Lovvalgsregler

Forordning (EF) nr. 883/2004 fastlægger helt entydigt, hvem der er socialt sikret hvor og hvornår. Sikringen finder sted eksklusivt i ét land, og man kan ikke have sygesikring i Danmark og samtidig være arbejdsløshedsforsikret i Tyskland. 

En person, der bor og arbejder i samme land, er omfattet af de sociale sikringsordninger i det pågældende land. Denne situation er alle i princippet bekendt med.
Men bor og arbejder man i forskellige lande, skal det fastlægges, hvor man er socialt sikret. Det gælder i særdeleshed, når den danske skattefinansierede ordning, der er knyttet til bopælen, og den tyske bidragsfinansierede ordning, der er knyttet til medlemskab og erhvervsarbejde, står over for hinanden.

Som hovedregel er en arbejdstager forsikret i det land, som arbejdet udføres i. Arbejder arbejdstageren kun i ét land, så er vedkommende også socialt sikret i dette land.

Arbejde i to eller flere lande

Udfører en arbejdstager arbejde i et eller flere andre lande, gælder den såkaldte 25 %-regel. Udføres 25 % eller mere af arbejdet i bopælslandet, skal vedkommende forsikres i bopælslandet. Er det mindre end 25 %, bliver vedkommende forsikret i det land, hvor arbejdsgiveren har hjemsted.
Det spiller her ingen rolle, om man arbejder for én arbejdsgiver i flere lande (f.eks. lastvognschauffører) eller for to arbejdsgivere i to lande (f.eks. hovedbeskæftigelse i Danmark og et minijob i bopælslandet Tyskland).
Det samme gælder, hvis man er selvstændig i to lande.

Praktisk fremgangsmåde ved beskæftigelse i to eller flere lande

Bopæl i Tyskland
Arbejdstageren skal ansøge om en afgørelse på en blanket PD A1 hos DVKA i Bonn. Ansøgningsskemaerne kan man finde på www.dvka.de

Bopæl i Danmark
Arbejdstageren skal ansøge om en afgørelse på en blanket PD A1 hos Udbetaling Danmark, www.borger.dk. Her søger man bedst på 'international social sikring' for at finde frem til ansøgningen om udstedelse af en PD A1.

Prioriteringsrækkefølge
For at bestemme den kompetente stat hvis man er f.eks. tjenestemand i Tyskland og samtidig selvstændig i Danmark, eller i alle andre tænkelige kombinationer, bestemmer forordningen en prioritetsrækkefølge.

Prioriteringerne er fastlagt som følger:
1.    Tjenestemand
2.    Arbejdstager
3.    Selvstændig
4.    Pensionist

Udstationering
Virksomheder har mulighed for at udsende medarbejdere til et andet europæisk land, dvs. at medarbejderen fortsat kan være omfattet af de sociale sikringsordninger i hjemlandet i maksimalt to år. Betingelserne herfor er, at medarbejderen ikke må afløse en anden udsendt medarbejder, at vedkommende fortsat er underlagt den arbejdsgivers anvisninger, han udsendes af, og også får udbetalt løn af ham. Før udsendelsen skal arbejdstageren have været omfattet af de sociale sikringsordninger i det land, vedkommende udsendes fra. Der skal ligeledes ansøges om udsendelsen hos de kompetente myndigheder i bopælslandet. Udsendelse finder i princippet sted i alle virksomheder, der udsender medarbejdere til andre EU-lande som led i den fri udveksling af tjenesteydelser. Også i dette tilfælde skal der ansøges om en PD A1. 

Særaftaler i medfør af forordningens artikel 16
Denne artikel giver medlemsstaterne ret til at træffe særaftaler for enkelte personer eller personkategorier. Der skal ligeledes ansøges om disse aftaler hos ovennævnte myndigheder.

Generelt om PD A1
Der ansøges altid om en PD A1 i arbejdstagerens bopælsland, og efter udstedelse gælder den også umiddelbart i det andet land. Myndigheden i det andet land har en frist på to måneder til at gøre indsigelse. Gør den det, gælder den foreløbige afgørelse fortsat, indtil der er opnået enighed.

Tjenestemænd
Forordningen omfatter en tjenestemandsregel, ifølge hvilken tjenestemænd altid er omfattet af socialsikringslovgivningen i det land, hvor de er tjenestemænd. Landene kan selv definere, hvornår man er tjenestemand. Både Danmark og Tyskland har fastlagt, at alle, som betales af det offentlige, er at betragte som tjenestemænd. I Danmark indbefatter det også personer, der er ansat i et privat firma, som finansieres med mindst 50 % offentlige midler. I Tyskland ser man kun på selskabsformen, og her skal man være ansat i en offentlig virksomhed, hos staten, delstaten eller kommunen. Ansatte i private firmaer er udelukket (f.eks. et kommunalt erhvervsfremmeselskab med selskabsformen GmbH). Er man tjenestemand i Danmark og Tyskland, så gælder 25%-reglen.

Arbejdstagerbegreb
Man er arbejdstager i Tyskland, hvis man arbejder mindst 8 timer om ugen. Det gælder også for beskæftigelsesforhold med et begrænset lønniveau. De tyske særregler for de såkaldte minijobs er betydningsløse i forhold til de europæiske koordineringsregler.
I Danmark er man arbejdstager, hvis man arbejder mindst 9 timer om ugen.
Disse regler er  fastlagt af administrationer for at gøre administrationen mere enkelt. Den Europæiske domstol har i flere domme afgjort, at arbejdstagerbegrebet afhænger ikke af et bestemt minimumstal af timer. Der skal træffes afgørelse i det enkelte tilfælde.

Kompetente myndigheder
Tyskland: DVKA – Deutsche Verbindungsstelle der Krankenkassen für das Ausland, www.dvka.de  

Danmark: Udbetaling Danmark – International Social Sikring, www.borger.dk