danmark søgte at navigere rundt i de internationale spændinger og overfor den voksende militærmagt syd for grænsen. I 1940 blev Danmark, i lighed med en række andre europæiske lande, besat af det tyske naziregime. 

Efter besættelsen endte med Tysklands nederlag i 2. Verdenskrig i 1945, valgte Danmark at gå ind i den vestlige alliancepagt, NATO, fire år senere. EF-medlemskabet kom samtidigt med Oliekrisen i 1973, hvorefter landet oplevede en svær økonomisk tid i 1980erne. Denne blev fulgt op af en blomstringsperiode med fuld beskæftigelse og stigende lønninger op igennem 1990erne. Dagens Danmark er et højteknologiseret samfund, hvor alle borgere har adgang til internet, hvor mobiltelefoner er ved at afløse fastnettet, hvor betalingen ikke længere forgår kontant, men via kort og mobiltelefoner, og uddannelsesniveauet er højt.

Vores partnere
Region Sønderjylland - Schleswig | Lyren 1 | DK-6330 Padborg | Tel. +45 74 67 05 01 | region@region.dk | sikkerpost.region@region.dk
Telefontider/Tidsbestilling: Mandag-torsdag fra kl. 8.00-16.30 og fredag fra kl. 8.00-15.00 DatabeskyttelseKolofonStart
powered by webEdition CMS