Børne- og ungeydelse
Du kan finde brochurer med informationer om Kindergeld og børne- og ungeydelse på denne hjemmeside under ”publikationer”, på dansk og tysk.
Børne- og ungeydelse i Danmark
I Danmark udbetales der børne- og ungeydelse i medfør af "bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse". Forældremyndigheden er altid afgørende for, om man har krav på børne- og ungeydelse i Danmark.
I Danmark udbetales børne- og ungeydelse iht. barnets alder med aftagende beløb indtil barnet fylder 18 år. Beløbene udbetales kvartalsvis forud. Overstiger familiens samlede indtægt et bestemt beløb (opdateres hvert år), reduceres ydelsen. Børne- og ungeydelsen udbetales kun indtil barnet fylder 18 år. Enlig forsørgende kan i givet fald have krav på tillæg.
Siden januar 2022 får begge forældre som udgangspunkt udbetalt en halvdel hver af børne- og ungeydelsen, hvis forældrene har fælles forældremyndighed over barnet. Har kun en forælder forældremyndigheden, udbetales børne- og ungeydelsen til denne forælder. Der er under visse forudsætninger mulighed for at aftale anden form for udbetaling.
Udbetalingen afhænger dog også af, om forældrene bor sammen eller ej og hvornår forældrene er flyttet fra hinanden.
Grænsependlere fra Tyskland til Danmark er som udgangspunkt ikke berørt af de nye regler.
De nye regler kan dog være relevante for tilflyttere fra Tyskland. Her kan en undersøgelse af de gældende regler i det individuelle tilfælde anbefales.
I forhold til dansk børne- og ungeydelse og børnetilskud gælder et optjeningsprincip.
For at have ret til fuld børne- og ungeydelse og børnetilskud skal man inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, have haft bopæl eller socialsikringspligtig beskæftigelse i sammenlagt 6 år i Danmark, Grønland eller på Færøerne.
Personer med statsborgerskab i et EU-/EØS-land eller Schweiz kan medregne perioder, hvor disse har optjent ret til familieydelser (f.eks. pga. bopæl eller arbejde) i andre EU- eller EØS-lande eller Schweiz. Dermed vil optjeningsprincippet som regel ikke være relevante for borgere fra et EU-/EØS-land eller Schweiz.
Kan disse tider ikke eller kun delvis dokumenteres, gælder følgende optjening efter bopæls- hhv. arbejdstid.
Samlet periode med bopæl eller arbejde i Danmark hhv. EU-EØS, Grønland, Færøerne, Schweiz (inden for de sidste 10 år) |
Optjent ret til ydelse i højde af |
6 måneder | 8,3 % |
1 år | 16,7 % |
1,5 år | 25 % |
2 år | 33,3 % |
2,5 år | 41,7 % |
3 år | 50 % |
3,5 år | 58,3 % |
4 år | 66,7 % |
4,5 år | 75 % |
5 år | 83,3 % |
5,5 år | 91,7 % |
6 år | 100 % |
Børnetilskud
Der findes forskellige former for Børnetilskud i Danmark.
- Børnetilskud til enlige
- Børnetilskud ved flerlinger
- Børnetilskud for pensionister
- Børnetilskud til forældre under uddannelse
- Børnetilskud ved faderskabssag eller ukendt far
- Børnetilskud, hvis en eller begge forældre er døde
- Adoptionstilskud (engangsbeløb)
Udbetalingen af børnetilskud sker i henhold til lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Der skelnes mellem ordinært, særligt og ekstra børnetilskud og der er forskellige betingelser for krav og udbetalingen af de enkelte børnetilskudsformer. Krav på et af de nævnte tilskud samt ansøgningsforudsætningerne bør undersøges individuelt.
Forskudsvis udbetaling af børnebidrag er ikke omfattet af koordineringen af den sociale sikring iht. forordningen 883/2004.
Børnetilskud udbetales kun efter ansøgning.
Grænsependlere
For grænsependleres vedkommende udredes ydelserne som hovedregel i henhold til gældende EU-forordning 883/2004. Denne går forud for nationale bestemmelser. Yderligere danske eller tyske regler kan komme til anvendelse, som dog aldrig stiller grænsependleren dårligere end fastlagt i EU-forordningen. Det er vigtigt, at grænsependlere er opmærksomme på emnet Kindergeld/ børne- og ungeydelse og får afklaret deres individuelle forhold.
Grænsependlere og tilflyttere fra EU-/EØS-lande og Schweiz er som regel ikke berørt af optjeningsprincippet ift. børne- og ungeydelse, da bopæls- og beskæftigelsestider fra en EU-/EØS-lande og Schweiz anerkendes på lige fod i den anden EU-/EØS-lande og Schweiz. Dermed skal udenlandske bopæls- og beskæftigelsestider fra EU-/EØS-lande eller Schweiz medregnes ift. optjeningsprincippet ved børne- og ungeydelse i Danmark.
Tilrejsende fra tredjelande uden for EU-/EØS-lande og Schweiz (f.eks. efter et langt ophold i Asien) kan ikke medregne bopæls- og beskæftigelsestider.
Hovedregel: Beskæftigelsesstaten betaler prioriteret børne- og ungeydelse, bortset fra hvis den anden forælder er arbejdstager eller selvstændig i barnets bopælsland. I sidstnævnte tilfælde er det barnets bopælsland, der udbetaler børnepenge først og beskæftigelseslandet udbetaler en eventuel difference. Som arbejdstagere betragtes også personer der modtager barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller ”Verletztengeld”.
OBS: De såkaldte ”minijobbere” i Tyskland betegnes iht. tysk forvaltningspraksis som arbejdstagere, hvis de arbejder mindst 8 timer om ugen – de er dog ikke fastlagt nogen steder. Den europæiske ret kræver en undersøgelse af, om arbejdstagerstatus er opfyldt i hver enkelt sag. Der er intet mindstekrav for et arbejdsforhold, det må bare ikke være af uvæsentligt omfang.
Principielt gælder for udbetalingen af differencebørnepenge ved dansk-tyske sager om børne- og ungeydelse, at der ikke udbetales nogen difference fra Danmark, da beløbene i Tyskland altid er højere.
Børnepenge for børn, der er fyldt 18 år
Danmark udbetaler ikke børne- og ungeydelse for børn, der er fyldt 18 år. I Tyskland kan man få børnepenge indtil barnet fylder 25 år, hvis barnet fortsat er under uddannelse. I situationer med grænseoverskridende arbejdsforhold, der fører til et krav på differencebørnepenge fra Tyskland, som hedder ”Teilkindergeld” på embedstysk, svarer differencen til det fulde tyske beløb, for børn der er fyldt 18 år og som stadigvæk er under uddannelse.
Den kompetente myndighed i Danmark
Udbetaling Danmark, Børne- og Ungeydelse, tel.:+45 70 12 80 62
Personlig fremmøde er ikke muligt hos Udbetaling Danmark.
Administrativ behandling af ansøgningsprocedure
i hht. artikel 60 af forordningen 987/2009 EU
Den institution, der er indgivet ansøgning til i henhold til stk. 1, behandler ansøgningen på grundlag af de detaljerede oplysninger, ansøgeren har fremlagt, under hensyntagen til den samlede faktiske og retlige situation for ansøgerens familie.
Hvis denne institution konkluderer, at dens lovgivning finderprioriteret anvendelse i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1og 2, i grundforordningen, skal den give familieydelsen i henhold til den lovgivning, der finder anvendelse for den.
Hvis denne institution mener, at der muligvis består en ret til et forskelsbetinget supplement i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat i overensstemmelse med artikel 68, stk. 2, i grundforordningen, fremsender institutionen straks ansøgningen til den kompetente institution i den anden medlemsstat og underretter den pågældende person; den underretter desuden institutionen i den anden medlemsstat om sin afgørelse vedrørende ansøgningen og størrelsen af den udbetalte familieydelse.
Hvis den institution, som ansøgningen er indgivet til, konkluderer, at dens lovgivning finder anvendelse, men ikke har prioritet i overensstemmelse med artikel 68, stk. 1 og 2, i grundforordningen, træffer den straks en foreløbig afgørelse om de prioriteringsregler, der skal anvendes, og videresender ansøgningen i overensstemmelse med artikel 68, stk. 3, i grundforordningen til institutionen i den anden medlemsstat og underretter desuden ansøgeren herom. Denne institution tager stilling til den foreløbige afgørelse inden for to måneder.
Hvis den institution, som ansøgningen blev videresendt til, ikke tager stilling senest to måneder efter modtagelsen af ansøgningen, finder ovennævnte foreløbige afgørelse anvendelse, og institutionen udbetaler de ydelser, der er omfattet af dens lovgivning, og underretter den institution, som ansøgningen blev indgivet til, omstørrelsen af de udbetalte ydelser.
I tilfælde af uenighed mellem de pågældende institutioner om, hvilken lovgivning der finder prioriteret anvendelse, finder artikel 6, stk. 2-5, i gennemførelsesforordningen anvendelse. Med henblik herpå er bopælsstedets institution som omhandlet i artikel 6, stk. 2, i gennemførelsesforordningen, institutionen på barnets eller børnenes bopælssted.
En institution, der har udbetalt foreløbige ydelser, som er større end dem, den i sidste instans er ansvarlig for, kan kræve det for meget udbetalt beløb refunderet af den institution, der har det primære ansvar, efter proceduren i artikel 73 i gennemførelsesforordningen.
Nyheder
05.11.2024
Tjek forskudsopgørelse 2025!
17.10.2024
Vinterdæk
30.09.2024
Mange emner og udfordringer i det grænseoverskridende samarbejde
Arkiv
Nyhedsbrev Pendlerinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Nyhedsbrev Regionsinfo
Her finder du vores nyhedsbreve og du kan tilmelde dig her.Region Sønderjylland-Schleswig
Information vedrørende det grænseoverskridende samarbejde på www.region.dk